Samvær med nyfødt?

Savanna skriver:

JERES barn.

Ej hold dog op. Slap lige af en gang.

Anonym skriver:

Update: 

Jeg har dd talt med familieretshuset- så længe der forefindes vold i fars hjem, skal baby/tumling/barn ikke på samvær hos far. 
Far må hjertens gerne se baby hos mig, og jeg holder ikke baby væk fra far. 
Jeg vil naturligt få fuld forældremyndighed og i den første tid er det i følge familieretshuset mig der sætter rammerne for samvær. 

Det er da interessant at de rådgiver sådan og træffer sådan en beslutning uden at høre fars side af sagen - stærkt problematisk endda 

Anonym skriver:

Det er da interessant at de rådgiver sådan og træffer sådan en beslutning uden at høre fars side af sagen - stærkt problematisk endda 

Enig her. 

Undrer mig lidt over “vold i hjemmet” 

For er det voksne der er tale om? Eller er det børn? 

Såfremt det er børn, så er det da problematisk at kalde det “vold i hjemmet”. Det lyder som om, det er en måde at opdrage på og en bevidst handling fra en “moden” voksen. Så hvis det er italesat, at “hjemmet er voldeligt” og ikke “at en søskende er udadreagerende” så kan jeg måske bedre forstå familierethusets tanker. 

Jeg forstår, at der er en udadreagerende søskende i fars hjem. Men er vedkommende ikke under opsyn af sin far/mor/medforældre? I mange hjem med flere børn er der jo fysisk konflikter qua børnenes udviklingsstadier. Det er jo forældrenes opgave at modere og hjælpe børnene i disse situationer. 

Min ældste reagerede meget “voldsomt” på at få en lillebror. Ikke fordi hun direkte slog - men hun kan til at give “hårde knus” og tage fat i armen og så videre. Havde det været en voksen, havde jeg omtalt det som vold i hjemmet. Men her var der talt om en 3-4 årig uden forståelse for kraft og behovsudskydelse. 

Til TS:
Er forældrene der ikke til at passe på Jeres barn senere hen? For det er klart at så længe din baby er lille og under nogle år, så er samvær yderst begrænset ud af Dit hjem. 

Anonym skriver:

Update: 

Jeg har dd talt med familieretshuset- så længe der forefindes vold i fars hjem, skal baby/tumling/barn ikke på samvær hos far. 
Far må hjertens gerne se baby hos mig, og jeg holder ikke baby væk fra far. 
Jeg vil naturligt få fuld forældremyndighed og i den første tid er det i følge familieretshuset mig der sætter rammerne for samvær. 

Hvad bygger de den fulde forældremyndighed på uden overhovedet at have været i dialog med faderen? 

denne Update og dine tidligere svar taget i betragtning lyder nærmere som ønsketænkning og noget der blot siges fra din side fordi du ikk vil høre folks holdninger herinde. For det er ikke en måde at familieretshuset arbejder. Og ville aldrig kalde et barns udfordringer for “vold i hjemmet” uden yderligere undersøgelser 

Anonym skriver:

Far og jeg har aldrig boet sammen. 
Far har børn fra tidligere ja. Jeg har oplevet barnet voldsomt udadreagernede, truende, grænsesøgende og  sparket på diverse ting. 

Men derfra og til at gøre skade på et spædbarn er der ret langt ? Hvor gammel er barnet ?

Anonym skriver:

Update: 

Jeg har dd talt med familieretshuset- så længe der forefindes vold i fars hjem, skal baby/tumling/barn ikke på samvær hos far. 
Far må hjertens gerne se baby hos mig, og jeg holder ikke baby væk fra far. 
Jeg vil naturligt få fuld forældremyndighed og i den første tid er det i følge familieretshuset mig der sætter rammerne for samvær. 

Men fordi der er et uadreagerende barn er det da ikke lig med "vold i hjemmet" det er jo en helt anden kategori? Hvem sagde vold i hjemmet? Dig eller sagsbehandler?

Update: 

Jeg har dd talt med familieretshuset- så længe der forefindes vold i fars hjem, skal baby/tumling/barn ikke på samvær hos far. 
Far må hjertens gerne se baby hos mig, og jeg holder ikke baby væk fra far. 
Jeg vil naturligt få fuld forældremyndighed og i den første tid er det i følge familieretshuset mig der sætter rammerne for samvær. 

Måske far slet ikke vil have forældremyndighed, og så er mit svar overflødigt. Men tænker du måske enten har fået fremlagt sagen med lidt ekstra farve på, eller du har hørt en enkelt sætning og så ikke de andre. For ved der skal en del til før man giver alene forældremyndighed til den ene part, hvis begge parter ønsker forældremyndigheden.

