Er jeg helt galt på den

Jeg synes det lyder godt at du er taget hjem til dine forældre.

Som det næste synes jeg, at du skal snakke med din sundhedsplejerske om jeres situation. Hun burde kunne hjælpe med at finde ud af, hvad du har af muligheder for hjælp.

Du kan også kontakte mødrehjælpen. De har også forskellig rådgivning.

Hvis det kammer helt over (trusler mv) så skal du kontakte politiet.

Du kan også kontakte et krisecenter for vejledning.

Anonym skriver:

Der må jeg altså give mor og meget mere ret. 
min eks svorger reagerede lige sådan, og endte med min søster måtte FLYGTE ud af hjemmet med sin lille dreng fordi han ville gøre dem fortræd og hele familien var i panik og politiet kom og anholdte ham osv osv… det var helt galt! 
viste sig senere han havde en svær fødselsdepression og selv i dag knap 5 år efter kan han stadig ikke have samvær med sin dreng fast for han kan ikke rumme ham. 

Alle alarm klokker SKAL gå af. Man SKAL beskytte sit barn - også mod en forælder hvis de udgør en fare. 

der er fandme forskel på at man kan blive frustreret og det er da super nederen! Men at han reagerer sådan er bestemt ikke ok! Han kunne sige jeg går lige ud og får luft 5 min eller noget andet konstruktivt. Men den reaktion TS beskriver gør altså også mig dybt bekymret både for barnet og for mor. 

Men der kendte jeg ikke til historien om at han ALTID har været sådan. Selvfølgelig skal hun ikke leve med en mand der ikke behandler hende ordentligt. 

Man skal ALTID tage sine følelser alvorligt - for de er jo et signal og det eneste kort du har til at vurdere en situation ud fra.

Reaktionen på følelserne skal jo så helst være tilpassede. 

I din mands tilfælde lyder han presset eller narcisistisk. Det lyder som det sidste - især når han gaslighter dig. Det vil sige, at han netop devaluerer din oplevelse og ikke tager dine følelser alvorligt. Ikke lytter og sætter hans følelser i centrum konstant. 

Man kan godt lytte og modtage andre følelser af en situation uden at gå amok eller blive sur eller lave en forhandling af virkeligheden - eller om retten til “virkeligheden”. 

Han lyder top uempatisk. Jeg har selv været i et forhold som det. Føj. En mand som i ramme alvor blev sur over, at min ven blev indlagt på hospitalet, for så var jeg ked af det, og havde ikke overskud til at klø min mand på ryggen og give “rigtig” opmærksomhed.
 Og kan slet ikke forestille mig det nu, hvor jeg har børn. 

Du derimod skal lære at dine følelser er vigtige! Og at du gerne må reagere på dem på en hensigtsmæssig måde - og det betyder blandt andet, at du gerne må gå og skal gå, når andre devaluerer dig og ikke tillader dine følelsers tilstedeværelse, når du bare udtrykker dem helt normalt. 

Puha - ej. Kom væk! 

og til det med amning: det er helt normalt at baby i perioder ammer hver time. Helt normalt! Man kan jo bare lige tage et kig på ammewiki eller ammenet. 
babysøvn er afbrudt søvn - og for nogle babyer er det mere end andre.

Jeg har stået i noget lignende. Jeg tror du skal se at komme væk fra ham.

Jeg kom væk fra min eks. for snart 18 år siden, da vores fælles barn var en lille baby og han opførte sig truende overfor mig. Det har været et "on off" helvede, at have sådan en mand som far og som far til ens barn. Jeg tog på krisecenter i sin tid, boede der i flere måneder.

Dét jeg ikke kunne i sin tid, (da vi ikke havde samme digitale muligheder) det var at tage screenshots af samtaler, optage telefonopkald og optage skænderier (skænderierne var ensidige.. han råbte af mig og jeg var rolig). 

Jeg kan love dig for det kom til at koste mig dyrt. Jeg mistede mit barn, til faren, da jeg ikke kunne bevise noget og faren var dygtig til at tale for sig. Han nedgjorde mig og han gør det stadigvæk. Han var truende, men på en raffineret måde, hvor det var svært at se udefra. Først mange år senere fik jeg mit/vores barn tilbage. Da barnet var stort nok til at fortælle om den vold, det selv var blevet udsat for, og stort nok til at barnet havde en alder hvor man troede på det. Jeg endte med den fulde forældremyndighed. Men det har kostet uendeligt meget. Penge, følelser og tid. Jeg får aldrig tiden med mit barn igen. 

