Han slog sin eks…

Anonym skriver:

Jo der findes helt sikkert også mænd (eller kvinder) som grundlæggende er søde og ordentlige, men som har oplevet at blive så ekstremt presset at de fysisk “slog fra sig”, og som skammer sig over det. Men det er noget man i min optik gør én gang under ekstremt pressede omstændigher fx hvor man selv føler sig truet, og dét kan man godt se bort fra: Vi kan alle stå i “fight or flight”-situationen og “slå fra os”.

TS skriver derimod at han har slået eks’en mange gange i løbet af deres forhold. Det er red flag for mig. Måske er han ikke manipulerende osv som der beskrives i andre indlæg, men hvis man mange gange i løbet af et forhold slår sin partner, så skal der vist ikke så meget til at presse vedkommende til at nå dertil. 

Det var egentlig slet ikke min pointe, og som jeg skrev, var det en generel kommentar og altså ikke møntet specifikt på TS’ situation og partner. 
Jeg mener ikke, at mænd, der er voldelige gentagne gange, kan “undskyldes” med, at de er pressede i situationerne. Jeg mener, at den sidenhen voldelige mand ikke pr. definition spiller et spil med at være sød, ordentlig og charmerende i indledningen af et forhold - og at han ligeledes ikke fra start har intentioner om at være voldelig. Jeg antager, at han er forelsket som alle andre, og at han - også selvom han tidligere har brugt vold over for en eller flere kvinder - ikke forventer, at det vil gentage sig i det nye forhold. Præcis som alle andre, der lover sig selv og selv tror på, at de ikke vil gentage negative mønstre og reaktioner fra tidligere parforhold. 
Jeg er overbevist om, at det er et fåtal, der går ind i et nyt forhold med den hensigt at give den nye partner nogle tæsk, hvis hun bliver belastende. Og at et fåtal bevidst går efter at charmere hende indledningsvis med forsæt om siden at banke hende. 

Det fremstår blot i flere indlæg, som om den voldelige mand er velovervejet og kynisk, når han møder en ny kvinde og slår benene væk under hende. Som om han ved fra start, at han vil tæve hende henad vejen - ja, som om han stiler direkte efter det. 

Anonym skriver:

Jo der findes helt sikkert også mænd (eller kvinder) som grundlæggende er søde og ordentlige, men som har oplevet at blive så ekstremt presset at de fysisk “slog fra sig”, og som skammer sig over det. Men det er noget man i min optik gør én gang under ekstremt pressede omstændigher fx hvor man selv føler sig truet, og dét kan man godt se bort fra: Vi kan alle stå i “fight or flight”-situationen og “slå fra os”.

TS skriver derimod at han har slået eks’en mange gange i løbet af deres forhold. Det er red flag for mig. Måske er han ikke manipulerende osv som der beskrives i andre indlæg, men hvis man mange gange i løbet af et forhold slår sin partner, så skal der vist ikke så meget til at presse vedkommende til at nå dertil. 

Jeg er helt enig. 
mig nej det er ikke bevidst at denne type mænd slår deres kvinder, men der er alligevel nogle trin som er fælles for de fleste voldelige forhold. (Til ts: læs evt. om voldstrappen og de 9 trin) 
Det første trin er nu engang at denne type mænd er ekstrem søde og får kvinden til at føle sig enorm speciel.

mænd der kom til at slå EN gang har været super presset og er højst sandsynligt ulykkelig bagefter, mænd der har slået igennem et forhold har ikke blot været presset. Det er noget andet der gøre sig gældende som fx magt, kontrol, jalousi og usikkerhed. 
 Til ts: 
Han kan sagtens have ændret sig, men det kræver at han vitterligt har arbejdet med sig selv og fået værktøjer til at håndtere det. 
Da jeg var i mit voldelige forhold fortalte han mig også at han havde slået sin ekskæreste og hvor ulykkelig han var over det. Han kunne også græde over det, fandt så ud af nogle år senere, at han kan græde på kommando. 
så Overvej det grundigt, stil spørgsmål, tal med ham og find ud af hvordan han ellers har været i sine forhold efter ekskonen. 

