Åbne parforhold

Mrs. skriver:

Ts. Synes dit spørgsmål er godt, og fedt du tager initiativ til at finde ud af hvad der fungerer for andre og hvordan andre har gjort det, hvis det er det i ønsker. 
alle forhold og personer er forskellige og samme er vores behov, hvis alt skulle være ens ville verden være et trist sted. 
Personligt respektere jeg folk der vælger at leve i et åbent forhold, hvis det er det rette for dem, og det gør dem lykkelige så GO FOR IT! Intet og ingen skal definere andre menneskers Lykke. 

når det så er sagt, vil jeg synes din kommentar er lige så fordømmende som andre her i tråden. 

jeg lever i et monogamt og lykkeligt ægteskab, vi deler alt og kan tale om alt. Men tanken om en anden mand skulle røre mig giver mig direkte kvalme. Der er vi jo så forskellige

det er så forskelligt hvordan folk er lykkelige i deres forhold, og vi vælger jo gudskelov selv en partner der matcher os og som kan møde os i vores behov. 

men at antage at fordomme kommer af man ikke tør åbne sig for sin partner er lige så fordømmende som de kommentarer der er mod åbne forhold  morale er godt, dobbelt morale dobbelt så godt

generelt tror jeg vi mennesker skal være bedre til at respektere andre mennesker ikke nødvendigvis lever som vi selv gør. 

Monogame eller ej. 

håber tilgengæld i finder ud af hvad i har brug for, hvad der er det rette for jer og er lykkelige i det, uanset hvad andre mener om det. Det er trods alt det der tæller i sidste ende

Fint skriv- omend min eneste tanke er, at du har lyst til, at kommentere på mit opslag uden form for svar på mit egentlige spørgsmål? Du får en masse likes fra andre, fordi du optræder som den forsonende i hele tråden. Men det har intet relevans til mit egentlige opslag. 
men vi kan da kun blive fuldstændig enige om, at vi alle er lykkelige på forskellige måder - hvis det var det, der var din pointe  

god dag! 

Anonym skriver:

Fint skriv- omend min eneste tanke er, at du har lyst til, at kommentere på mit opslag uden form for svar på mit egentlige spørgsmål? Du får en masse likes fra andre, fordi du optræder som den forsonende i hele tråden. Men det har intet relevans til mit egentlige opslag. 
men vi kan da kun blive fuldstændig enige om, at vi alle er lykkelige på forskellige måder - hvis det var det, der var din pointe  

god dag! 

Det har relevans når dit opslag bliver til mundhuggeri hvor folk sidder anonymt og hakker på både dig - men også den anden vej. Det fører absolut ingen vegne. 
men i er da velkommen til at forsætte jeres mundhuggeri

Jeg er også nyskerrig fordi jeg slet ikke forstår "åbne parforhold"

At være i et forhold betyder at man er der for hinanden gennem tykt og tyndt og er hinandens mest fortrolige.

At være i et åbent forhold er jo bare at afskrive sig alt det et forhold handler om, hvorfor så ikke gå ud af sit forhold og leve som single ? For det er jo i bund og grund sex uden forpligtelser man ønsker

Så nej jeg forstår ikke åbne forhold, hvorfor ?

Anonym skriver:

Jeg er også nyskerrig fordi jeg slet ikke forstår "åbne parforhold"

At være i et forhold betyder at man er der for hinanden gennem tykt og tyndt og er hinandens mest fortrolige.

At være i et åbent forhold er jo bare at afskrive sig alt det et forhold handler om, hvorfor så ikke gå ud af sit forhold og leve som single ? For det er jo i bund og grund sex uden forpligtelser man ønsker

Så nej jeg forstår ikke åbne forhold, hvorfor ?

Du er meget velkommen til, at læse tråden igennem og finde svar

god dag

Anonym skriver:

Du er meget velkommen til, at læse tråden igennem og finde svar

 

god dag

Det har jeg gjort og det lyder jo stadig som om man blot ønsker uforpligtende sex med andre mænd/kvinder, hvorfor så være i et forhold ?

Hvor er troskaben og essensen af et forhold?

Det virker som en barnlig måde at være i et forhold på, "nu keder jeg mig og for at jeg ikke går fra dig, bliver vi nødt til at leve i et åbent forhold" og den anden part vil så åbenbart ikke tabe ansigt i en skilsmisse og går med til det eller også har en lige så barnlig holdning til et forhold og tænker "fedt, nu kan jeg knalde med en masse duller/fyre"

Anonym skriver:

Det har jeg gjort og det lyder jo stadig som om man blot ønsker uforpligtende sex med andre mænd/kvinder, hvorfor så være i et forhold ?

Hvor er troskaben og essensen af et forhold?

Det virker som en barnlig måde at være i et forhold på, "nu keder jeg mig og for at jeg ikke går fra dig, bliver vi nødt til at leve i et åbent forhold" og den anden part vil så åbenbart ikke tabe ansigt i en skilsmisse og går med til det eller også har en lige så barnlig holdning til et forhold og tænker "fedt, nu kan jeg knalde med en masse duller/fyre"

Jeg behøver ikke forklare mit forhold til min mand til dig. Du er velkommen til, at synes vi er barnlige  

god dag

Anonym skriver:

Jeg er også nyskerrig fordi jeg slet ikke forstår "åbne parforhold"

At være i et forhold betyder at man er der for hinanden gennem tykt og tyndt og er hinandens mest fortrolige.

At være i et åbent forhold er jo bare at afskrive sig alt det et forhold handler om, hvorfor så ikke gå ud af sit forhold og leve som single ? For det er jo i bund og grund sex uden forpligtelser man ønsker

Så nej jeg forstår ikke åbne forhold, hvorfor ?