Man kan ikke råbe op når et barn græder. Barnet vil blive påvirket af det og du bliver påvirket af det. Det er skadeligt. Du bør optage ham hemmeligt (memo funktionen på iphone) og screenshot'e/gem alle samtaler hvor han er grov. Pas på din egen tone i alt, således at det ikke giver bagslag og kan bruges i mod dig. Det er godt at være tydelig "stop med at råbe, det skader vores barn", så man kan se du har sagt fra, men at han er ligeglad og fortsætter.  Når du har nok samlet sammen, så gå fra ham, søg den fulde forældremyndighed og bopælen via familieretshuset. Det gør man online, det er ikke svært og det tager ikke mere end en en 1/2-1 time at udfylde. Men der skal nok på bordet, for at du kan få den fulde forældremyndighed og derfor er det vigtigt at du samler beviser.

Held og lykke med det hele. Jeg håber du finder en løsning. 

Anonym skriver:

Jeg har stået i noget lignende. Jeg tror du skal se at komme væk fra ham.

Jeg kom væk fra min eks. for snart 18 år siden, da vores fælles barn var en lille baby og han opførte sig truende overfor mig. Det har været et "on off" helvede, at have sådan en mand som far og som far til ens barn. Jeg tog på krisecenter i sin tid, boede der i flere måneder.

Dét jeg ikke kunne i sin tid, (da vi ikke havde samme digitale muligheder) det var at tage screenshots af samtaler, optage telefonopkald og optage skænderier (skænderierne var ensidige.. han råbte af mig og jeg var rolig). 

Jeg kan love dig for det kom til at koste mig dyrt. Jeg mistede mit barn, til faren, da jeg ikke kunne bevise noget og faren var dygtig til at tale for sig. Han nedgjorde mig og han gør det stadigvæk. Han var truende, men på en raffineret måde, hvor det var svært at se udefra. Først mange år senere fik jeg mit/vores barn tilbage. Da barnet var stort nok til at fortælle om den vold, det selv var blevet udsat for, og stort nok til at barnet havde en alder hvor man troede på det. Jeg endte med den fulde forældremyndighed. Men det har kostet uendeligt meget. Penge, følelser og tid. Jeg får aldrig tiden med mit barn igen. 

Man kan ikke råbe op når et barn græder. Barnet vil blive påvirket af det og du bliver påvirket af det. Det er skadeligt. Du bør optage ham hemmeligt (memo funktionen på iphone) og screenshot'e/gem alle samtaler hvor han er grov. Pas på din egen tone i alt, således at det ikke giver bagslag og kan bruges i mod dig. Det er godt at være tydelig "stop med at råbe, det skader vores barn", så man kan se du har sagt fra, men at han er ligeglad og fortsætter.  Når du har nok samlet sammen, så gå fra ham, søg den fulde forældremyndighed og bopælen via familieretshuset. Det gør man online, det er ikke svært og det tager ikke mere end en en 1/2-1 time at udfylde. Men der skal nok på bordet, for at du kan få den fulde forældremyndighed og derfor er det vigtigt at du samler beviser.

Held og lykke med det hele. Jeg håber du finder en løsning. 

 

 

 

 

Ideen er god. Men TS skal ikke samle beviser på bekostning er hverken barnet eller hende. Hun skal væk NU. At tage tilbage for at samle beviser vil blot udsætte hende og barnet for mere af den slags. Krisecentrene idag er dygtige til at hjælpe også i forhold til at bevise opførsel mens hun er hos dem. 

Anonym skriver:

Ideen er god. Men TS skal ikke samle beviser på bekostning er hverken barnet eller hende. Hun skal væk NU. At tage tilbage for at samle beviser vil blot udsætte hende og barnet for mere af den slags. Krisecentrene idag er dygtige til at hjælpe også i forhold til at bevise opførsel mens hun er hos dem. 

Ja, hun kan godt samle beviser, efter hun er gået. Det er korrekt. Det har jeg også gjort. Men det jeg ikke kan understrege nok, er vigtigheden af at samle sammen og gemme alt hvad man kan. 

Ville lige høre om du er ok og om du fandt en løsning

Mrs. skriver:

Ville lige høre om du er ok og om du fandt en løsning

Hvor er du sød, tak for din bekymring. 
Mine forældre vil ikke have mig hjemme ved dem, da de mener at min mand har ret i det meste. De mener ikke at jeg burde give mest plads til baby men faren.. Faren er jo bare “jaloux” over ikke at få alt min opmærksomhed, det er hvad der bliver sagt. Så har han også været lidt rundt hos venner og familie, og fortælle, at jeg ikke har støttet ham og været ved hans side, da han har haft brug for mig. 
Alle omkring mig ser mig nu, som den dårlige og følelsesløs overfor ham. Han har så efter alt dette sagt til mig, at jeg er psykisk syg, og mangler hjælp fordi jeg er så unormal. 
Jeg er så knust, føler mig alene og helt ødelagt. Jeg har vitterligt ikke gjort ham noget, og altid givet ham plads og magt. Det har så sikkert været min fejl, men jeg kan jo ikke bare lav det om. 
Pt er jeg hos en veninde, i en anden by. Jeg overvejer krisecenter, men frygter at min familie og venner udstøder mig, og jeg så ikke har nogen tilbage 

