Han slog sin eks…

Anonym skriver:

Jeg lever med en voldig mand. Vi hat været gift i 16 år. Han slår ikke hverdag heller ikke hver måned med det sker lige pludseligt.

Han græder og lover ikke at gøre det igen.  Men det sker desværre.

Jeg vil ikke ønske det for min væreste fjende. En mand som slår på en kvinde er i min optik ikke en rigtig mand og selvom han blev skilt for 7 år siden har han vel haft kvinder i sit liv efterfølgende?  Nu har han fortalt dig det. Så når du for din første flad el spark af ham så "viste" du det godt. Uhyggeligt men sandt

 Så længe han ikke har fået professionel hjælp ville jeg ikke stole på han ikke ville gøre der igen.

Bare lov at pas på dig selv

Hvorfor gør du det?

KoFy skriver:

Hvorfor gør du det?

Gøre hvad? Bliver? 

Anonym skriver:

Gøre hvad? Bliver? 

Ja, hvorfor bliver du, når du bliver slået?

KoFy skriver:

Ja, hvorfor bliver du, når du bliver slået?

Det er der ingen logisk forklaring på.

Jeg har mistet alt og alle. Ingen netværk el familie. Han er narsasit og tænker kun på sig selv og sine egen behov jeg er gået før og det er meget værre end at blive. Han opsøger mig alle steder kontakter alle selvom jeg ingen kontakt har med nogen. Jeg har en tlf men må ikke bruge sociale medier. Han ved heller ikke at denne side findes. Han er også ludoman. Der er rigtig meget. Og det er ikke så nemt. Hvis jeg går har jeg ingen steder at gå og han tager alle mine penge. Og jeg kan ikke bare tage på krisecenter el opsøge hjælp. Vi bor nemlig ikke i dk mere.

Som sagt jeg har ikke noget logisk svar desværre 

Anonym skriver:

Det er der ingen logisk forklaring på.

Jeg har mistet alt og alle. Ingen netværk el familie. Han er narsasit og tænker kun på sig selv og sine egen behov jeg er gået før og det er meget værre end at blive. Han opsøger mig alle steder kontakter alle selvom jeg ingen kontakt har med nogen. Jeg har en tlf men må ikke bruge sociale medier. Han ved heller ikke at denne side findes. Han er også ludoman. Der er rigtig meget. Og det er ikke så nemt. Hvis jeg går har jeg ingen steder at gå og han tager alle mine penge. Og jeg kan ikke bare tage på krisecenter el opsøge hjælp. Vi bor nemlig ikke i dk mere.

Som sagt jeg har ikke noget logisk svar desværre 

Det er jeg virkelig ked af at høre - det må være forfærdeligt.

Men synes du ikke, du skylder dig selv at forsøge at komme til et bedre sted i livet?

En flybillet til Danmark koster ofte ikke så meget, og der er jo organisationer, der er skabt til lige præcis at hjælpe en som dig.

Mine sanser siger også flygt flygt 

men igen har han fået hjælp til alle hans tidligere problemer ? Hvis ikke så tror jeg 99,9 hvis han en dag bliver pressen nok ja så slår han det ligger virkelig i en. 

jeg blev slået som lille og hvis mine søskende ikke hørte efter så slog jeg og blev også hende når jeg gik i byen så skulle folk bare komme an. Men har fået rigtig meget hjælp til at bebrejde min barndom osv så efter min teen år har jeg ikke slået overhovede og kunne aldrig som i aldrig drømme om det. 

En del tror fejlagtigt at en voldelig person bare slår, og så går man. Sådan foregår det slet ikke. Foreningen Danner, som arbejder med partnervold og partnerdrab, har skrevet en del artikler om den trappe man langsomt tager et skridt opad i volden. Voldelige forhold starter altid fantastiske og man behandles som hele verdens centrum. Der etableres tillid, sympati og stærke følelser og det hele er fantastisk. Derefter starter den psykiske vold med nedbrydning af selvværd, isolering, kontrol, bebrejdelser mv. for så at blive til lette skub, fastholdelse, mv. Når der kommer egentlig slag, kvælertag mv, så er vedkommende der udsættes herfor blevet så meget nedbrudt at det er svært at se en vej ud af det igen. Så har man sjældent kræfterne til “bare at gå” - og ofte kan det eskalere volden yderligere inklusiv chikane og stalking alt efter hvilken type man har med at gøre. Prøv evt at læse på Danners hjemmeside, måske der er noget klogt at hente her.

