Min datter lyver

Har dine børn samme far?

Nej de har ikke samme far . Det ville være lidt mærkeligt hvis han kun så den ene og ikke den anden

Jeg er faktisk psykolog og kan ikke lade være med at reflektere videre

Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du få et møde med den nye klasselærer og fortæller om din datters tendens til at sige nogle uhensigtsmæssige ting for at få opmærksomhed. At hun har oplevet at blive mobbet og ikke lyttet til. Hun fortæller nok ikke voksne sandheden før hun er tryg ved dem. Så de skal på arbejde i forhold til at modtage hende og  opbygge denne tillid. Det skal ikke “bare”være en opstart i en ny klasse. Hun skal fornemme, at der en anden aktiv indsats for at lytte og inkludere hende. 
Og så ville jeg få en anden psykolog involveret også for at sikre en god start.

I forhold til din x-  Er han kun far til din ene datter? Jeg ville arrangere at han henter til en skovtur- legeplads i det fri. Zoologisk have..? Noget der er udenfor. Få det sat mere i system.. hver weekend, hver torsdag eller…. Fortæl ham hvad der rører sig hos hans datter, og at hun viser meget kraftig tegn på mistrivsel og tegn på savn ifht ham. Han ved vel også at hun har skiftet skole.

Tak for dit svar.

ja han er kun far til min store pige, jeg har sagt det til ham LÆNGE.  Hvad gør jeg når det ikke kan lade sig gøre? For mig er det tydeligt hvad der fylder hos hende og det er flere ting, bland andet hendes savn til hendes far, og problemerne med læreren. Hvis jeg har ret, så vil mange af de ting hun har kæmpet med forsvinde med tiden efter opstart på den nye skole. Men det tager stadigvæk ikke savnet til hendes far. 
Jeg har været i dialog med den nye skole, og vi har aftalt de kontakter mig hvis de oplever noget de synes virker mærkeligt. Så vi sammen kan gribe det og finde en løsning inden det eskalere. Jeg håber og tror på det bedste. Og jo han er bevist om skoleskift. Han har ringet til hende dagligt den sidste uge, hvilket har glædet hende enormt meget.
hun ser hans familie fast hver 14 dag, hendes farmor og farfar og fastere og kusiner og fætre. Denne weekend var jeg fx med hende på weekend hos farens familie, og hun/vi hygger os altid så meget. Men hun savner stadigvæk sin far hvilket er klart. Jeg forsøger gøre alt hvad jeg overhoved kan for at støtte hende og være der for hende. Men jeg kan ikke tvinge hendes far til at gøre mere. Hele hans side af familie siger også noget til ham. Men hvad kan man ellers gøre? Vi taler rigtig fint sammen mig og hendes far, Men jeg kan ikke tvinge ham desværre. Hun har ikke spurgt efter ham i nogle dage overhoved og bare været glad, men det kommer helt sikkert snart op i hende igen. 

Jeg tænker du skal pakke den der med "jeg har en datter som stortrives herhjemme" væk.

Du har en datter som lyver om meget alvorlige ting, dette tænker jeg bestemt ikke er et udtryk for et barn i trivsel. Uanset om det er i skolen eller i hjemmet hun lyver .

Kender hun eventuelle konkvenser af hendes løgne? Altså hvad der kan ske? Samt historien om "ulven kommer, ulven kommer ".

Jeg tror også du skal indstille dig på at det ikke bare løser det er flytte skole (vi kan håbe, men det virker som så massive løgne, at de højst sensynligt kommer igen).

Jeg forstår din frustration, jeg ville have det på samme måde især hvis tingene bare kørte der hjemme, forstår du føler dig magtesløs og har ikke nogen råd andet en dem som allerede er kommet. Opfordre den nye skolen til massivt tæt samarbejde fra start af, psykolog til pigen og hør skolen ad med deres forslag, hvad sagde den nye skolen til mødet ang disse løgne?

