Mange lektier

Alonebreak skriver:

Hvem siger at vi køre i bil? 
Vi har rigeligt at se til i weekenderne, da vi udskyder alle aftaler til weekend. 
Forresten, så er det ikke alle mennesker som kan koncentrere sig i alle mulige tidspunkter. Mit barn skal sidde ned i fred og ro og læse, for at forstå det og at det giver mening..

Så nej  du kan ikke være sikker på noget som helst der har med mit barn at gøre. ����‍♀️

Nu kan det sagtens være, at jeg læser dine ord forkert. Men jeg synes det virker som om, at du tager mine ord meget bogstavligt. Mine forslag var tænkte eksempler som nogle kan gøre brug af. Andre cykler måske og der kan man selvfølgelig ikke læse men så kan man andre ting. For mig handler det om, at se muligheder i stedet for begrænsninger. 

Det handler også om hvad børnene er opvokset med. Hvis børnene er opvokset med, at de hver dag skal lave 45 min lektie af en eller anden ting der bare handler om at fordybe sig, om det så er at lægge perler, male eller tegne en flot tegning hvor der er fokus på at holde sig indenfor stregerne. Mine elever ved at det forventes (det samme gør forældrene) og derfor er det implicit det der foregår. Skolens politik er også at det er sådan man gør og ja, det er helt klart noget som gør, at nogle forældre vælger det fra. Hvor de ikke kan se sig selv i det. 

Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor andres dagligdag. Jeg kan bare ikke forestille mig, at i en ganske almindelig hverdag, at der ikke kan findes 45 min til at fordybe sig i noget. Om det så er perlelægning, tegning, se en youtube video, se et afsnit om dyr i Afrika, spille pixeline, hjælpe mor med at lave mad, læse en opskrift, finde 5 dyr der starter med k osv. 

Jeg tror at det begreb der hedder "lektier" automatisk har et dårligt ry og allerede fra start er noget, som man forbinder med tvang. Hos os er det ikke så meget lektier men mere fordybelse. Der er selvfølgelig også lektier men som skrevet tidligere er det ikke svært at overkomme. Ikke hvis børnene ved, at det forventes af dem og de 20 min de leger mindre i sfoen (og nej der er ikke hjælp), bruges på lektier. 

Som sagt, der er mere i det end jeg lige har skrevet her og tror ikke vi bliver enige. Jeg vil ikke gøre mig til dommer. Jeg ved hvad der fungerer for mine elever/for mig selv og mine børn(de går på selvsamme skole). Du ved hvad der fungerer for jer. Og så tænker jeg, at vi lukker den der. Mit oplæg var faktisk bare for at fortælle, at på den skole jeg arbejder på, at der forventes en del fra elevernes side.

Mor og meget mere skriver:

Fodbolden vælger man selv til af interesse. Grundskolen er det eneste sted, man er tvunget til at være - ungdomsuddannelser osv. vælger man ud fra egne ønsker og styrkesider. 
Desuden - fodbold mandag, onsdag, lørdag kan vel ikke sidestilles med skole hver eneste dag, inkl. weekendens lektier? 
Børn, som ikke er glade for og/eller stærke i skolen - børn og unge, som mistrives bl.a. ud fra oplevelsen af at skulle præstere hele tiden - hvordan passer man på dem, når skolen skal fylde i deres bevidsthed og kræve deres tid langt ud over selve skoletiden? 

Men kunne det ikke være dejligt, hvis børnene kom i skole og ikke følte det var tvang men at de selv valgte at være her?

Det er det der gør os anderledes end andre skoler. Vi er jo et tilvalg og derfor kan vi stille de her krav som vi gør. Eleverne er glade for at være her. Der er anderledes undervisning. Eleverne har medindflydelse på både skema, lærere og selve undervisningsformen. Som sagt har vi alelange ventelister og elever bliver skrevet op så snart de bliver født. Men det er jo et privilegium som vi privatskoler har. Og jeg kommer fra en almindelig folkeskole så ved godt, at rammerne er anderledes. 

Det ved jeg ikke om det kan. Men jeg kan fortælle at min bonussøn går til håndbold 5-6 dage om ugen. I weekenderne er der kampe og så er der træning 3 gange om ugen også. Hvis man lægger tiden sammen spiller han mere håndbold end de 45 min jeg ville forvente af ham om dagen.

Desuden så er det jo ikke kun, at skolen presser på. At de føler de skal præstere. Det er jo også samfundet der er bygget sådan op. Så skolen kan altså ikke have hele ansvaret.

AnjaZenia skriver:

Nu kan det sagtens være, at jeg læser dine ord forkert. Men jeg synes det virker som om, at du tager mine ord meget bogstavligt. Mine forslag var tænkte eksempler som nogle kan gøre brug af. Andre cykler måske og der kan man selvfølgelig ikke læse men så kan man andre ting. For mig handler det om, at se muligheder i stedet for begrænsninger. 

