Er jeg helt galt på den

Min første tanke var også om han har en efterfødselsreaktion. Men kan ikke helt lure om hvordan han har var før du blev gravid?

Men uanset hvad er jeg enig i, at det ikke lyder som et godt miljø at bære i for dig og din baby. Men om du skal gå fra ham eller prøve at få hjælp til ham synes jeg afhænger af om det er en ny side du ser af ham eller om han også var sådan før graviditeten og fødslen. 

Jeg bryder mig ikke om at sige hvem der er galt på den. For der er SÅ meget mere i det, end “bare” den episode. 
Jeg tænker der ligger en masse andre ting til grund for jeres problematik. 

Jeg tænker fx at det er uholdbart med et barn der skal ammes HVER time i løbet af hele natten. Med for lidt søvn, er man ikke i stand til at dømme kommentarer/diskussioner med sin mand. 
Jeg tænker der skal “fikses” en løsning på natteamningen, så det ikke er hver time og du får noget mere søvn. 

Det næste jeg tænker er, som andre skriver, at din mand kan have en efterfødselsreaktion. Få ham screenet. 

Jeg forstår ikke helt det du beskriver omkring din familie, der mener du er for følsom/svag? 

Måske du også har nogle ting du skal have kigget efter, fx noget selvtillid. Det virker til at du er for eftergivende og andre simpelthen ikke har respekt for dig? 

Alt er kærligt ment.

Det skal være dejligt og lykkeligt at skabe et lille liv sammen og det skal gerne give jer som forældre en glædelig følelse at stå sammen om at være forældre. 

Brug sundhedsplejersken, hun er der til at hjælpe hvis det er svært. 

Hej TS

det tyder til at din mand/kæreste ikke kan navigere eller håndtere egne svære følelser, hvilket kommer til udtryk når han skal forsøge at håndtere andres svære følelser (baby gråd). 

derudover gaslighter han dig (Google evt udtrykket) hvilket gør at du tvivler på din egen dømmekraft og mavefornemmelse. Han lyder meget usund. 

Jeg tænker at han burde få noget hjælp, jeg er bare i tvivl om han egentlig kan reflektere over egen adfærd og sågar egentlig ønsker hjælp. 

derfor er mit råd til dig egentlig mest at overveje hvor glad du er i det forhold og passe på dig selv - den adfærd han har overfor dig ødelægger en fuldstændig til sidst hvis han ikke tager ansvar og gør noget ved det.

du er IKKE skør, din partner er en idiot. 

Anonym skriver:

Jeg bryder mig ikke om at sige hvem der er galt på den. For der er SÅ meget mere i det, end “bare” den episode. 
Jeg tænker der ligger en masse andre ting til grund for jeres problematik. 

Jeg tænker fx at det er uholdbart med et barn der skal ammes HVER time i løbet af hele natten. Med for lidt søvn, er man ikke i stand til at dømme kommentarer/diskussioner med sin mand. 
Jeg tænker der skal “fikses” en løsning på natteamningen, så det ikke er hver time og du får noget mere søvn. 

Det næste jeg tænker er, som andre skriver, at din mand kan have en efterfødselsreaktion. Få ham screenet. 

Jeg forstår ikke helt det du beskriver omkring din familie, der mener du er for følsom/svag? 

Måske du også har nogle ting du skal have kigget efter, fx noget selvtillid. Det virker til at du er for eftergivende og andre simpelthen ikke har respekt for dig? 

Alt er kærligt ment.

Det skal være dejligt og lykkeligt at skabe et lille liv sammen og det skal gerne give jer som forældre en glædelig følelse at stå sammen om at være forældre. 

Brug sundhedsplejersken, hun er der til at hjælpe hvis det er svært. 

Jeg må indrømme, at din belysning af situationen overrasker mig. Jeg kan slet, slet ikke forstå, at du kan tage så let på, at en far reagerer så voldsomt og agressivt på sin babys gråd. Det burde efter min opfattelse få alle advarselslamper til at lyse mørkerødt. 

Nuancer og forbehold kan være fine at få med i mindre alvorlige situationer. Men tiden er ikke til selvudvikling og -refleksioner, når et lille barn opholder sig sammen med en tikkende bombe. 

Du skal ud af det forhold.. 

Jeg er taget hjem til mine forældre, da jeg har haft det forfærdeligt hjemme med ham idag. Han tig ofre rollen over for mig, og mente, at jeg skaber mig. 
Jeg har ikke bedt om råd ift. amning og nattesøvn, da det er noget jeg selv finder en løsning på. Det var bare for at vise, at jeg allerede har nok jeg kæmper med, uden forståelse og støtte. 
Min mand, har altid opført sig sådan, hvis tingene ikke forgår som han ønsker. Han mener at en baby skal spise og sove kun, og ikke burde græde flere gange om dagen. Natten er til for at sove og ikke for at tude osv.. Han har helt sikkert ikke noget fødselsdepression, da jeg altid har set ham opgøre sig som en forkælet møgunge, men aldrig om det har sat sig så dybt i mig som nu, hvor jeg er blevet mor. Det sorger lig dybt at min baby ikke bliver trøstet, men istedet irriteret på. 
Jeg er pt. Hos mine forældre, som forresten mener, at det er små ting og ikke noget vi behøver have som problemer.. Men kan mærke at jeg ikke “tør” at tage hjem hvor han er. Det er mit hjem, ikke hans.. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg må indrømme, at din belysning af situationen overrasker mig. Jeg kan slet, slet ikke forstå, at du kan tage så let på, at en far reagerer så voldsomt og agressivt på sin babys gråd. Det burde efter min opfattelse få alle advarselslamper til at lyse mørkerødt. 

