Anonym skriver:
Det har jeg gjort og det lyder jo stadig som om man blot ønsker uforpligtende sex med andre mænd/kvinder, hvorfor så være i et forhold ?
Hvor er troskaben og essensen af et forhold?
Det virker som en barnlig måde at være i et forhold på, "nu keder jeg mig og for at jeg ikke går fra dig, bliver vi nødt til at leve i et åbent forhold" og den anden part vil så åbenbart ikke tabe ansigt i en skilsmisse og går med til det eller også har en lige så barnlig holdning til et forhold og tænker "fedt, nu kan jeg knalde med en masse duller/fyre"
Jeg synes, det er virkelig trist, hvis du udelukkende er i dit forhold/ægteskab for at have én at have sex med. Jeg har så meget andet i mit samliv med min mand, som jeg ikke har med andre og heller ikke ville få med andre, blot fordi jeg havde lejlighedsvis sex med dem. Fortrolighed, lange, dybe samtaler, én, der støtter mig og bakker mig op, én som kender mig bedre end nogen anden - og omvendt. Det er min mand, jeg har min hverdag med, og som jeg har de store oplevelser med - ferierejser, familiebegivenheder, sorger og glæder. Det er, ikke mindst, ham, jeg har børn med, og han er den eneste i hele verden, der kender og elsker vores børn lige så højt som jeg. Vi har mange års fælles historie sammen. Og ja, så har vi dejlig sex - men hvis dét var det eneste, der bandt os sammen, selve essensen af vores forhold, kunne han ærligt talt let erstattes af en anden. Alt det andet, jeg har nævnt, kunne ingen uden videre erstatte.
Nu synes jeg faktisk, det er barnligt at kalde andre barnlige, blot fordi man ikke kan forstå eller lide deres valg og liv, men jeg synes, det er ureflekteret og indskrænket at gøre sig til dommer over andres forhold, når begge parter er fuldt indforståede med og trives med at gøre noget, man ikke selv ville bryde sig om. Det er ikke noget for dig - fint! - og du forstår det ikke - fair! Men hvordan kan det være op til dig at vurdere - og hvorfor har du overhovedet behov for at vurdere - om det er en god eller dårlig måde for dem at leve sammen på? Er det ikke temmelig umodent?