Min datter lyver

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

sagen er den min datter på 10 år lyver om alvorlige ting.

jeg ved ordet lyver er utrolig hårdt, og for det selv helt dårlig over at skrive det, men fordi at det er alvorlige ting synes jeg ikke ordet fantasifuld kan gøre det. 

hun lyver om at hun set at jeg bliver slået derhjemme af hendes papfar. 
Det skal lige siges at hun ikke har en papfar, og jeg er alene mor til mine børn, vi bor alene og jeg har ikke en kæreste. Der kommer altså intet mandelige besøg herhjemme. 
det har resulteret i underretninger til kommunen da skolen jo bliver bekymret, hvilket er forståeligt når hun fortæller hun er ked af det fordi jeg blir banket herhjemme. Når lærene beskriver hendes måde at sige det på så fortæller de at hun bryder fuldstændig sammen og er synder knust mens hun fortæller det. 
Min datter siger altid til mig at hun ikke har sagt det. Men oplever både skole, og veninders forældre fortælle historier som hun skulle have sagt. 

i går fik jeg at vide af hendes venindes mor, 
Af min datter havde fortalt at hendes mindre søskendes far, ( som iøvrigt kun henter og aflevere via børnehaven, så han er altså heller ikke herhjemme ) var kommet i fængsel og at han havde ligget ude i vores busk i haven og så var politiet kommet og hentet ham.  Intet at dette er sandt heller. Hver gang jeg forsøger spørge indtil hvorfor hun siger sådanne nogle ting ligner hun et stort spørgsmålstegn og fortæller at det har hun aldrig sagt. 
Hvad gør man? Jeg er virkelig på bar bund, og frustreret over at være kastet ud i kommune systemet på et falsk grundlag. 
plus det kan jo skade andre de ting hun siger det ikke passer.

Jeg er lærer og har haft en elev der gjorde det samme. Ikke helt så grelle løgne, men alligevel foruroligende historier. Hun havde svært ved at navigere i det sociale samspil og aflæse sine klassekammerater. og derhjemme havde hun næsten ingen rammer og havde fået lov at bestemme næsten alt selv fra hun var lille. Mit bud er, at hun prøvede at gøre sig interesant for at få opmærksomhed. Jeg tror hun ofte levede sig så meget ind i løgnen at det føltes ægte. Hun kunne lyve en lige op i ansigtet og fastholdt stædigt soon historie. Vi prøvede en masse, men forældrene valgte til sidst at flytte hende fordi hendes forhold til kammeraterne blev fir svært. De troede jo aldrig på hende, hvilken hun selvfølgelig var ked af. Skolen foreslog besøg af familiekonsulent og evt. udredning. Men forældrene ville ikke og flyttede hende. Hun er desværre fortsat samme bane det nye sted. Det er jo slet ikke sikkert det ligner din datter, men nu ved du ihvertfald at der er andre børn der gør det samme. Jeg ville kontakte faniliehuset eller hvad det hedder? Og spørge  råd.

Anonym skriver:

Hej alle sammen.

sagen er den min datter på 10 år lyver om alvorlige ting.

jeg ved ordet lyver er utrolig hårdt, og for det selv helt dårlig over at skrive det, men fordi at det er alvorlige ting synes jeg ikke ordet fantasifuld kan gøre det. 

hun lyver om at hun set at jeg bliver slået derhjemme af hendes papfar. 
Det skal lige siges at hun ikke har en papfar, og jeg er alene mor til mine børn, vi bor alene og jeg har ikke en kæreste. Der kommer altså intet mandelige besøg herhjemme. 
det har resulteret i underretninger til kommunen da skolen jo bliver bekymret, hvilket er forståeligt når hun fortæller hun er ked af det fordi jeg blir banket herhjemme. Når lærene beskriver hendes måde at sige det på så fortæller de at hun bryder fuldstændig sammen og er synder knust mens hun fortæller det. 
Min datter siger altid til mig at hun ikke har sagt det. Men oplever både skole, og veninders forældre fortælle historier som hun skulle have sagt. 

i går fik jeg at vide af hendes venindes mor, 
Af min datter havde fortalt at hendes mindre søskendes far, ( som iøvrigt kun henter og aflevere via børnehaven, så han er altså heller ikke herhjemme ) var kommet i fængsel og at han havde ligget ude i vores busk i haven og så var politiet kommet og hentet ham.  Intet at dette er sandt heller. Hver gang jeg forsøger spørge indtil hvorfor hun siger sådanne nogle ting ligner hun et stort spørgsmålstegn og fortæller at det har hun aldrig sagt. 
Hvad gør man? Jeg er virkelig på bar bund, og frustreret over at være kastet ud i kommune systemet på et falsk grundlag. 
plus det kan jo skade andre de ting hun siger det ikke passer.

