Ferie uden børn

Hej med jer.

Jeg er lidt i et dilemma, og jeg håber I kan give lidt råd og forslag.

Jeg er mor til 3, de store er 7 år og har en anden far. Det er dem, det handler om. Min søn er i øjeblikket hjemme hele tiden, da han er taget midlertidigt ud af skolen grundet en udviklingsforstyrrelse og hjemmeundervises, men han skal starte op igen efter sommerferien på en ny skole. De er ved deres far hver anden weekend, resten af tiden hos mig. Det har været en hård og turbulent tid, og jeg har selv været plaget af stress. Min "nye" mand arbejder en del, og jeg er derfor meget alene med børnene (min søn er jo hjemme hele tiden), hvoraf den yngste er 16 måneder. Det er hårdt til tider, men det lykkedes fint og alle unger trivedes

Nå, men sagen er den at jeg er blevet tilbudt en rejse til Sydfrankrig i de 10 dage i sommerferien de store er hos deres far og ved deres bedsteforældre. Den yngste skal med. Jeg har rigtig meget lyst til at tage afsted for at få et lille afbræk inden ny skole og flytning efter ferien, og de er i øvrigt hos mig resten af sommerferien, uden SFO eller andet. Men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed og synes jeg er meget langt væk jeg tænker samtidig at det er en lidt tarvelig tanke, for selvfølgelig kan deres far og bedster gøre det lige så godt hvis der er noget.

Resten af ferien skal vi allesammen i Lalandia og Jesperhus og til Sverige, så det er ikke fordi der ikke skal ske noget for dem også. Det er noget de har bestemt

Men hvad synes I? Kan man tillade sig at rejse uden sine børn på den måde??

Anonym skriver:

Hej med jer.

Jeg er lidt i et dilemma, og jeg håber I kan give lidt råd og forslag.

Jeg er mor til 3, de store er 7 år og har en anden far. Det er dem, det handler om. Min søn er i øjeblikket hjemme hele tiden, da han er taget midlertidigt ud af skolen grundet en udviklingsforstyrrelse og hjemmeundervises, men han skal starte op igen efter sommerferien på en ny skole. De er ved deres far hver anden weekend, resten af tiden hos mig. Det har været en hård og turbulent tid, og jeg har selv været plaget af stress. Min "nye" mand arbejder en del, og jeg er derfor meget alene med børnene (min søn er jo hjemme hele tiden), hvoraf den yngste er 16 måneder. Det er hårdt til tider, men det lykkedes fint og alle unger trivedes

Nå, men sagen er den at jeg er blevet tilbudt en rejse til Sydfrankrig i de 10 dage i sommerferien de store er hos deres far og ved deres bedsteforældre. Den yngste skal med. Jeg har rigtig meget lyst til at tage afsted for at få et lille afbræk inden ny skole og flytning efter ferien, og de er i øvrigt hos mig resten af sommerferien, uden SFO eller andet. Men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed og synes jeg er meget langt væk jeg tænker samtidig at det er en lidt tarvelig tanke, for selvfølgelig kan deres far og bedster gøre det lige så godt hvis der er noget.

Resten af ferien skal vi allesammen i Lalandia og Jesperhus og til Sverige, så det er ikke fordi der ikke skal ske noget for dem også. Det er noget de har bestemt

Men hvad synes I? Kan man tillade sig at rejse uden sine børn på den måde??

 

 

Ja, du kan!!!!

Som du selv siger - så kan børnenes far og bedsteforældre sagtens klare børnene. Og da du har dem så meget og ovenikøbet en lille en så kan jeg godt forstå, du trænger til at komme lidt væk. 

Selvfølgelig er Sydfrankrig ikke lige rundt om hjørnet. Men selvom et af børnene falder og slår et knæ eller selv hvis de brækker en arm så er de sammen med andre voksne mennesker :-).

Tag afsted uden dårlig samvittighed og nyd det

Ja, gu’ kan du så!  

tit og ofte (er selv delebarn og har et delebarn), får delebørn flere oplevelser uanset, fordi de oplever noget med henholdsvis far og henholdsvis mor. Du må gerne tage afsted med god samvittighed, dit liv skal ikke sættes på hold, fordi dine store børn ikke er hjemme  

go’ tur

Anonym skriver:

Hej med jer.

Jeg er lidt i et dilemma, og jeg håber I kan give lidt råd og forslag.

Jeg er mor til 3, de store er 7 år og har en anden far. Det er dem, det handler om. Min søn er i øjeblikket hjemme hele tiden, da han er taget midlertidigt ud af skolen grundet en udviklingsforstyrrelse og hjemmeundervises, men han skal starte op igen efter sommerferien på en ny skole. De er ved deres far hver anden weekend, resten af tiden hos mig. Det har været en hård og turbulent tid, og jeg har selv været plaget af stress. Min "nye" mand arbejder en del, og jeg er derfor meget alene med børnene (min søn er jo hjemme hele tiden), hvoraf den yngste er 16 måneder. Det er hårdt til tider, men det lykkedes fint og alle unger trivedes

Nå, men sagen er den at jeg er blevet tilbudt en rejse til Sydfrankrig i de 10 dage i sommerferien de store er hos deres far og ved deres bedsteforældre. Den yngste skal med. Jeg har rigtig meget lyst til at tage afsted for at få et lille afbræk inden ny skole og flytning efter ferien, og de er i øvrigt hos mig resten af sommerferien, uden SFO eller andet. Men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed og synes jeg er meget langt væk jeg tænker samtidig at det er en lidt tarvelig tanke, for selvfølgelig kan deres far og bedster gøre det lige så godt hvis der er noget.