Og der skal en del mere til end et barn som er udfordret og endda måske ikke er der på daglig basis. 

I starten bliver samværet selvsagt mere eller mindre på dine (og dermed babys) præmisser, for det skal passe ind i blandt andet søvnrytme. Når baby så er lidt større så skal der laves en samværsordning  hvor far og barn ud fra det du har skrevet vil få samvær hjemme hos ham - man fratager ikke samvær og forældremyndighed fordi der i familien er en søskende med udfordringer, og far og andre voksne i hjemmet vil jo være der til at sætte rammer og passe på. 

Du har beskrevet et barn som sparker til møblerne, grænsesøgende og provokerende - det er i min optik ikke det samme som vold i hjemmet. Ikke at jeg ikke godt forstå din beskyttertrang, og din hvorfor pokker skal mit lille uskyldige barn opleve det - når det er skrevet så er det dit barns familie på godt og ondt, og dit job bliver, at støtte, give så meget kærlighed, så dit barn også kan være i og elske en søskende som har det svært, det er at lytte, råde, og rumme dit barns familie. 

Jeg har selv stået der, og ved det er møg svært. Man står med det mest dyrebare og det skulle være den mest fantastiske tid med drømme, håb og kærlighed og pludselig er det råb, utryghed og en ramme hvor roen ikke er der. Men du kan ikke tage det væk fra dit barn, du kan støtte dit barn i at være i det og den kærlighed dit barn vil opleve også til nogen som du ikke kan se gode sider hos. 

lineog4 skriver:

Måske far slet ikke vil have forældremyndighed, og så er mit svar overflødigt. Men tænker du måske enten har fået fremlagt sagen med lidt ekstra farve på, eller du har hørt en enkelt sætning og så ikke de andre. For ved der skal en del til før man giver alene forældremyndighed til den ene part, hvis begge parter ønsker forældremyndigheden.

Og der skal en del mere til end et barn som er udfordret og endda måske ikke er der på daglig basis. 

I starten bliver samværet selvsagt mere eller mindre på dine (og dermed babys) præmisser, for det skal passe ind i blandt andet søvnrytme. Når baby så er lidt større så skal der laves en samværsordning  hvor far og barn ud fra det du har skrevet vil få samvær hjemme hos ham - man fratager ikke samvær og forældremyndighed fordi der i familien er en søskende med udfordringer, og far og andre voksne i hjemmet vil jo være der til at sætte rammer og passe på. 

 

Du har beskrevet et barn som sparker til møblerne, grænsesøgende og provokerende - det er i min optik ikke det samme som vold i hjemmet. Ikke at jeg ikke godt forstå din beskyttertrang, og din hvorfor pokker skal mit lille uskyldige barn opleve det - når det er skrevet så er det dit barns familie på godt og ondt, og dit job bliver, at støtte, give så meget kærlighed, så dit barn også kan være i og elske en søskende som har det svært, det er at lytte, råde, og rumme dit barns familie. 

Jeg har selv stået der, og ved det er møg svært. Man står med det mest dyrebare og det skulle være den mest fantastiske tid med drømme, håb og kærlighed og pludselig er det råb, utryghed og en ramme hvor roen ikke er der. Men du kan ikke tage det væk fra dit barn, du kan støtte dit barn i at være i det og den kærlighed dit barn vil opleve også til nogen som du ikke kan se gode sider hos. 

 

Så fint skrevet

men er der ikke noget med at mor får fuld forældremyndighed hvis de aldrig har boet sammen…? 
Eller var det i “gamle dage”…

Linlin2022 skriver:

Så fint skrevet

men er der ikke noget med at mor får fuld forældremyndighed hvis de aldrig har boet sammen…? 
Eller var det i “gamle dage”…

Som udgangspunkt jo. Men så snart at faderen bliver oplyst (som er lovkrav) så deles myndigheden mellem dem når han jar vedkendt faderskabet.

vedkender han det ikke så går det gennem retten osv også bliver det vedkendt den vej igennem 

Linlin2022 skriver:

Så fint skrevet

men er der ikke noget med at mor får fuld forældremyndighed hvis de aldrig har boet sammen…? 
Eller var det i “gamle dage”…

Jo det er der vist noget om, men faren kan vel så søge om fælles og der skal alligevel en del til, før man ikke vil lade faren have. 

Men udover det, hvis ts og faren har boet sammen, så ved jeg ikke hvordan reglerne er.

Og så lige et indspark - at få børn sammen er i mine øjne den største forpligtelse over for hinanden. Så har man givet håndslag på at gå rigtig langt for at være på venskabelig fod med hinanden, at samarbejde omkring barnet og støtte hinanden og barnet i den kærlighed som er mellem barn, forældre og øvrig familie. Jeg ved godt det nogen gange er umuligt af forskellige årsager.