Uha. Vi har selv været der. 
vi endte på den psykiatriske afdeling og det tog 9 år - indtil hun blev voksen og indrømmede at hun løj “dengang”.. 

så meget smerte i så lang tid, for en løgn.

Lille pus - var min første tanke. Hun skal mødes af voksne både hjemme og i skolen, som godt ved, at hendes handlinger for hende er meningsfulde, hun lyver ikke fordi hun er fræk (og skal straffes), eller fordi hun er en løgner - hun lyver, fordi det giver mening for hende i den situation. Og det skal de voksne være nysgerrige på, det er nærliggende at tænke, det er fordi hun vil have den omsorg og den opmærksomhed der følger med, men det kunne jo også være fordi det er en strategi i forhold til, at de professionelle voksne omkring hende ikke har ville forstå og lytte til hendes forklaringer på andre handlinger.

Jeg har læst og også svaret i forhold til opringningen om truslen med selvmord, og kan forstå i denne tråd, at det nu er en ny skole fra på mandag. Så i stedet for at skue bagud, så ville jeg skue forud. Jeg ville bede om en opstartssamtale med den nye skole, hvor I fik talt om, hvordan I som voksne kan få skabt et trygt og tillidsfuldt rum, så I kan samarbejde om og med din datter. Jeg ville fortælle dem om hendes historier, og at du virkelig håber, at de vil kontakte dig og få en god samtale enten med eller uden din datter, hvis hun igen oplever det meningsfuldt at fortælle ting, der ikke er helt sande. Og så som en anden skriver, hvis mønsteret fortsætter på den gamle skole, så skal der objektive øjne på også selvom I har et godt og ærligt forhold - for det er bare så meget hårdere og sværere at elske hinanden så højt og samtidig se det, der kan gøre super ondt. 

Jeg ville sådan ønske, at alle vi voksne om vi er forældre eller professionelle, forstår, at børns handlinger er meningsfulde for dem, og vi må være undersøgende og nysgerrige på, hvorfor noget som fx en løgn giver mening. Børn ønsker at gøre det rigtige, børn ønsker at opleve succes, blive rost, og ikke mindst være en aktiv og ligeværdig del af fællesskab som de er sat i - ingen af dem ønsker sig at være udenfor, blive skældt ud, være frække, forkerte osv. Når de handler på en måde som i en voksens øjne kan være provokerende, så er det fyldt med mening for dem. Når Ib larmer i skolen mens læreren forklarer, så er det ikke fordi Ib elsker at forstyrre og blive irettesat, så er det måske fordi Ib på den måde får en plads i børne fællesskabet, fordi han vil være sikker på, at de andre stadig gerne vil være hans ven og det viser de ved at grine af ham eller noget helt andet. 

Nå det var lige et mere overordnet ønske, men jeg håber du og din datter møder det syn i den nye skole, og at du vil få tillid til den nye skole. For måske har din datter brug for yderligere hjælp også selvom der er sket skoleskift, og måske er skoleskiftet netop det der skal til, og hun vil finde en ro. 

Ayasmor skriver:

Hvordan lærer man ikke at lyve, ved at bruge straf som ingen relation har til det, der lyves om? Jeg er nysgerrig ift. Hvordan du tænker, at sådanne sanktioner skaber læring? Fredagsslik iPad osv. er ikke nødvendigvis noget, der ligger i direkte relation til at lyve om de ting, der beskrives?

Man kan ikke lave en konsekvens der ligger i direkte relation til at lyve om at ens mor får tæsk af sin papfar  hvis der var nogen der troede på historien fra kommunen side, ville konsekvensen jo være at hun blev fjernet fra hjemme i værste fald…. Jeg forstår ikke hvad du mener? Hvad synes du er en god konsekvens? 

Anonym skriver:

Uha. Vi har selv været der. 
vi endte på den psykiatriske afdeling og det tog 9 år - indtil hun blev voksen og indrømmede at hun løj “dengang”.. 

så meget smerte i så lang tid, for en løgn.

