Har siddet og læst med på sidelinjen, synes faktisk det er en interessant debat.
Om mennesker generelt naturligt er monogame (som fx visse fugle) tror jeg er svært at sige, men det er helt sikkert at ægteskabet, "til døden jer skiller" og troskab er en konstrueret ting. Sikkert hovedsagelig indført af kristendommen. Synes det er meget fint at overveje "hvorfor synes jeg at monogami er den eneste rigtige ting". Vi bliver jo bombarderet med romantiske film og bøger hvor det handler om den eneste ene. Men det er jo ikke nødvendigvis sandheden.
Jeg er selv til monogame forhold. Men jeg fantaserer da indimellem om at have en trekant. Hvilket har gjort at jeg har overvejet grundigt om det var noget jeg kunne tænke mig i virkeligheden. Men jeg er altså minogam. Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg er blevet lært at det er sådan det er, eller om jeg naturligt er det. Men uanset hvad, så synes jeg at man skal respektere at andre kan have det på en anden måde. Og droppe ideen om at det er umoralsk. Så længe der ikke er nogen der kommer noget til eller bliver sårede, så synes jeg folk skal gøre som de har lyst til.
Og jeg tvivler helt ærligt på at der er flere der går fra hinanden i åbne forhold end i lukkede. Det er 100% lige så let at forelske sig i en anden. Og uanset om man er i et åbent eller lukket forhold, så kan forholdet sikkert overleve en forelskelse hvis man er fuldstændig ærlig og åben omkring det.
Anmeld
Citér