Jeg tænker du skal pakke den der med "jeg har en datter som stortrives herhjemme" væk.

Du har en datter som lyver om meget alvorlige ting, dette tænker jeg bestemt ikke er et udtryk for et barn i trivsel. Uanset om det er i skolen eller i hjemmet hun lyver .

Kender hun eventuelle konkvenser af hendes løgne? Altså hvad der kan ske? Samt historien om "ulven kommer, ulven kommer ".

Jeg tror også du skal indstille dig på at det ikke bare løser det er flytte skole (vi kan håbe, men det virker som så massive løgne, at de højst sensynligt kommer igen).

Jeg forstår din frustration, jeg ville have det på samme måde især hvis tingene bare kørte der hjemme, forstår du føler dig magtesløs og har ikke nogen råd andet en dem som allerede er kommet. Opfordre den nye skolen til massivt tæt samarbejde fra start af, psykolog til pigen og hør skolen ad med deres forslag, hvad sagde den nye skolen til mødet ang disse løgne?

Jeg pakker den ikke væk da jeg oplever hun stor trives herhjemme. Nu er det altså ikke hele tiden hun lyver men to gange på samme dag hun har gjort det. 
mig ja om store alvorlige ting. 
men jeg er helt sikker på kernen til hendes løgne har været mistrivelse på skolen. 
herhjemme er hun åben og fortæller om løgnen, og hvorfor hun har sagt som hun har sagt. 
hun har haft ondt i maven over at skulle i skole i 2 år, hun ringer altid hjem fra skole og græder og vil hjem. Jeg ved hun stor trives herhjemme fordi det er det jeg oplever. Børn kan godt have det godt det ene sted og dårligt det andet sted. Jeg er helt sikker på at skoleskift vil gøre underværker for hende. 
hun havde det også fint på den anden skole, INDTIL de fik ny klasselærer, så gik det ned af bakke og ikke kun for min datter men også andre elever som også er taget ud af klassen. Som netop også pludselig begyndte på historier der ikke var sande i præcis samme alvorlige grad, det kan sku ikke være helt normalt at flere i elever i samme klasse finder på historier af samme kaliber til den samme lærer som bagefter for kastet en underretning i hoved. 
et skoleskift vil helt sikkert gøre underværker, jeg siger ikke problemet er løst bare ved at skifte skole, men det er altid en start at tage min datter ud af det sted hun mistrives og skabe et trygt sted for hende det nye sted. Børn skal gå i skole i 10 år, det er så vigtigt de trives, intet andet kan gøre det. 
resten må jeg tage derfra, og give hende de værktøjer hun har brug for, fx psykolog hjælp. 
jeg har været til mødet med skolen sidste uge og føler vi havde en rigtig fin dialog omkring mine ønsker om samarbejde, trivsel og min datters vider udvikling.  
skolen sagde at vores historier jo var vit forskellige, og der havde jeg egentlig bare mest af alt lyst til at hive aula frem, og vise mine mange forsøg på at få møder igennem pga mine bekymringer. Jeg fortalte istedet jeg havde dem på telefonen og det ikke var korrekte informationer de havde fået. Men at de udfra at jeg havde taget kontakt til deres skole længe før det eskalerede med den løgn historie jo synes jeg viste at jeg var en mor der gik op i min datters trivsel. Og de sagde at det lød som om min datter og jeg havde godt af en ny start, og at vi startede hos dem med ren tavle. 
han var så sød den nye klasse lærer at læse alt op den gamle skole havde sagt om mig som mor, det tog jeg også positivt selvom det ikke var rart at høre på, men det gav mig allerede en form for tillid til det nye sted. Hvilket jeg på ingenmåde havde det gamle. 

Uha. Vi har selv været der. 
vi endte på den psykiatriske afdeling og det tog 9 år - indtil hun blev voksen og indrømmede at hun løj “dengang”.. 

så meget smerte i så lang tid, for en løgn.

Det lyder godt nok voldsomt. Hvad løj hun om..? 