Det handler også om hvad børnene er opvokset med. Hvis børnene er opvokset med, at de hver dag skal lave 45 min lektie af en eller anden ting der bare handler om at fordybe sig, om det så er at lægge perler, male eller tegne en flot tegning hvor der er fokus på at holde sig indenfor stregerne. Mine elever ved at det forventes (det samme gør forældrene) og derfor er det implicit det der foregår. Skolens politik er også at det er sådan man gør og ja, det er helt klart noget som gør, at nogle forældre vælger det fra. Hvor de ikke kan se sig selv i det. 

Jeg skal ikke gøre mig til dommer overfor andres dagligdag. Jeg kan bare ikke forestille mig, at i en ganske almindelig hverdag, at der ikke kan findes 45 min til at fordybe sig i noget. Om det så er perlelægning, tegning, se en youtube video, se et afsnit om dyr i Afrika, spille pixeline, hjælpe mor med at lave mad, læse en opskrift, finde 5 dyr der starter med k osv. 

Jeg tror at det begreb der hedder "lektier" automatisk har et dårligt ry og allerede fra start er noget, som man forbinder med tvang. Hos os er det ikke så meget lektier men mere fordybelse. Der er selvfølgelig også lektier men som skrevet tidligere er det ikke svært at overkomme. Ikke hvis børnene ved, at det forventes af dem og de 20 min de leger mindre i sfoen (og nej der er ikke hjælp), bruges på lektier. 

Som sagt, der er mere i det end jeg lige har skrevet her og tror ikke vi bliver enige. Jeg vil ikke gøre mig til dommer. Jeg ved hvad der fungerer for mine elever/for mig selv og mine børn(de går på selvsamme skole). Du ved hvad der fungerer for jer. Og så tænker jeg, at vi lukker den der. Mit oplæg var faktisk bare for at fortælle, at på den skole jeg arbejder på, at der forventes en del fra elevernes side.

Kan godt forstå hvad du mener, men i drengs klasse får de lektier får om weekenden, 9-10 sider læsning i en bog uden billeder. Altså en hel side med kun tekst. Som de om mandagen får opgaver til. Har intet st brokke mig over i hverdagene, der mener jeg godt at han kan sidde og læse+ lave opgaver hjemme, men forstår ikke at han skal det når vi har weekend, som vi kan bruge på så meget andet. Det tager ikke kun 45min at læse alle de sider når vi også skal snakke om dem og være sikker på ham forstår teksten. 

vi kan sagtens lave kreativ ting, men lektie er noget som SKAL laves og presses ind i vores weekend 

Det der lyder som noget min datter har på en alm. hverdag. (6 klasse) plus 30 min læsning. Min datter i 1. har også typisk 4 siders dansk, 15 min læsning, matematik og/eller engelsk.. vi sidder minimum en time med lektier i første klasse- efter 50 min. lektiecafe.

I 6. sidder barnet 1-3 timer dagligt.

I 9. 2-3 timer dagligt. 

I 10’ende 1-3 timer- alt efter om der er en større opgave eller bare det alm. 

Det er på en privatskole.. til gengæld føler vi at børnene elsker skolen og de klager stort set aldrig over lektierne. “Tiden flyver bare på den skole” siger de.. måske fordi alle børn er velforberedt i klassen. 

Anonym skriver:

Det der lyder som noget min datter har på en alm. hverdag. (6 klasse) plus 30 min læsning. Min datter i 1. har også typisk 4 siders dansk, 15 min læsning, matematik og/eller engelsk.. vi sidder minimum en time med lektier i første klasse- efter 50 min. lektiecafe.

I 6. sidder barnet 1-3 timer dagligt.

I 9. 2-3 timer dagligt. 

I 10’ende 1-3 timer- alt efter om der er en større opgave eller bare det alm. 

Det er på en privatskole.. til gengæld føler vi at børnene elsker skolen og de klager stort set aldrig over lektierne. “Tiden flyver bare på den skole” siger de.. måske fordi alle børn er velforberedt i klassen. 

Men hvis de har lektiecafe- hvad skal der så laves når de kommer hjem..?

Og hvad med fritidsinteresser? - vi er færdige med fodbold kl 17.45 og så laver vi mad når vi kommer hjem..? Og så er det sovetid kl 20.00. Det efterlader ikke meget tid? Hvad med legeaftaler, som spiser med - er det så lektier fra 19.30-20.30? For en i 1.??

Undre mig bare - har intet imod lektier.. men den mængde der beskrives lyder ikke hensigtsmæssig i mine øre. Jeg har gået på en stræber privatskole og elskede skolen .. men presset er godt nok stort nogle steder i dag.

