Hvad er der galt med mit familiemedlem?

Anonym skriver:

Jeg arbejder på børne psykiatrien, synes det er upassende at lave et indlæg om et barn der ikke ens eget i et offentligt forrum, især når det er ang barnets trivsel og problemer, hvis man er meget bekymret for et barn, så kan man lave en underretning.

Udefra din beskrivelse tænker jeg autist eller har Aspergers.

 

Du arbejder i børnepsykiatrien, men du beskriver autist og asperger som om det er 2 forskellige diagnoser? 

Tror nærmere det er forældrene den er rivende gal med og ikke barnet. Stakkels dreng og sikke en fremtid han kan risikere at få med mindre han kan bryde de dårlige og usunde mønstre han har lært  

Synes egentlig at det er ok trådstarter spørger her, men det kan være svært at gøre noget med mindre at barnet lider direkte skade og sagen bør anmeldes. Pt står han “kun” med et potentielt dårlig afsæt til fremtiden 

Igen skriver:

Du arbejder i børnepsykiatrien, men du beskriver autist og asperger som om det er 2 forskellige diagnoser? 

Også vildt(foruroligende) hvis hun arbejder i børnepsykiatrien at hun råber autisme udfra det der

Igen skriver:

Du arbejder i børnepsykiatrien, men du beskriver autist og asperger som om det er 2 forskellige diagnoser? 

Nok fordi at børnepsykiatrien og kommunerne smider om sig med diagnoser for at fx folkeskolerne og børnehaverne kan have en undskyldning for at få flere ressourcer til de børn der er lidt anderledes.

Skoler og daginstitionerne er jo giga pressede med de normeringer der er og med den mangel på personale der er og det er umuligt at give børnene en anstændig hverdag og et godt afsæt til livet.

Men giver man de lidt “skæve” børn en diagnose så slipper man for at give systemet skylden. Sat på spidsen

Soonmom skriver:

Også vildt(foruroligende) hvis hun arbejder i børnepsykiatrien at hun råber autisme udfra det der

Det er nærmere virkelig skadelig “opdragelse” der er problemet her og ikke diagnoser. Men det kan medføre diagnoser senere hen da barnet er stærkt forsømt 

Mor11 skriver:

 Hvad er formålet med den her tråd helt præcist? 
“hvad er det galt med ham”. 

tråden kan gå i 2 retninger. Enten bliver forældrenes opdragelse anfægtet eller også kommer der gætterier om diagnoser. 

hvad vil du stille op med de svar? 
Det kan bare prikke til de forestillinger du sikkert går med allerede. At forældrene er for vattede eller at du tror han har en psykisk diagnose. Og hvad så? 

hvis du reelt er bekymret, synes jeg du skal lave en underretning. Det er det eneste det kan hjælpe ham.

 

Mit formål er vel egentlig om der er et problem, eller om det lyder helt normalt for andre forældre. 

Det er ikke fordi jeg synes der er noget galt med ham som sådan, mere 'situationen'

Kan godt se det lyder hårdt skrevet, men synes lidt der må være noget galt når et barn på alderen 2-12 aldrig har interesseret sig for noget børn gør. Har aldrig selv hørt en anden 2 årig sige: Det er kedeligt at lege, fange krabber, være på legeplads, jeg vil hellere ligge i sengen.

Så vil have råd til om der egentlig er noget at bekymre sig om, før jeg gør alt for meget 

Anonym skriver:

Jeg arbejder på børne psykiatrien, synes det er upassende at lave et indlæg om et barn der ikke ens eget i et offentligt forrum, især når det er ang barnets trivsel og problemer, hvis man er meget bekymret for et barn, så kan man lave en underretning.

Udefra din beskrivelse tænker jeg autist eller har Aspergers.

 

Jeg tænker ikke at han har en diagnose, ud fra hvordan han ellers er. 

Men hvorfor er det upassende, jeg bekymrer mig bare og prøver at ville finde en god løsning. 

Jeg udstiller ikke familien når jeg skriver anonymt 

Jeg forstår godt behovet for at diskutere situationen med andre anonymt. Det kan være vildt frustrerende at stå i fordi man netop ikke har mandat til at sige eller gøre ret meget, medmindre man vil indberette det

Har desværre ikke så meget at byde ind med til ts. Jeg har selv været nødt til at cutte al børne relatereret samvær med en bekendt og kun ses på voksen basis. Det blev simpelthen for meget at se på alle de konflikter barnet skabte uden at blive irettesat eller stoppet i adfæren. Plus at mine egne børn simpelthen synes det var ubehageligt og utrygt at være sammen med vedkommende

Mit formål er vel egentlig om der er et problem, eller om det lyder helt normalt for andre forældre. 

Det er ikke fordi jeg synes der er noget galt med ham som sådan, mere 'situationen'

Kan godt se det lyder hårdt skrevet, men synes lidt der må være noget galt når et barn på alderen 2-12 aldrig har interesseret sig for noget børn gør. Har aldrig selv hørt en anden 2 årig sige: Det er kedeligt at lege, fange krabber, være på legeplads, jeg vil hellere ligge i sengen.

Så vil have råd til om der egentlig er noget at bekymre sig om, før jeg gør alt for meget 

Ok. Men uanset, så er det jo enormt svært for nogen tilfældige forældre på et Forum at danne sig et 100% retvisende billede af drengen og derfor svært at ytre med sikkerhed om man synes noget er rivende galt. 

igen, jeg vil opfordre dig til at underrette hvis du har en følelse af at drengen ikke virker normaltfungerende eller i mistrivsel. Det betyder ikke bål og brand for familien, men det kan sætte en afklaring igang omkring drengen, om der reelt er noget han bør hjælpes med. Hvis de ikke vurdere det, så sker der ikke mere  

Anonym skriver:

Jeg forstår godt behovet for at diskutere situationen med andre anonymt. Det kan være vildt frustrerende at stå i fordi man netop ikke har mandat til at sige eller gøre ret meget, medmindre man vil indberette det

Har desværre ikke så meget at byde ind med til ts. Jeg har selv været nødt til at cutte al børne relatereret samvær med en bekendt og kun ses på voksen basis. Det blev simpelthen for meget at se på alle de konflikter barnet skabte uden at blive irettesat eller stoppet i adfæren. Plus at mine egne børn simpelthen synes det var ubehageligt og utrygt at være sammen med vedkommende

Tak for forståelsen. 

Jeg synes det er frygteligt. Forældrene og resten af familien synes ikke der er problemer, og det er jo ikke noget man kan lave en underretning om.

Men det er bare svært for mig at sige jeg dropper kontakten, både fordi jeg jo stadig holder af drengen, har været en stor del af hans liv altid, men også fordi hans søster og forældre ikke har samme adfærd, og er de kærligste mennesker og rare at være sammen med