Hvis det var min datter ville jeg få en til at optage hendes løgne og derefter afspille det for hende på tomandshånd.. tror ikke hun stopper før hun bliver konfronteret direkte med det..

Det er normalt at børn lyver men det er meget alvorlige løgne og at hun savner hendes far gør det ikke okay.. 

Anonym skriver:

Jeg pakker den ikke væk da jeg oplever hun stor trives herhjemme. Nu er det altså ikke hele tiden hun lyver men to gange på samme dag hun har gjort det. 
mig ja om store alvorlige ting. 
men jeg er helt sikker på kernen til hendes løgne har været mistrivelse på skolen. 
herhjemme er hun åben og fortæller om løgnen, og hvorfor hun har sagt som hun har sagt. 
hun har haft ondt i maven over at skulle i skole i 2 år, hun ringer altid hjem fra skole og græder og vil hjem. Jeg ved hun stor trives herhjemme fordi det er det jeg oplever. Børn kan godt have det godt det ene sted og dårligt det andet sted. Jeg er helt sikker på at skoleskift vil gøre underværker for hende. 
hun havde det også fint på den anden skole, INDTIL de fik ny klasselærer, så gik det ned af bakke og ikke kun for min datter men også andre elever som også er taget ud af klassen. Som netop også pludselig begyndte på historier der ikke var sande i præcis samme alvorlige grad, det kan sku ikke være helt normalt at flere i elever i samme klasse finder på historier af samme kaliber til den samme lærer som bagefter for kastet en underretning i hoved. 
et skoleskift vil helt sikkert gøre underværker, jeg siger ikke problemet er løst bare ved at skifte skole, men det er altid en start at tage min datter ud af det sted hun mistrives og skabe et trygt sted for hende det nye sted. Børn skal gå i skole i 10 år, det er så vigtigt de trives, intet andet kan gøre det. 
resten må jeg tage derfra, og give hende de værktøjer hun har brug for, fx psykolog hjælp. 
jeg har været til mødet med skolen sidste uge og føler vi havde en rigtig fin dialog omkring mine ønsker om samarbejde, trivsel og min datters vider udvikling.  
skolen sagde at vores historier jo var vit forskellige, og der havde jeg egentlig bare mest af alt lyst til at hive aula frem, og vise mine mange forsøg på at få møder igennem pga mine bekymringer. Jeg fortalte istedet jeg havde dem på telefonen og det ikke var korrekte informationer de havde fået. Men at de udfra at jeg havde taget kontakt til deres skole længe før det eskalerede med den løgn historie jo synes jeg viste at jeg var en mor der gik op i min datters trivsel. Og de sagde at det lød som om min datter og jeg havde godt af en ny start, og at vi startede hos dem med ren tavle. 
han var så sød den nye klasse lærer at læse alt op den gamle skole havde sagt om mig som mor, det tog jeg også positivt selvom det ikke var rart at høre på, men det gav mig allerede en form for tillid til det nye sted. Hvilket jeg på ingenmåde havde det gamle. 

Jeg forstår godt, det er svært at hitte rede i, hvad der er sandt, hvad der er din datters subjektive oplevelser, og hvad der er decideret løgn fra din datters side. Men når jeg læser dine indlæg både i denne og den anden tråd, så slår det mig, at du er tilbøjelig til at gå fra én “sandhedsudlægning” til en anden på kort tid. I begyndelsen af denne tråd er du i tvivl, om din datter har ret i de slemme ting, hun fortæller om læreren. I den anden tråd var du ikke i tvivl, men fortalte, at læreren mobber og udskammer hende. Og bare i løbet af denne tråd går du fra tvivl til at være sikker på, at det er sandt. 