Det er fint at han siger det og er ærlig. Men har han fået nogen form for behandling/terapi? Jeg har desværre set tæt på at dét at de indrømmer det, ikke nødvendigvis betyder noget godt/at det er fortid. Det kan nogle gange være for at komme rygter i forkøbet. Min venindes eks fra mange år tilbage fortalte også sine nye kærester at han havde været voldelig overfor hende men at det havde han lagt bag sig og han var så ulykkelig over at have det på sig for sådan var han jo ikke. Men desværre gik der ikke længe i de efterfølgende forhold, hvor han også var voldelig overfor dem. Og det foregik på samme måde som beskrevet ovenfor. Først fik han tillid og sympati, og så nedbrød han dem stille og roligt. Jeg ville i dine sko ikke turde tage chancen med mindre han rent faktisk har været eller er i massiv terapi. Og selv her ville jeg have mine tvivl. Jeg ville i dine sko i hvert fald være opmærksom på den “psykiske vold”, og reagere på de red flags der evt måtte dukke op her - men det ville jeg gøre i alle nye relationer.  

I og med at der typisk er en fysik forskel på mænd og kvinder- styrke, muskelmasse, vægt osv ville jeg gå. Jeg er 150cm  og acceptere fint ag der er ting man skal arbejde med i et forhold. Men aldrig ALDRIG nogensinde, ville jeg være ven eller partner med en, som gjorde mig det mindste bange ifht. min egen sikkerhed og mit helbred. Han har ikke nedbrudt dig, og du ved, at han har overskrift en grænse. Så er det lettere at gøre igen. Om 2 år er det måske for sent. 
Måske kan I søge terapi og få talt mere ud om det, så du kan fornemme om han har rykket sig. 

Anonym skriver:

Kære alle

jeg søger jeres råd. Jeg har været kærester med en mand i nogle måneder. Han har nu mødt mine børn flere gange og de er vilde med ham.

Inden da har vi dated on/off halvandet års tid. Vi er meget forelskede og han har altid behandlet mig godt. Han var meget tøvende over at blive kærester og sagde, at det var pga. hans lange og dårlige ægteskab. Men efter vi endelig blev enige om at forsøge et forhold er det gået rigtig godt. 
men i går fortalte han mig så, at han havde slået sin ekskone mange gange i løbet af årene. Han skammede sig over det, og sagde, at han er et nyt menneske nu. Han blev gift ung og havde et meget tumultarisk ægteskab.

De blev skilt for 7 år siden 

jeg er virkelig i tvivl om jeg skal stoppe vores forhold. Han siger, at han aldrig vil gøre det igen, at han har lært at gå sin vej hvis han bliver vred.

Men jeg tænker bare. Hvad hvis han bliver presset en dag? Lige nu går alt godt. Men jeg ved også godt at jeg ikke er nogen engel, jeg kan blive sur og skændes, vil han så slå? Jeg vil ikke gå rundt og være bange for min kæreste. 

mit hjerte er ved at gå i tusind stykker, jeg troede endelig at jeg havde fundet den mand jeg skulle være sammen med. Han får mig til at føle mig så elsket og han er så sød ved mine børn. 
jeg er vred over, at han først fortæller mig det nu efter han har mødt mine Børn. Han føler jeg dømmer ham for gamle fejltrin og ikke vil elske ham for den han er nu.

Hvad tror I, skal jeg gå nu eller se tiden an. Hvordan kan jeg stole på en mand der rører mig så blidt med sine hænder og samtidig ved jeg, at de samme hænder har været brugt til vold…

1. Jeg ville tale med ham om, at du ikke dømmer ham på hans fortid. Men du får naturligvis nogen bekymringer ift at jeres forhold også vil møde bump på vejen, og du har brug for (måske) at han fortæller noget mere. Har han fx haft andre forhold inden dig, hvor de kunne diskutere uden problemer med vold? 

