Hvad er der galt med mit familiemedlem?

Anonym skriver:

Nok fordi at børnepsykiatrien og kommunerne smider om sig med diagnoser for at fx folkeskolerne og børnehaverne kan have en undskyldning for at få flere ressourcer til de børn der er lidt anderledes.

Skoler og daginstitionerne er jo giga pressede med de normeringer der er og med den mangel på personale der er og det er umuligt at give børnene en anstændig hverdag og et godt afsæt til livet.

Men giver man de lidt “skæve” børn en diagnose så slipper man for at give systemet skylden. Sat på spidsen

det er en rigtig trist måde at beskrive de børn på der har et behov for at tilgåes anderledes, og udtrykker en meget beklagelig generel uvidenhed omkring børn med funktionsnedsættelse.

Diagnoser er en beskrivelse af det behov, og den gives ikke bare fordi skoler mangler ressourcer, den gives fordi barnet i en udredning af fagfolk, udviser alle symptomer der skal være til stedet for at udløse en sådan.  Desuden følger der ikke økonomi med en diagnose, så hvis det skulle være målet, så er det spild af udredning. 

Anonym skriver:

Nok fordi at børnepsykiatrien og kommunerne smider om sig med diagnoser for at fx folkeskolerne og børnehaverne kan have en undskyldning for at få flere ressourcer til de børn der er lidt anderledes.

Skoler og daginstitionerne er jo giga pressede med de normeringer der er og med den mangel på personale der er og det er umuligt at give børnene en anstændig hverdag og et godt afsæt til livet.

Men giver man de lidt “skæve” børn en diagnose så slipper man for at give systemet skylden. Sat på spidsen

Det er ikke bare sat på spidsen. En del er lodret forkert. Og hvad er sammenhængen mellem det, du citerer, og din kommentar? 

Igen skriver:

det er en rigtig trist måde at beskrive de børn på der har et behov for at tilgåes anderledes, og udtrykker en meget beklagelig generel uvidenhed omkring børn med funktionsnedsættelse.

Diagnoser er en beskrivelse af det behov, og den gives ikke bare fordi skoler mangler ressourcer, den gives fordi barnet i en udredning af fagfolk, udviser alle symptomer der skal være til stedet for at udløse en sådan.  Desuden følger der ikke økonomi med en diagnose, så hvis det skulle være målet, så er det spild af udredning. 

Altså … sådan på papiret kan vi sagtens blive enige: Men i realiteten må du medgive, at diagnosen faktisk lige præcis ofte er adgangsgivende til hjælp og ressourcer og derfor ofte kan være en afgørende og nødvendig livline … ligesom at de ringe normeringer, høje klassekvotienter og evige stræben efter læringsmål helt sikkert medvirker til at forstærke symptomer hos en gruppe elever, som eller kunne have været rummet i det almene, hvis blot rammerne for deres  deltagelse havde været mere hensigtsmæssige… 

Altså … sådan på papiret kan vi sagtens blive enige: Men i realiteten må du medgive, at diagnosen faktisk lige præcis ofte er adgangsgivende til hjælp og ressourcer og derfor ofte kan være en afgørende og nødvendig livline … ligesom at de ringe normeringer, høje klassekvotienter og evige stræben efter læringsmål helt sikkert medvirker til at forstærke symptomer hos en gruppe elever, som eller kunne have været rummet i det almene, hvis blot rammerne for deres  deltagelse havde været mere hensigtsmæssige… 

Nej. En diagnose er i sig selv ikke udslagsgivende. Dette er ikke korrekt. 

Nu er jeg en del af et meget stort netværk med forældre til syge/handicappede børn. Og det er netop dette de kæmper mest med. At de ikke får de ydelser der er behov for - trods diagnoserne. Fordi en diagnose ikke giver ressourcer eller økonomi. Og dermed forvalter kommunerne lovgivningen enormt forskelligt. Rigsrevisonen kom i sidste måned med en kæmpe røffel til KL og socialministeriet fordi de der var så store problemer med det - at en diagnose ikke giver noget - og kommunerne dermed anfægter barnets funktionsevne hele tiden - uagtet diagnosen - for at undgå at give økonomisk hjælp. Det er der en kæmpe rapport der slår fast er et gigantisk problem i DK.