AnjaZenia skriver:

Men kunne det ikke være dejligt, hvis børnene kom i skole og ikke følte det var tvang men at de selv valgte at være her?

Det er det der gør os anderledes end andre skoler. Vi er jo et tilvalg og derfor kan vi stille de her krav som vi gør. Eleverne er glade for at være her. Der er anderledes undervisning. Eleverne har medindflydelse på både skema, lærere og selve undervisningsformen. Som sagt har vi alelange ventelister og elever bliver skrevet op så snart de bliver født. Men det er jo et privilegium som vi privatskoler har. Og jeg kommer fra en almindelig folkeskole så ved godt, at rammerne er anderledes. 

Det ved jeg ikke om det kan. Men jeg kan fortælle at min bonussøn går til håndbold 5-6 dage om ugen. I weekenderne er der kampe og så er der træning 3 gange om ugen også. Hvis man lægger tiden sammen spiller han mere håndbold end de 45 min jeg ville forvente af ham om dagen.

Desuden så er det jo ikke kun, at skolen presser på. At de føler de skal præstere. Det er jo også samfundet der er bygget sådan op. Så skolen kan altså ikke have hele ansvaret.

 

Jeg antager, at din bonussøn er glad for sin sport og dyrker den af egen fri vilje og lyst. Jeg tror ikke, at alle elever på en privatskole, som forældrene har skrevet dem op til, straks de blev født, på samme måde oplever det som et frit valg, de har truffet, inkl. den daglige lektiemængde. 

Mit ønske for børns skolegang er bl.a., at skolen beskytter børnene mod visse negative elementer i tiden og samfundet. At små og større skolebørn ikke i deres skole oplever en præstationskultur, som de tids nok kan stifte bekendtskab med. Der synes jeg faktisk, at grundskolen har en meget vigtig rolle i forhold til at minimere og beskytte børnene mod præstationspres. Barndommen har værdi i sig selv og skal ikke være én lang forberedelse til voksenlivets udfordringer. 

Jeg gik selv på en prestigefyldt privatskole og befandt mig sådan set godt med det store fokus på det boglige - fordi jeg havde let ved det. Anderledes så det ud for de af mine klassekammerater, der ikke var skolebegejstrede, og som led under både skolens og forældrenes forventninger og krav. 

Jeg gik på en af de mest prestigefyldte privatskoler da jeg var barn. Der var en i min klasse, som altid lavede forud og mange ekstra sider og forældrene nød, at hun var en 13 tals pige. Hun fik ikke karakterer under 11 og de fleste karakter var 13… inklusiv årskarakterer… både i folkeskolen og i gymnasiet. Mener kun hun har to 11 tallet på sit eksamensbevis. Hun brændte bogligt ud for tidligt og er vist nok den eneste i vores klasse, der ikke gik videre på universitetet. Hun blev ansat på et bibliotek.. ikke at der er noget galt med det overhoved - men jeg undrede mig meget fordi hun var så dygtig akademisk. Det er ikke godt at fjerne begejstringen, gennem alt for meget pres. Som en anden skriver .. jeg havde også let ved tingene…: men andre led.

Mor og meget mere skriver:

Jeg antager, at din bonussøn er glad for sin sport og dyrker den af egen fri vilje og lyst. Jeg tror ikke, at alle elever på en privatskole, som forældrene har skrevet dem op til, straks de blev født, på samme måde oplever det som et frit valg, de har truffet, inkl. den daglige lektiemængde. 

Mit ønske for børns skolegang er bl.a., at skolen beskytter børnene mod visse negative elementer i tiden og samfundet. At små og større skolebørn ikke i deres skole oplever en præstationskultur, som de tids nok kan stifte bekendtskab med. Der synes jeg faktisk, at grundskolen har en meget vigtig rolle i forhold til at minimere og beskytte børnene mod præstationspres. Barndommen har værdi i sig selv og skal ikke være én lang forberedelse til voksenlivets udfordringer. 

Jeg gik selv på en prestigefyldt privatskole og befandt mig sådan set godt med det store fokus på det boglige - fordi jeg havde let ved det. Anderledes så det ud for de af mine klassekammerater, der ikke var skolebegejstrede, og som led under både skolens og forældrenes forventninger og krav. 

Hvis børnene lider under det, så er det ikke det rigtige skolevalg. Og så er det ligemeget om det er en boglig/idræt/kreativ skole. 
I mit nærområde ligger der en friskole hvor alt er til forhandling og ingen krav stilles. Børnene melder selv ind hvilke fag og hvornår de deltager. Nogle børn trives og vælger fint selv, andre trives ikke ved de manglende krav. Det er jo ikke skolens skyld.