Nuancer og forbehold kan være fine at få med i mindre alvorlige situationer. Men tiden er ikke til selvudvikling og -refleksioner, når et lille barn opholder sig sammen med en tikkende bombe. 

Der må jeg altså give mor og meget mere ret. 
min eks svorger reagerede lige sådan, og endte med min søster måtte FLYGTE ud af hjemmet med sin lille dreng fordi han ville gøre dem fortræd og hele familien var i panik og politiet kom og anholdte ham osv osv… det var helt galt! 
viste sig senere han havde en svær fødselsdepression og selv i dag knap 5 år efter kan han stadig ikke have samvær med sin dreng fast for han kan ikke rumme ham. 

Alle alarm klokker SKAL gå af. Man SKAL beskytte sit barn - også mod en forælder hvis de udgør en fare. 

der er fandme forskel på at man kan blive frustreret og det er da super nederen! Men at han reagerer sådan er bestemt ikke ok! Han kunne sige jeg går lige ud og får luft 5 min eller noget andet konstruktivt. Men den reaktion TS beskriver gør altså også mig dybt bekymret både for barnet og for mor. 

Anonym skriver:

Jeg er taget hjem til mine forældre, da jeg har haft det forfærdeligt hjemme med ham idag. Han tig ofre rollen over for mig, og mente, at jeg skaber mig. 
Jeg har ikke bedt om råd ift. amning og nattesøvn, da det er noget jeg selv finder en løsning på. Det var bare for at vise, at jeg allerede har nok jeg kæmper med, uden forståelse og støtte. 
Min mand, har altid opført sig sådan, hvis tingene ikke forgår som han ønsker. Han mener at en baby skal spise og sove kun, og ikke burde græde flere gange om dagen. Natten er til for at sove og ikke for at tude osv.. Han har helt sikkert ikke noget fødselsdepression, da jeg altid har set ham opgøre sig som en forkælet møgunge, men aldrig om det har sat sig så dybt i mig som nu, hvor jeg er blevet mor. Det sorger lig dybt at min baby ikke bliver trøstet, men istedet irriteret på. 
Jeg er pt. Hos mine forældre, som forresten mener, at det er små ting og ikke noget vi behøver have som problemer.. Men kan mærke at jeg ikke “tør” at tage hjem hvor han er. Det er mit hjem, ikke hans.. 

Jeg ville smide ham ud. Simpelthen skrive til ham “du har 24 timer til at pakke dit lort og forsvinde”. 
og forklare ham at det er SLUT. Respekterer han det ikke, eller bliver ubehagelig så lad vær at reagere på svinere og trusler, ring til politiet og anmeld det, og bliv et sted hvor du er tryg og kan være i fred for ham. Eventuelt tag på et krisecenter, de kan hjælpe dig og den lille og sørge for han lader jer være i fred. 

AnoMor skriver:

Udfra hvad jeg kan læse mig frem til lyder han som et uempatisk egoistisk røvhul og det er endda pænt sagt  

du fortjener så meget bedre og det samme gør jeres dreng. Du er på ingen som helst hverken gal på den, mærkelig eller en dårlig mor. Du gør dit bedste det er tydeligt at læse synes jeg. 

hvis jeg var dig så havde jeg skyndt mig at lede efter et andet sted at bo. Ville aldrig lade mig blive behandlet sådan af den person som faktisk burde støtte mig mest af alt. 

Jeg gøre virkelig mit bedste, og det knuser mig at min baby oplever råberi omkring sig, når han allerede er utryg og ked af det�� 

tak for din besked, er glad for at jeg ikke er helt væk, i andres øjne, hvilket mine tætte omkring mig mener.. 

Jeg gøre virkelig mit bedste, og det knuser mig at min baby oplever råberi omkring sig, når han allerede er utryg og ked af det�� 

tak for din besked, er glad for at jeg ikke er helt væk, i andres øjne, hvilket mine tætte omkring mig mener.. 

Godt, at du er taget derhjem. Og at dine tætte mener, det ikke er problemer at gå op i, det her, er nok en (med)-årsag til, at du til at begynde med, har ladet dig blive behandlet på denne måde. Det kan man gisne om i hvert fald. Hans opførelse er ikke iorden, du og din søn fortjener bedre. Se at komme på egne ben, manden har tydeligvis ikke en efterfødselsreaktion, hvilket man ikke kan gøre for og burde få hjælp til. Men da han ikke har det, og bare er sådan som person, ja, så må du bare væk, er mit råd.