Det barnets manglende funktionsevne, der giver adgang. Diagnosen er forklaringen. 

vores barn fik en alvorlig diagnose som 6 måneder gammel. Men fik først tilkendt hjælp fra kommunen , da barnet fik kræft som 5 årig ( kræften er en kendt sygdom som følge af diagnosen) 

Det står helt sort på Hvidt i lovgivningen. At en diagnose i sig selv ikke giver adgang til noget. Men det er behovet som barnet har/ikke har som er afgørende. 

Derfor kan man også søge eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste til et barn, der ingen diagnose har (endnu). Netop fordi det ikke er udslagsgivende. 

En diagnose gives for at finde det rette tilbud, såfremt barnet ikke kan være i et alment tilbud trods sin diagnose. 

Autisme er jo mange ting. Nu er der 8 i min nærmeste omgangskreds med det (på papiret også). Og det er meget forskelligt, hvordan det kommer til udtryk. Og hvor meget ekstra børnene (og de voksne har behov for). Men fordi diagnosen er der, så kan man lettere placere/hjælpe dem, hvis barnet har et behov man kan begrunde med deres diagnose på sigt. 

læs evt om dette i Visos meget fine folder om sjældne sygdomme - som er målrettet til kommunerne. 

Anonym skriver:

Nej. En diagnose er i sig selv ikke udslagsgivende. Dette er ikke korrekt. 

Det barnets manglende funktionsevne, der giver adgang. Diagnosen er forklaringen. 

vores barn fik en alvorlig diagnose som 6 måneder gammel. Men fik først tilkendt hjælp fra kommunen , da barnet fik kræft som 5 årig ( kræften er en kendt sygdom som følge af diagnosen) 

Det står helt sort på Hvidt i lovgivningen. At en diagnose i sig selv ikke giver adgang til noget. Men det er behovet som barnet har/ikke har som er afgørende. 

Derfor kan man også søge eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste til et barn, der ingen diagnose har (endnu). Netop fordi det ikke er udslagsgivende. 

En diagnose gives for at finde det rette tilbud, såfremt barnet ikke kan være i et alment tilbud trods sin diagnose. 

Autisme er jo mange ting. Nu er der 8 i min nærmeste omgangskreds med det (på papiret også). Og det er meget forskelligt, hvordan det kommer til udtryk. Og hvor meget ekstra børnene (og de voksne har behov for). Men fordi diagnosen er der, så kan man lettere placere/hjælpe dem, hvis barnet har et behov man kan begrunde med deres diagnose på sigt. 

læs evt om dette i Visos meget fine folder om sjældne sygdomme - som er målrettet til kommunerne. 

Det kommer så sandelig an på hvad vi snakker om og i hvilke samhæng.

I mange kommune skal barnet have en diagnose for at kunne blive skoleudsat og ofte også for at få ekstra hjælp i skolen

Hvis du oprindeligt er bekymret for han er i mistrivsel har du pligt   til at lave en underretning. men jeg synes også det er vigtig og sige at det aldrig er barnet skyld at han/hun er overvægt og dyrke for lidt motion men forældrene ansvar. og som du selv skriver han er blevet forkælet og der kan du igen kig på hans forældre det er dem der har truffet et vælg om hvordan de mener han skal opdragelse også i forhold til hvor mange han for lov til at spil computer.

Det kommer så sandelig an på hvad vi snakker om og i hvilke samhæng.

I mange kommune skal barnet have en diagnose for at kunne blive skoleudsat og ofte også for at få ekstra hjælp i skolen

Men det er jo direkte ulovligt! Jf lovgivningen! Så hvis du ved det, så skal du gøre opmærksom på det. Skoleudsættelse handler ikke om diagnoser - og har en sagsbehandler fortalt dig dette, så skal de læse op på loven om daginstitutioner og folkeskoleloven. Derudover kan man tage en snak om det er god forvaltningsskik - og dette kan man så klage for til sin kommunen. 