Puha det lyder ikke rart herhjemme er hun helt ærlig og siger hun bare ikke tør sige sandheden og hun ikke ved hvorfor hun siger det. Jeg håber virkelig skole skift kan hjælpe, så hun for et trygt miljø når hun er i skole og ikke føler behov for at lyve når hun er ked af det for at føle sig anerkendt 

Anonym skriver:

Jeg havde det mega svært som barn i skolen. Jeg blev mobbet og lærerne mobbede med. Derhjemme havde jeg det trygt og godt. Jeg mindes også at jeg løj om alt muligt i skolen for at få opmærksomhed. Enten ved at fortælle om vilde ting jeg kunne. Eller forfærdelige ting jeg havde oplevet. Bare for at få noget omsorg og positive reaktioner fra mine lærere og de andre elever. 
jeg ville også bruge indberetningen til at få hjælp og støtte til din datter. Du skal endelig ikke straffe hende, hvad skulle det hjælpe? Håber i snart får hjælp

Det er lige netop det jeg oplever. Det gør simpelthen så ondt i mit moderhjerte, og også ondt på min datter. 
jeg håber den nye skole kan give hende noget tryghed og bedre trivsel, så hun ikke føler sig nødsaget til at lyve for at blive anerkendt, set og hørt. 

Anonym skriver:

Man kan ikke lave en konsekvens der ligger i direkte relation til at lyve om at ens mor får tæsk af sin papfar  hvis der var nogen der troede på historien fra kommunen side, ville konsekvensen jo være at hun blev fjernet fra hjemme i værste fald…. Jeg forstår ikke hvad du mener? Hvad synes du er en god konsekvens? 

Fjernet tvivler jeg på hun bliver, da der slet ingen papfar findes. Jeg bor alene med mine børn og en papfar har hun ikke. 
Jeg føler den bedste løsning er at finde kernen og ikke straffe hende med at tage ting fra hende. Det tænker jeg kun forstærker det, i og med man egentlig overser det reelle problem og lægger fokus på at straffe. 
jeg ved hun på ingen måder trives i skolen, hendes lærer har i flere år været efter hende. Jeg har råbt op til ledelsen, men intet sker. 
Jeg har fornyligt talt med en mor, som tog sin datter ud sidste år pga samme problemer med samme lærer. De endte også med en underretning på et falsk grundlag. 
Jeg føler den lærer har fisket efter at skabe et problem, ved godt det lyder sygt, men hun har fortalt min datter hun har en dårlig mor der ikke kan opdrage hende, det fortalte hun også den anden pige som blev taget ud af klassen. 
derudover har hun sagt til min datter hun ikke må fortælle mig at derhjemme når nogen råber at hende i skolen fordi så bliver hendes mor bare bekymret. Der er SÅ mange episoder og skole lederen holder hånden over læreren også selvom flere klager over hende og ender med at tage deres børn ud. Jeg forstår det simpelthen ikke. Både ledelsen og læreren på den skole er så uprofessionelle og direkte løgn halse. 
med har ringet til min datters nye skole og fortalt jeg er en mor der er ligeglad med min datters trivsel og at de ikke har kunne få fat i mig i 2 år! Og at de er så bekymret for min datter! Det simpelthen så rystede. Jeg har SÅ mange beskeder på aula omkring at jeg kæmper for at få et møde igennem, men de glemmer mig hele tiden, spiser mig af med et telefon opkald eller svare slet ikke. hvis de er så bekymret og har været det hele to år hvorfor har de så ikke handlet på det??? Det simpelthen så lavt af dem. Heldigvis ved jeg de på den nye skole kommer til at se med tiden at det den gamle skole har udlagt omkring mig som mor og min datter ikke er sandt. Men hold nu op det har været hårdt at forsvare sig. Jeg har ikke nogen at læne mig op ad i dagligdagen fordi jeg er alene. Den anden mor jeg talte med gik ned med stress og måtte sygemeldes over ledelsen og lærerens tyrani, hun havde sin mand der måtte tage over. 

lineog4 skriver:

Lille pus - var min første tanke. Hun skal mødes af voksne både hjemme og i skolen, som godt ved, at hendes handlinger for hende er meningsfulde, hun lyver ikke fordi hun er fræk (og skal straffes), eller fordi hun er en løgner - hun lyver, fordi det giver mening for hende i den situation. Og det skal de voksne være nysgerrige på, det er nærliggende at tænke, det er fordi hun vil have den omsorg og den opmærksomhed der følger med, men det kunne jo også være fordi det er en strategi i forhold til, at de professionelle voksne omkring hende ikke har ville forstå og lytte til hendes forklaringer på andre handlinger.