Mor og meget mere skriver:

Det var egentlig slet ikke min pointe, og som jeg skrev, var det en generel kommentar og altså ikke møntet specifikt på TS’ situation og partner. 
Jeg mener ikke, at mænd, der er voldelige gentagne gange, kan “undskyldes” med, at de er pressede i situationerne. Jeg mener, at den sidenhen voldelige mand ikke pr. definition spiller et spil med at være sød, ordentlig og charmerende i indledningen af et forhold - og at han ligeledes ikke fra start har intentioner om at være voldelig. Jeg antager, at han er forelsket som alle andre, og at han - også selvom han tidligere har brugt vold over for en eller flere kvinder - ikke forventer, at det vil gentage sig i det nye forhold. Præcis som alle andre, der lover sig selv og selv tror på, at de ikke vil gentage negative mønstre og reaktioner fra tidligere parforhold. 
Jeg er overbevist om, at det er et fåtal, der går ind i et nyt forhold med den hensigt at give den nye partner nogle tæsk, hvis hun bliver belastende. Og at et fåtal bevidst går efter at charmere hende indledningsvis med forsæt om siden at banke hende. 

Det fremstår blot i flere indlæg, som om den voldelige mand er velovervejet og kynisk, når han møder en ny kvinde og slår benene væk under hende. Som om han ved fra start, at han vil tæve hende henad vejen - ja, som om han stiler direkte efter det. 

Ubevidst vil disse mænd netop feje benene væk under kvinderne, få dem til at føle sig specielle og når de har gjort det, begynder de langsomt med det psykiske vold, for så at rykke videre til fysisk vold også. 

mor:) skriver:

Ubevidst vil disse mænd netop feje benene væk under kvinderne, få dem til at føle sig specielle og når de har gjort det, begynder de langsomt med det psykiske vold, for så at rykke videre til fysisk vold også. 

Ja, men: Hvilken mand vil ikke gøre alt for at feje benene væk under den kvinde, han gerne vil have, og få hende til at føle sig speciel? Hvilken kvinde vil indlede et forhold til én, der ikke fejer benene væk under hende og  ikke får hende til at føle sig som noget særligt? 
- og omvendt, for den sags skyld. 

Det kommer til at lyde, som om det i sig selv er noget særligt fordækt, suspekt og alarmerende, når en mand gør stormkur til en kvinde. Hvis ikke man - som kvinde eller mand - oplever, at en (mulig) partner får én til at føle sig dejlig og særlig, vil man da forhåbentlig slet ikke indgå i et forhold med vedkommende. 

Min pointe er stadig: Hvis en mand forsøger at indlede et forhold ved at være ukærlig, trynende og/eller yderst kølig og behersket med komplimenter, så bliver der næppe noget forhold. Det gælder både ikke-voldelige og potentielt voldelige mænd. Derved adskiller den første tid i et nyt forhold med en voldelig mand sig ikke fra et nyt forhold til en ikke-voldelig. 

Jeg tror der er nogle forhold/personer der får det værste frem i folk - fra begge sider. Har været i er forhold hvor vi til sidst var så ude af afmagt at der blev råbt, skreget og kastet med ting. Der var nogle meget voldsomme episoder der kunne være endt med vold. Det er uhyggeligt at tænke tilbage på hvordan vi kunne nå dertil. Han kunne få der værste frem i mig og omvendt. Men ingen af os kunne stoppe forholdet fordi vi troede at vi kunne få den gode tid tilbage. Her var det vores dynamik der var årsagen og det er aldrig sket med andre før eller efter. 

Synes det er rigtig positivt at ts’ kæreste er åben og fortæller om noget der er svært. Men de er nødt til at tale om det med en professionel hvis de skal kunne have et forhold hvor hun stoler på han ikk vil slå hende. 

Nej, bare nej. Og da slet ikke når der er børn involveret. Den risiko ville jeg ikke turde løbe.

I øvrigt tarveligt først at fortælle dig det, når han har mødt dine børn… og at de så godt kan lide ham… ja den er svær, men synes faktisk det er en tarvelig rækkefølge han har valgt. Måske har han gjort det på den måde, fordi han ved det bliver sværere for dig at springe fra, når børnene først er blevet involveret i det

Overvej om han kun fortæller dig det, fordi han er bange for at du hører det ad omveje.

