Samvær med nyfødt?

Anonym skriver:

Muligvis, hvis han altså ønsker det.

Du spørger hvordan du er stillet ifht samvær og får svar derpå. Men virker som om du ikke er indstillet på der skal laves et samarbejde omkring barnet og fast samvær. 
Bare husk loven siger barnet har ret til at se sin far. Du kan ikke undvige samvær, medmindre far i familieretshuset siger han ikke ønsker samvær med barnet - og selv da kan han komme 2-5-10 år efter og sige nu vil han godt og så er det hans og barnets ret at se hinanden. 

Det er 18 år i skal kunne samarbejde du kan se frem til, så du kan lige så godt indstille dig på det nu, og de kompromis man må indgå for at få det til at fungere for barnets skyld. Ellers bliver det lange 18 år for jer alle sammen. 

Anonym skriver:

Det er jeg ikke sikker på. De andre børn har set det hele. 

Tænker du skal vende det om. Faren til dit kommende barn har et eller flere børn i forvejen, de vil så også være søskende til dit kommende barn.

Faren til dit kommende barn har et barn med udfordringer, men heldigvis elsker han det barn uden betingelser, og dit kommende barn fødes ind i en familie med en søskende med udfordring. Giver du dit barn lov, så vil dit barn også elske sin bror eller søster trods udfordringerne og vil lære at håndtere det.

Ja det kan være voldsomt at se et barn blive udadreagerende grundet frustration, men tro mig det er mere voldsomt for barnet der bliver det.

Du/I har valgt at starte en familie, godt nok ikke sammen, men I vil alligevel være en familie. Og i den familie er der også de børn som den kommende far har, ligesom der er din familie fx forældre, søskende osv. Og det vil blive jeres barns familie på godt og ondt. 

Af forskellige årsager står jeg alene tilbage med en fin gravid mavse i uge 14. 

Der forefindes vold i kraft af et udadreagernede barn i fars hjem, hvorfor jeg ikke er tryg ved at barnet skal på samvær.

Hvordan passer jeg bedst på min nyfødte og hvordan er jeg stillet i forhold til samvær mellem baby og far? 

Hvis du vælger, at barnet ikke skal have kontakt med faderen, hvad jeg fornemmer, at det er der du vil hen.. siden du bruger et barn som våben for minimal samvær.. så vil jeg mene, at det er omsorgssvigt af dit barn, som du udøver… barnet har RET til begge forældre medmindre faren selv fravælger barnet og du dermed ikke kan stille noget op.. men din fornemmeste opgave som mor er, at give dit barn begge sine forældre, hvis det er muligt… og ikke fordi du ikke kan lide et af hans børn… barnet har højst sandsynlig en diagnose og kan dermed ikke gøre for, at det er udadreagerende… så find empatien frem og åben sindet og giv dit barn alt det bedste… det findes en løsning på problemet.. husk at du selv har valgt far til dit barn…

Anonym skriver:

Hvis du vælger, at barnet ikke skal have kontakt med faderen, hvad jeg fornemmer, at det er der du vil hen.. siden du bruger et barn som våben for minimal samvær.. så vil jeg mene, at det er omsorgssvigt af dit barn, som du udøver… barnet har RET til begge forældre medmindre faren selv fravælger barnet og du dermed ikke kan stille noget op.. men din fornemmeste opgave som mor er, at give dit barn begge sine forældre, hvis det er muligt… og ikke fordi du ikke kan lide et af hans børn… barnet har højst sandsynlig en diagnose og kan dermed ikke gøre for, at det er udadreagerende… så find empatien frem og åben sindet og giv dit barn alt det bedste… det findes en løsning på problemet.. husk at du selv har valgt far til dit barn…

Jeg er først blevet bekendt med de voldsomme udfordringer efter graviditet. 
Jeg prøver ikke at holde far fra baby, men jeg er usikker på hvor meget mit barn skal se/opleve før det også får ar på sjælen som de andre børn har. 
Barnet med de store udfordringer har ingen diagnose, da bio mor ikke ser udfordringerne. Adfærden har stået på i 10 år. 
hvis jeg var bekendt med det her inden jeg blev gravid, havde jeg aldrig sat en barn til verden. 
Mit barn har også ret til en hverdag uden at skulle være bange for den store søskende, hvor der er ro, kærlighed, trivsel og massevis af omsorg. 

JERES barn.

Savanna skriver:

JERES barn.

Mit barn

Anonym skriver:

Mit barn

Uanset hvordan du vender den vil det være jeres barn. Det er jeres barns søskende du taler om. Og selv børn med problemer har en anden opførsel oftest med spædbørn. 
min venindes datter er også voldsomt udadreagerende og virkelig voldsom i sin tilgang til både voksne og børn. Men da hun mødte vores datter her da hun var 1 måned gammel, sad hun musse stille ved hende og aede hende og viste hende legetøj. Har aldrig set hende sådan før, og hendes mor fortalte at med babyer/små børn skifter hun fuldstændig.

Den indstilling du ligger for dagen vil kun give dig ballade. Husk på familieretshuset vurder også dig i en sag, og de vælger ikke side mellem forældrene - de tænker KUN på jeres barn. Jeres følelser og ønsker er irrelevante, det eneste de ser på er barnets ret og tarv. 

Synes du skal overveje det her meget grundigt, om du virkelig vil starte en 18 års kamp, fordi du har set dig ond på barnets søskende. Du kan altid ytre bekymringen, men barnet har ret til at kende sin bror/søster også. Det er JERES barn, om du vil det eller ej.

Jeg forstår godt, at du er bange og nervøs, og selvfølgelig vil barnet det bedste.. Men du bliver nødt til at stole på, at familieretshuset skaber de bedste rammer og passer på barnet.. 

Hvis bare du fortæller, at der er det her barn, og fortæller, 100% ÆRLIGT selvfølgelig, hvordan barnet er, så skal retshuset nok skabe de bedste rammer for jeres fælles barn .. 

Jeg tænker, at de de første mange gange vil have overvåget samvær, når det voldelige barn er der.. Altså at der så kommer en PPR eller lignende med til besøget, så denne person kan vurdere sagen og guide.. Men ved det selvfølgelig ikke.. Tænker bare, at det kan være en løsning

Mon ikke du skulle tage en snak med faderen om de her bekymringer. Han ved jo også godt selv, at han har et andet barn med udfordringer og er jo også kun interesseret i, at jeres barn er sikker og tryg. Sammen kan I sætte nogle rammer for samvær. Aftaler som at han ikke lader børnene være alene uden opsyn overhovedet, hvis den lille ny er der fx. 

Update: 

Jeg har dd talt med familieretshuset- så længe der forefindes vold i fars hjem, skal baby/tumling/barn ikke på samvær hos far. 
Far må hjertens gerne se baby hos mig, og jeg holder ikke baby væk fra far. 
Jeg vil naturligt få fuld forældremyndighed og i den første tid er det i følge familieretshuset mig der sætter rammerne for samvær.