Jeg har læst og også svaret i forhold til opringningen om truslen med selvmord, og kan forstå i denne tråd, at det nu er en ny skole fra på mandag. Så i stedet for at skue bagud, så ville jeg skue forud. Jeg ville bede om en opstartssamtale med den nye skole, hvor I fik talt om, hvordan I som voksne kan få skabt et trygt og tillidsfuldt rum, så I kan samarbejde om og med din datter. Jeg ville fortælle dem om hendes historier, og at du virkelig håber, at de vil kontakte dig og få en god samtale enten med eller uden din datter, hvis hun igen oplever det meningsfuldt at fortælle ting, der ikke er helt sande. Og så som en anden skriver, hvis mønsteret fortsætter på den gamle skole, så skal der objektive øjne på også selvom I har et godt og ærligt forhold - for det er bare så meget hårdere og sværere at elske hinanden så højt og samtidig se det, der kan gøre super ondt. 

Jeg ville sådan ønske, at alle vi voksne om vi er forældre eller professionelle, forstår, at børns handlinger er meningsfulde for dem, og vi må være undersøgende og nysgerrige på, hvorfor noget som fx en løgn giver mening. Børn ønsker at gøre det rigtige, børn ønsker at opleve succes, blive rost, og ikke mindst være en aktiv og ligeværdig del af fællesskab som de er sat i - ingen af dem ønsker sig at være udenfor, blive skældt ud, være frække, forkerte osv. Når de handler på en måde som i en voksens øjne kan være provokerende, så er det fyldt med mening for dem. Når Ib larmer i skolen mens læreren forklarer, så er det ikke fordi Ib elsker at forstyrre og blive irettesat, så er det måske fordi Ib på den måde får en plads i børne fællesskabet, fordi han vil være sikker på, at de andre stadig gerne vil være hans ven og det viser de ved at grine af ham eller noget helt andet. 

Nå det var lige et mere overordnet ønske, men jeg håber du og din datter møder det syn i den nye skole, og at du vil få tillid til den nye skole. For måske har din datter brug for yderligere hjælp også selvom der er sket skoleskift, og måske er skoleskiftet netop det der skal til, og hun vil finde en ro. 

 

1000 tak for dit svar. Jeg er så enig med dig! 
Jeg var til opstarts samtale i torsdags, de havde kontaktet den gamle skole og talt med dem. Og de havde fortalt de var SÅ bekymret for min datter og havde været det i 2 år! Og at jeg aflyser alle møder og aldrig er til at få fat i. Det var så forfærdeligt for mig at sidde og forsvare mig selv. Jeg har aflyst 2 møder hele hendes skoletid, det ene var da min mormor gik bort, det andet var et møde for alle klassens piger, hvor min pasnings aftalte af mine børn aflyse 30 min før mødet, så det gav mig ingen tid til at finde en der kunne passe. Til hver eneste møde jeg har været til fremadrettet har læreren sagt : det var godt du kunne komme du aflyse jo til de to møder. Og hver gang skal jeg forklare og gentage hvorfor! Simpelthen så utroligt. 
jeg bad om referat til pige mødet, det fik jeg ikke, men en forældre fra klasse var sød at give mig det. Men ingen af de møder har drejet sig om bekymring på min datter. En enkelt gang har de skrevet de var bekymret for 2 år siden, og til mødet der sagde de at hun var for selvglad, (hun var 7 år) og at hvis hun blev ved med at være så glad for sig selv så ville hun ende med ingen veninder at have og at hun ikke var bedre end andre pga hendes udseende. Det var deres bekymring! Min datter har massere veninder, og hun skal have lov til at elske sig selv og være glad for sig selv, uden det skal betyde at hun tror hun er bedre end andre. Også selvom hun er en smuk pige fra naturens side. Og jeg VED hun ikke føler sig bedre end andre . Hun er opdraget med at alle mennesker er smukke på hver deres måde og at skønhed kommer indefra. Men som 7 årig er det helt normalt i min verden at man er extra glad for en flot kjole og gerne vil vise den frem eller sin nye frisure fx. 
men de var bekymret. 
det er det eneste jeg har hørt, tværtimod har jeg selv 8 beskeder på aula bare for de sidste 6 måneder hvor jeg skriver til læreren, og tilsidst skole lederen om møder! Og jeg bliver mere og mere desperat og skriver jeg skal have møde OMGÅENDE! Jeg fik et før jul, men de aflyste det på selve dagen. Istedet tog de den med mig på telefonen og de lovede vende tilbage til mig efter jul, jeg hørte intet. Jeg kontakter igen gentagende gange både på telefon og over aula, og bliver svaret med det var en forglemmelse fra deres side. Hvis de var så bekymret for min datter som de har fortalt til den nye skole så tvivler jeg på at mine henvendelser var røget i glemmekassen. 
de er simpelthen fulde af lort og jeg føler de fejer alt skidet over på mig og min datter istedet for at tage ansvar for de ting jeg har fortalt dem jeg oplever foregår på skolen. De vil slet ikke tage ansvar. Men smide en underretning afsted gør de gerne på 2 sekunder, selv der gad de ikke tage mig indtil et møde da jeg stod i skolegården og ringede til dem. De ville hellere sende mig hjem på weekend frustreret og som et stort spørgsmålstegn. Jeg føler den nye skole var ret skeptiske overfor mig, efter de havde talt med den gamle skole. Jeg havde mest af alt bare lyst til at hive mine beskeder på aula frem og bevise. Men er så træt af at forsvare mig selv, at jeg blot sagde at jeg har beskeder på aula hvor jeg råber op og at det ikke passede. 
med tiden finder de ud af det ikke passer og at det var det miljø der var på skolen som pressede min datter derud hvor hun netop fandt ud af hvad der virkede for at Få følelsen af hun er forkert og hendes følelser er forkerte. 
Jeg glæder mig til et samarbejde med den nye skole, men hvor er det dog hårdt og uretfærdigt at man skal blive udstillet sådan