Men man kan jo sagtens være der for hinanden i tykt og tyndt, og være hinandens fortrolige, selvom man har et åbent forhold.. De to ting har da intet med hinanden at gøre.. 

Og bare fordi du ikke forstår det, giver det dig da ikke ret til at nedgøre TS..

Anonym skriver:

Det har jeg gjort og det lyder jo stadig som om man blot ønsker uforpligtende sex med andre mænd/kvinder, hvorfor så være i et forhold ?

Hvor er troskaben og essensen af et forhold?

Det virker som en barnlig måde at være i et forhold på, "nu keder jeg mig og for at jeg ikke går fra dig, bliver vi nødt til at leve i et åbent forhold" og den anden part vil så åbenbart ikke tabe ansigt i en skilsmisse og går med til det eller også har en lige så barnlig holdning til et forhold og tænker "fedt, nu kan jeg knalde med en masse duller/fyre"

Jeg synes, det er virkelig trist, hvis du udelukkende er i dit forhold/ægteskab for at have én at have sex med. Jeg har så meget andet i mit samliv med min mand, som jeg ikke har med andre og heller ikke ville få med andre, blot fordi jeg havde lejlighedsvis sex med dem. Fortrolighed, lange, dybe samtaler, én, der støtter mig og bakker mig op, én som kender mig bedre end nogen anden - og omvendt. Det er min mand, jeg har min hverdag med, og som jeg har de store oplevelser med - ferierejser, familiebegivenheder, sorger og glæder. Det er, ikke mindst, ham, jeg har børn med, og han er den eneste i hele verden, der kender og elsker vores børn lige så højt som jeg. Vi har mange års fælles historie sammen. Og ja, så har vi dejlig sex - men hvis dét var det eneste, der bandt os sammen, selve essensen af vores forhold, kunne han ærligt talt let erstattes af en anden. Alt det andet, jeg har nævnt, kunne ingen uden videre erstatte. 

Nu synes jeg faktisk, det er barnligt at kalde andre barnlige, blot fordi man ikke kan forstå eller lide deres valg og liv, men jeg synes, det er ureflekteret og indskrænket at gøre sig til dommer over andres forhold, når begge parter er fuldt indforståede med og trives med at gøre noget, man ikke selv ville bryde sig om. Det er ikke noget for dig - fint! - og du forstår det ikke - fair! Men hvordan kan det være op til dig at vurdere - og hvorfor har du overhovedet behov for at vurdere - om det er en god eller dårlig måde for dem at leve sammen på? Er det ikke temmelig umodent? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes, det er virkelig trist, hvis du udelukkende er i dit forhold/ægteskab for at have én at have sex med. Jeg har så meget andet i mit samliv med min mand, som jeg ikke har med andre og heller ikke ville få med andre, blot fordi jeg havde lejlighedsvis sex med dem. Fortrolighed, lange, dybe samtaler, én, der støtter mig og bakker mig op, én som kender mig bedre end nogen anden - og omvendt. Det er min mand, jeg har min hverdag med, og som jeg har de store oplevelser med - ferierejser, familiebegivenheder, sorger og glæder. Det er, ikke mindst, ham, jeg har børn med, og han er den eneste i hele verden, der kender og elsker vores børn lige så højt som jeg. Vi har mange års fælles historie sammen. Og ja, så har vi dejlig sex - men hvis dét var det eneste, der bandt os sammen, selve essensen af vores forhold, kunne han ærligt talt let erstattes af en anden. Alt det andet, jeg har nævnt, kunne ingen uden videre erstatte. 

Nu synes jeg faktisk, det er barnligt at kalde andre barnlige, blot fordi man ikke kan forstå eller lide deres valg og liv, men jeg synes, det er ureflekteret og indskrænket at gøre sig til dommer over andres forhold, når begge parter er fuldt indforståede med og trives med at gøre noget, man ikke selv ville bryde sig om. Det er ikke noget for dig - fint! - og du forstår det ikke - fair! Men hvordan kan det være op til dig at vurdere - og hvorfor har du overhovedet behov for at vurdere - om det er en god eller dårlig måde for dem at leve sammen på? Er det ikke temmelig umodent? 

Du er et bedre menneske end jeg - tak fordi du besvarer folks spørgsmål  og tak fordi du ikke dømmer min mand og jeg. 
Jeg er fuldstændig enig i, alt du skriver - min mand er min bedste ven og alt det du så fantastisk beskriver - tak  

så tak fordi du gav dig tid til, at besvare en nysgerrig. Jeg orker ikke selv, at skulle forsvare mig selv - slet ikke når jeg kaldes barnlig  

Til TS: Min egen erfaring med åbent forhold ligger nogle år tilbage. Min mand var ikke interesseret i at have sex med andre, men tændte enormt på tanken om, at jeg var sammen med en anden/andre. Så man kan vel ikke helt sige, at det var et gensidigt, åbent forhold, selv om min mand “havde lov”, hvis han skulle få lyst. 
Det fungerede ikke for os. Til sin egen store frustration blev min mand jaloux og kunne slet ikke være i det. Derfor stoppede jeg prompte med at have sex med en anden. 
Vi kom let videre - det var og er stadig blot et forsøg, vi gjorde os, som viste sig ikke at fungere, og det er det. Men jeg vil da sige, at det for os begge har været en lærerig oplevelse, og at det i mine øjne netop demonstrerede, at man hurtigt godt kan mærke, om man kan leve sådan eller ej. Dermed også, at man kan trække håndbremsen og komme videre sammen, hvis det ikke duer. Vi kunne i hvert fald. Og dermed må én regel, jeg vil give dig et bud på, være, at man er åben om sine følelser og kan sige fra uden at tabe ansigt eller føle, at man “ødelægger festen”.