Resten af ferien skal vi allesammen i Lalandia og Jesperhus og til Sverige, så det er ikke fordi der ikke skal ske noget for dem også. Det er noget de har bestemt

Men hvad synes I? Kan man tillade sig at rejse uden sine børn på den måde??

 

 

Selvfølgelig kan du det. 

Hej med jer.

Jeg er lidt i et dilemma, og jeg håber I kan give lidt råd og forslag.

Jeg er mor til 3, de store er 7 år og har en anden far. Det er dem, det handler om. Min søn er i øjeblikket hjemme hele tiden, da han er taget midlertidigt ud af skolen grundet en udviklingsforstyrrelse og hjemmeundervises, men han skal starte op igen efter sommerferien på en ny skole. De er ved deres far hver anden weekend, resten af tiden hos mig. Det har været en hård og turbulent tid, og jeg har selv været plaget af stress. Min "nye" mand arbejder en del, og jeg er derfor meget alene med børnene (min søn er jo hjemme hele tiden), hvoraf den yngste er 16 måneder. Det er hårdt til tider, men det lykkedes fint og alle unger trivedes

Nå, men sagen er den at jeg er blevet tilbudt en rejse til Sydfrankrig i de 10 dage i sommerferien de store er hos deres far og ved deres bedsteforældre. Den yngste skal med. Jeg har rigtig meget lyst til at tage afsted for at få et lille afbræk inden ny skole og flytning efter ferien, og de er i øvrigt hos mig resten af sommerferien, uden SFO eller andet. Men jeg har simpelthen så dårlig samvittighed og synes jeg er meget langt væk jeg tænker samtidig at det er en lidt tarvelig tanke, for selvfølgelig kan deres far og bedster gøre det lige så godt hvis der er noget.

Resten af ferien skal vi allesammen i Lalandia og Jesperhus og til Sverige, så det er ikke fordi der ikke skal ske noget for dem også. Det er noget de har bestemt

Men hvad synes I? Kan man tillade sig at rejse uden sine børn på den måde??

 

 

Væk med den dårlig Samvittighed selvfølgelig må du tage på ferie imens de store er hos deres far Jeg er sikker på de nok skal få nogle gode oplevelser sammen med deres far og bedste og skulle der ske dem noget så er det jo sammen med andre voksen

Wow, tak allesammen

Jeg tager simpelthen på ferie så!  

Ja da! Afsted med dig! Særligt hvis den lille skal med og de store er i trygge hænder hjemme. 
Go for it! 

Ja nu bliver jeg nok svinet til igen, men du spørger selv så jeg vælger at svare

Jeg synes ikke man kan rejse uden sine børn (medmindre de er blevet 18 år og rejst hjemmefra). Og jeg forstår i øvrigt heller ikke behovet for ikke at tage sine børn med og dele sine oplevelser med dem, jeg ville i øvrigt heller ikke kunne undvære dem så længe.

Så nej jeg ville ikke kunne eller have behovet. Jeg ville tage dem med også

Soonmom skriver:

Ja nu bliver jeg nok svinet til igen, men du spørger selv så jeg vælger at svare

Jeg synes ikke man kan rejse uden sine børn (medmindre de er blevet 18 år og rejst hjemmefra). Og jeg forstår i øvrigt heller ikke behovet for ikke at tage sine børn med og dele sine oplevelser med dem, jeg ville i øvrigt heller ikke kunne undvære dem så længe.

Så nej jeg ville ikke kunne eller have behovet. Jeg ville tage dem med også

Men om du tog på ferie med dem eller ej ville du jo undvære dem de 10 dage når de er på ferie med far... Hvis ikke mere. 

Lidt nyssgerig, må den lille så kun må komme på ferie, når de store er der... ? så den lille kan høre om deres ferie, men kan aldrig fortælle noget? 

Må et barn så heller ikke komme på ene ferie med en forælder? 

Jeg giver ikke hug, men spørg. 

BAE skriver:

Men om du tog på ferie med dem eller ej ville du jo undvære dem de 10 dage når de er på ferie med far... Hvis ikke mere. 

Lidt nyssgerig, må den lille så kun må komme på ferie, når de store er der... ? så den lille kan høre om deres ferie, men kan aldrig fortælle noget? 

Må et barn så heller ikke komme på ene ferie med en forælder? 

Jeg giver ikke hug, men spørg. 

TS skriver at far kun har dem hver anden weekend, så det ville jo være længere tid end normalt.

Jeg har ikke dele børn, så har heldigvis ikke de dilemmaer, men du ved jo ikke om far tager dem på ferier hvis han har dem mere end hver anden weekend, der er jo mange som ikke tager på ferier, her er det fx ikke noget vi gør så meget i, måske også derfor jeg tænker det er noget ret stort at skulle udenlands og derfor en oplevelse alle børn skal have