Men du har ret i, at kommunerne tolker lovgivningen til deres fordel. Men Ankestyrelsen har en del principafgørelser på disse områder. Så hvis man har problemer med det, så skal man endelig finde en principafgørelse og vifte i hovedet på sin kommune.

Men en diagnose gøre det lettere at få penge fra den rigtige kasse. Så skal kommunen ikke finde ud af, hvor pengene til støtten skal komme fra. Men igen i sig selv er en diagnose intet værd, hvis ikke der er en “funktionsnedsættelse” af en eller anden art, som påvirker barnet alvorligt. 

CBbaby skriver:

Men det er jo direkte ulovligt! Jf lovgivningen! Så hvis du ved det, så skal du gøre opmærksom på det. Skoleudsættelse handler ikke om diagnoser - og har en sagsbehandler fortalt dig dette, så skal de læse op på loven om daginstitutioner og folkeskoleloven. Derudover kan man tage en snak om det er god forvaltningsskik - og dette kan man så klage for til sin kommunen. 

Men du har ret i, at kommunerne tolker lovgivningen til deres fordel. Men Ankestyrelsen har en del principafgørelser på disse områder. Så hvis man har problemer med det, så skal man endelig finde en principafgørelse og vifte i hovedet på sin kommune.

Det er heldigvis ikke min egen kommune, men havde vi boet 200 m længere oppe af vejen og i nabokommunen, så var min dreng fx ikke blevet udsat

Det er almen kendt at nogen kommuner kun udsætter børn med diagnose (arbejder inden for faget)

Det er heldigvis ikke min egen kommune, men havde vi boet 200 m længere oppe af vejen og i nabokommunen, så var min dreng fx ikke blevet udsat

Det er almen kendt at nogen kommuner kun udsætter børn med diagnose (arbejder inden for faget)

Og hvis det er alm kendt, så er bare om at gøre opmærksom på, at der er dårlig forvaltning i gang. Og det skal der klages over - evt til borgmesteren. For det er ikke en saglig begrundelse. Det står der i rigtig mange principafgørelser

Men nu er jeg selv ret godt inde i forskellige lovgivninger, samt hvordan systemet arbejder. (Eller ikke arbejder)

§ 34 stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

At kommunen kan bede om en vurdering fra PPR handler ikke om diagnoser, men om at få uvildige øjne på det. PPR laver jo bare en PPV og giver langt fra en diagnose. 

Det er altså ikke en diagnose, der er udslagsgivende. Det er altså udviking (eller mangel derpå) der er udslagsgivende for en skoleudsættelse.  Med andre ord det er barnets funktionsniveau eller funktionsnedsættelse der begrundelsen. Ikke diagnosen. 

Men nu kom tråden lige på et sidespor. Undskyld TS. Men en diagnose er ikke adgangsgivende. Det er beskrivelsen af barnets funktionsniveau, der er adgangsgivende  

CBbaby skriver:

Og hvis det er alm kendt, så er bare om at gøre opmærksom på, at der er dårlig forvaltning i gang. Og det skal der klages over - evt til borgmesteren. For det er ikke en saglig begrundelse. Det står der i rigtig mange principafgørelser

Men nu er jeg selv ret godt inde i forskellige lovgivninger, samt hvordan systemet arbejder. (Eller ikke arbejder)

§ 34 stk. 2: Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

At kommunen kan bede om en vurdering fra PPR handler ikke om diagnoser, men om at få uvildige øjne på det. PPR laver jo bare en PPV og giver langt fra en diagnose. 

Det er altså ikke en diagnose, der er udslagsgivende. Det er altså udviking (eller mangel derpå) der er udslagsgivende for en skoleudsættelse.  Med andre ord det er barnets funktionsniveau eller funktionsnedsættelse der begrundelsen. Ikke diagnosen. 

Men nu kom tråden lige på et sidespor. Undskyld TS. Men en diagnose er ikke adgangsgivende. Det er beskrivelsen af barnets funktionsniveau, der er adgangsgivende  

Jeg kender godt lovgivningen og jeg kender også praksis, vi kan indstille til skoleudsættelse, så tosset vi vil, den ryger ikke igennem hvis der ikke er en diagnose eller en igangværende proces