Jeg tænker, at din datter - hvilket er naturligt for et barn - er meget sort/hvid i sin forståelse af, hvem der “altid” er dumme og onde, og hvem der evt. er “gode”. Hun har helt tydeligt oplevet noget negativt fra lærerens side og er tilsyneladende utryg ved hende. Derfor - og med alt, hvad der er sket og din mistillid til dén skole - er skoleskiftet nok en klog beslutning. Men når I nu starter på en frisk, så vær opmærksom på ikke at fodre hendes sort/hvide opfattelse af lærere og klassekammerater ved at tage hendes udsagn som helt igennem objektive sandheder. Du er som mor meget påvirkelig, når hun kommer hjem og er ked af det - det ville alle være - men det ville være godt for alle parter, især din datter, hvis du ikke dømmer alene ud fra hendes udsagn, men i stedet støtter hende i at se lidt mere nuanceret på det skete. For der ER sjældent en helt simpel og 1:1 korrekt gengivelse, som alle parter kan genkende. 

Din datter vil jo opleve “dumme” lærere og klassekammerater igen. Hjælp hende til at rumme og se, at de ikke altid er dumme, og til efterhånden at se, at hun også selv er en del af det, der foregår. Ellers bliver det meget let en oplevelse af, at det altid er de andres skyld. 

Hvis du genlæser dine første indlæg i denne tråd - hvor dit fokus mest er på din datters løgne - vil du formentlig tydeligt kunne se, hvordan du dér er mere åben for, at du ikke kan regne med, din datters version er helt igennem sandfærdig, og du udtrykker forståelse for skolens bekymring. Og nu er du tilbage i, at skylden 100 % er den gamle skoles - og din datter har faktisk kun løjet to gange på samme dag. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg forstår godt, det er svært at hitte rede i, hvad der er sandt, hvad der er din datters subjektive oplevelser, og hvad der er decideret løgn fra din datters side. Men når jeg læser dine indlæg både i denne og den anden tråd, så slår det mig, at du er tilbøjelig til at gå fra én “sandhedsudlægning” til en anden på kort tid. I begyndelsen af denne tråd er du i tvivl, om din datter har ret i de slemme ting, hun fortæller om læreren. I den anden tråd var du ikke i tvivl, men fortalte, at læreren mobber og udskammer hende. Og bare i løbet af denne tråd går du fra tvivl til at være sikker på, at det er sandt. 

Jeg tænker, at din datter - hvilket er naturligt for et barn - er meget sort/hvid i sin forståelse af, hvem der “altid” er dumme og onde, og hvem der evt. er “gode”. Hun har helt tydeligt oplevet noget negativt fra lærerens side og er tilsyneladende utryg ved hende. Derfor - og med alt, hvad der er sket og din mistillid til dén skole - er skoleskiftet nok en klog beslutning. Men når I nu starter på en frisk, så vær opmærksom på ikke at fodre hendes sort/hvide opfattelse af lærere og klassekammerater ved at tage hendes udsagn som helt igennem objektive sandheder. Du er som mor meget påvirkelig, når hun kommer hjem og er ked af det - det ville alle være - men det ville være godt for alle parter, især din datter, hvis du ikke dømmer alene ud fra hendes udsagn, men i stedet støtter hende i at se lidt mere nuanceret på det skete. For der ER sjældent en helt simpel og 1:1 korrekt gengivelse, som alle parter kan genkende. 

Din datter vil jo opleve “dumme” lærere og klassekammerater igen. Hjælp hende til at rumme og se, at de ikke altid er dumme, og til efterhånden at se, at hun også selv er en del af det, der foregår. Ellers bliver det meget let en oplevelse af, at det altid er de andres skyld. 

Hvis du genlæser dine første indlæg i denne tråd - hvor dit fokus mest er på din datters løgne - vil du formentlig tydeligt kunne se, hvordan du dér er mere åben for, at du ikke kan regne med, din datters version er helt igennem sandfærdig, og du udtrykker forståelse for skolens bekymring. Og nu er du tilbage i, at skylden 100 % er den gamle skoles - og din datter har faktisk kun løjet to gange på samme dag. 

 

Spot on - tænkte faktisk nøjagtigt det samme.