Mor og meget mere skriver:

Ja, men: Hvilken mand vil ikke gøre alt for at feje benene væk under den kvinde, han gerne vil have, og få hende til at føle sig speciel? Hvilken kvinde vil indlede et forhold til én, der ikke fejer benene væk under hende og  ikke får hende til at føle sig som noget særligt? 
- og omvendt, for den sags skyld. 

Det kommer til at lyde, som om det i sig selv er noget særligt fordækt, suspekt og alarmerende, når en mand gør stormkur til en kvinde. Hvis ikke man - som kvinde eller mand - oplever, at en (mulig) partner får én til at føle sig dejlig og særlig, vil man da forhåbentlig slet ikke indgå i et forhold med vedkommende. 

Min pointe er stadig: Hvis en mand forsøger at indlede et forhold ved at være ukærlig, trynende og/eller yderst kølig og behersket med komplimenter, så bliver der næppe noget forhold. Det gælder både ikke-voldelige og potentielt voldelige mænd. Derved adskiller den første tid i et nyt forhold med en voldelig mand sig ikke fra et nyt forhold til en ikke-voldelig. 

Disse type mænd er ikke bare søde, kærlige, omsorgsfulde - de fleste voldsudsatte kvinder der har set tilbage i forholdet, siger at de egentlig godt kan se at disse mænd fra start af var klæbende og måske også grænseoverskridende. Men man fik denne følelse af at være helt særlig og blændet af det. 
der er forskel i den måde der gøres “kur” på. Og nej manden gør det nok ikke bevidst, men ubevidst - ja. 

mor:) skriver:

Disse type mænd er ikke bare søde, kærlige, omsorgsfulde - de fleste voldsudsatte kvinder der har set tilbage i forholdet, siger at de egentlig godt kan se at disse mænd fra start af var klæbende og måske også grænseoverskridende. Men man fik denne følelse af at være helt særlig og blændet af det. 
der er forskel i den måde der gøres “kur” på. Og nej manden gør det nok ikke bevidst, men ubevidst - ja. 

Jeg ved godt, at det er sådan, det typisk fremstilles bl.a. af de organisationer, der hjælper voldsramte kvinder. Jeg tror også på, at det gælder for mange af de mænd, som er patologisk voldelige overfor deres partnere og generelt dysfunktionelle i deres parforhold. 
Men jeg deltog som pårørende (veninde) til et offer i et arrangement, hvor bl.a. en psykolog advarede mod den meget generaliserede fremstilling af mønstrene i et voldeligt forhold. Hendes anke var bl.a., at den forenklede beskrivelse gav  ofrene skyldfølelse - “Jeg skulle åbenbart have opdaget, at han var “anderledes”, at han var for intens og overdreven i sine kærlighedserklæringer” - hvilket en del af ofrene slet ikke mente, de havde oplevet. 
Hun sagde, at de generaliserede beskrivelser ikke tog højde for den del af de voldelige mænd, som bare er “helt almindelige”, ikke manipulerende mænd, der viser sig at have en kort lunte i konflikter og dér tyr til at slå. Måske endda kun i et enkelt tilfælde. 

Det er jo altid faren ved at generalisere om noget meget komplekst. Jeg har al forståelse for vigtigheden af, at man finder nogle fællesnævnere for mange gentagent voldelige mænd og mønstre i disses parforhold. Men jeg kan også se udfordringerne i det, når virkeligheden for nogle ikke passer ind i beskrivelserne. 

Min veninde modtog offerrådgivning, da hun var blevet slået første gang. Hér fik hun at vide, at man altid hører, at man skal gå med det samme, fordi det vil gentage sig - men at det ikke behøver at være sådan. Man kan arbejde med det, sammen og individuelt, hvis begge er indstillet på det. Og nogle gange lykkes det. Det provokerede og bekymrede mig faktisk at høre, for jeg syntes, hendes kæreste var en idiot, der ikke fortjente en chance til. 
I min venindes tilfælde kan man sige, at det lykkedes - i den forstand, at han aldrig slog igen. Flere år senere gik de fra hinanden af andre årsager. I mine øjne forblev han, af mange grunde, en idiot, og jeg ville da egentlig ønske, hun var skredet allerede dengang. Men altså - han slog aldrig igen, og han var aldrig kontrollerende, manipulerende etc.