2. Hvis han kan give dig ro på, så er det op til dig om du oprigtigt har tillid nok til ham, til at have ro i maven og ikke frygte jeres første skænderi. - for ingen af jer er tjent med mistro og frygt. 

jeg kunne personligt godt tro på at en mand havde forandret sig hvis han kunne fortælle ærligt og åbent om det hele. Det er et stort og risikabelt skridt for ham at tage. Dog er jeg enig i at timingen er elendig. Det skulle han have bragt på bordet inden han mødte børnene.. og det ville jeg også fortælle ham. 
dernæst ville jeg stole på ham. Dog synes jeg altid man skal være obs på røde flag i et nyt forhold. Jeg har selv været i et destruktivt forhold, og det kunne jeg bestemt have afværget tidligere hvis jeg havde været mere opmærksom på hans reaktionsmønstre og tendenser. 

Anonym skriver:

Kære alle

jeg søger jeres råd. Jeg har været kærester med en mand i nogle måneder. Han har nu mødt mine børn flere gange og de er vilde med ham.

Inden da har vi dated on/off halvandet års tid. Vi er meget forelskede og han har altid behandlet mig godt. Han var meget tøvende over at blive kærester og sagde, at det var pga. hans lange og dårlige ægteskab. Men efter vi endelig blev enige om at forsøge et forhold er det gået rigtig godt. 
men i går fortalte han mig så, at han havde slået sin ekskone mange gange i løbet af årene. Han skammede sig over det, og sagde, at han er et nyt menneske nu. Han blev gift ung og havde et meget tumultarisk ægteskab.

De blev skilt for 7 år siden 

jeg er virkelig i tvivl om jeg skal stoppe vores forhold. Han siger, at han aldrig vil gøre det igen, at han har lært at gå sin vej hvis han bliver vred.

Men jeg tænker bare. Hvad hvis han bliver presset en dag? Lige nu går alt godt. Men jeg ved også godt at jeg ikke er nogen engel, jeg kan blive sur og skændes, vil han så slå? Jeg vil ikke gå rundt og være bange for min kæreste. 

mit hjerte er ved at gå i tusind stykker, jeg troede endelig at jeg havde fundet den mand jeg skulle være sammen med. Han får mig til at føle mig så elsket og han er så sød ved mine børn. 
jeg er vred over, at han først fortæller mig det nu efter han har mødt mine Børn. Han føler jeg dømmer ham for gamle fejltrin og ikke vil elske ham for den han er nu.

Hvad tror I, skal jeg gå nu eller se tiden an. Hvordan kan jeg stole på en mand der rører mig så blidt med sine hænder og samtidig ved jeg, at de samme hænder har været brugt til vold…

Jeg har været den part der slog, og bed og kastede med ting når jeg blev frustreret/hysterisk/sur/ked af det..

jeg er kvinde og er selv udsat for vold i barndommen både fysisk og psykiske overgreb.. det er ikke et forsvar men jeg kan se i dag at det er en del af forklaringen..

jeg har ingen hjælp fået professionelt til at ændre mig..

jeg var bare i det totalt forkerte forhold hvor vi fik det værste frem i hinanden når bølgerne gik højt..

i dag har jeg en mand der kender min fortid, kender til alle de ting jeg ellers nemt kunne have holdt hemmeligt for at undgå at han ville gå.. udover at jeg ydede fysisk og psykisk terror var jeg på ingen måde tro mod min daværende kæreste.. jeg skammer mig virkelig over den jeg var på alle fronter.. jeg smed hele min familie væk fordi jeg kæmpede for det usunde forhold og at det skulle lykkes..

vi har børn sammen og jeg kunne aldrig drømme om at slå min mand eller kaste ting efter ham.. jeg tror kun jeg har sådan rigtigt råbt af ham 5 gange i de snart 20 år vi har været sammen..

jeg er lykkelig for at jeg fik en chance og kunne være ærlig og få belønnet min tillid med hans tillid om at jeg havde ændret mig..

det forhold hvor tingene skete var kun 1/2 år før jeg mødte ham så jeg var på ingen måde blevet mere voksen andet end at jeg ramte bunden fuldkomment efter det forhold og fik kæmpet mig op igen og begyndte at undersøge og læse om hvorfor jeg kunne gøre sådan noget og hvordan jeg kunne undgå de samme faldgrupper igen..