Anonym skriver:

Hvor er du sød, tak for din bekymring. 
Mine forældre vil ikke have mig hjemme ved dem, da de mener at min mand har ret i det meste. De mener ikke at jeg burde give mest plads til baby men faren.. Faren er jo bare “jaloux” over ikke at få alt min opmærksomhed, det er hvad der bliver sagt. Så har han også været lidt rundt hos venner og familie, og fortælle, at jeg ikke har støttet ham og været ved hans side, da han har haft brug for mig. 
Alle omkring mig ser mig nu, som den dårlige og følelsesløs overfor ham. Han har så efter alt dette sagt til mig, at jeg er psykisk syg, og mangler hjælp fordi jeg er så unormal. 
Jeg er så knust, føler mig alene og helt ødelagt. Jeg har vitterligt ikke gjort ham noget, og altid givet ham plads og magt. Det har så sikkert været min fejl, men jeg kan jo ikke bare lav det om. 
Pt er jeg hos en veninde, i en anden by. Jeg overvejer krisecenter, men frygter at min familie og venner udstøder mig, og jeg så ikke har nogen tilbage 

Hvor er det forfærdeligt du skal stå i den situation med din baby. 
jeg vil kraftigt anbefale dig at tage på krisecenter. 
min mor var det, og det var det bedste der skete i hendes ægteskab! De hjalp hende og min søster (jeg boede ikke hjemme) og det liv hun har nu er fantastisk. 
Hvis de vælger at udstøde dig, så tænk på om det er den slags mennesker du vil have i dit og dit barns liv? De bidrager ikke med noget godt til dit liv, de støtter dig ikke og beskytter ikke dig og dit barn. 
du kan få det så meget bedre end du har nu. 
det han gør er gaslighting og det kan straffes med fængsel i op til 2 år. Det er under ingen omstændigheder okay det han byder hverken dig eller dit barn. 

jeg kan godt forstå det er hårdt, og det er svært at ikke bare skulle se sig nødsaget til at “flygte” fra sin mand, men også risikere at miste sin familie. 
men familie er kun blod. Du har ikke selv valgt dem og de burde støtte dig ikke ham! 
nu ved jeg ikke hvor du bor, men ring til krisecentret tættest på dig, og søg hjælp. Hvis de ikke har plads så bed om et andet, forklar dem at du skal væk NU. 

jeg håber det løser sig for dig og den lille. 
husk på at uanset hvad har du din baby som elsker dig ubetinget og som synes du er den bedste mor i verden. Alt du gør nu og fremadrettet skal handle om dit barns bedste - og så til helvede med den idiot af en mand!

Anonym skriver:

Hvor er du sød, tak for din bekymring. 
Mine forældre vil ikke have mig hjemme ved dem, da de mener at min mand har ret i det meste. De mener ikke at jeg burde give mest plads til baby men faren.. Faren er jo bare “jaloux” over ikke at få alt min opmærksomhed, det er hvad der bliver sagt. Så har han også været lidt rundt hos venner og familie, og fortælle, at jeg ikke har støttet ham og været ved hans side, da han har haft brug for mig. 
Alle omkring mig ser mig nu, som den dårlige og følelsesløs overfor ham. Han har så efter alt dette sagt til mig, at jeg er psykisk syg, og mangler hjælp fordi jeg er så unormal. 
Jeg er så knust, føler mig alene og helt ødelagt. Jeg har vitterligt ikke gjort ham noget, og altid givet ham plads og magt. Det har så sikkert været min fejl, men jeg kan jo ikke bare lav det om. 
Pt er jeg hos en veninde, i en anden by. Jeg overvejer krisecenter, men frygter at min familie og venner udstøder mig, og jeg så ikke har nogen tilbage 

Det lyder helt hen i hampen at de kun kan se det fra hans side med de ting du fortæller  

bliver nødt til at spørger.. kommer i fra en anden kultur ? 
Spørger kun fordi at jeg slet ikk kan forstå at ens egen familie ikke vil støtte deres eget barn når tingene er så gale som de tydeligvis er. Det er ikk umiddelbart en dansk norm tænker jeg.

udover det er jeg enig med Mrs. Tag på krisecenter og få alt den hjælp du kan og hvis din familie udstøder dig så overvej om det er den slags mennesker du vil have i dit liv når du alligevel ikk kan regne med dem. 

Ønsker dig alt held og lykke til dig og din lille purk.