Roselil skriver:

Jeg er lærer og har haft en elev der gjorde det samme. Ikke helt så grelle løgne, men alligevel foruroligende historier. Hun havde svært ved at navigere i det sociale samspil og aflæse sine klassekammerater. og derhjemme havde hun næsten ingen rammer og havde fået lov at bestemme næsten alt selv fra hun var lille. Mit bud er, at hun prøvede at gøre sig interesant for at få opmærksomhed. Jeg tror hun ofte levede sig så meget ind i løgnen at det føltes ægte. Hun kunne lyve en lige op i ansigtet og fastholdt stædigt soon historie. Vi prøvede en masse, men forældrene valgte til sidst at flytte hende fordi hendes forhold til kammeraterne blev fir svært. De troede jo aldrig på hende, hvilken hun selvfølgelig var ked af. Skolen foreslog besøg af familiekonsulent og evt. udredning. Men forældrene ville ikke og flyttede hende. Hun er desværre fortsat samme bane det nye sted. Det er jo slet ikke sikkert det ligner din datter, men nu ved du ihvertfald at der er andre børn der gør det samme. Jeg ville kontakte faniliehuset eller hvad det hedder? Og spørge  råd.

Min datter har massere venner og veninder både i skolen og udenfor skolen. Og har en faster som er skolelærer, jeg er selv ved at uddanne mig som lærer. 
i dette tilfælde er det læreren der virkelig har trådt hen over hende de sidste 2-3 år. 
det startede i det små, og det var svært at forstå for mig som mor hvad det egentlig var der foregik. Hun taler ned til min datter, udskammer hende og råber af hende. Når jeg har kontaktet skolen og sagt min datter bland andet kommer hjem og fortæller at hendes lærer hele tiden råber af hende siger hendes lærer bare hun har en høj stemme. Efterfølgende kommer min datter hjem og siger hendes lærer har sagt til hende at hun ikke må fortælle der hjemme når nogen råber af hende fordi så blir hendes mor bare bekymret. Og hvad der sker på skolen ordner man i skolen og det ikke er noget man fortæller der hjemme. Hendes lærer har selv råbt at mig en gang om jeg havde et problem. Jeg var simpelthen så rystet. Der har været så mange episoder at jeg slet ikke orker skrive dem ned. Kan blot sige der er flere forældre som klager over hende, og sidste år tog nogle forældre deres barn ud af klassen grundet præcis samme problemer med den samme lærer. Moren gik ned med stress og måtte sygemelde sig efter en evig kamp med læreren som hun aldrig vandt, og tilsidst måtte tage barnet ud. Jeg oplever en gruppe af de andre piger tror de kan fryse min datter ude og mobbe hende fordi de bare går i lærerens spor, hun gør det direkte ud i åbent Forum og viser de andre elever det er okay at behandle min datter sådan. 
læreren er helt sikkert problemet .

min datter fortæller åbent til mig at grunden til hun siger sådan nogle ting er fordi hun ikke tør sige sandheden Til sin lærer fordi så vil hendes lærer bare sige det noget pjat og skælde hende ud istedet. Hun har lært det nemmere at lyve sig igennem ting i skolen for at få anerkendelse og omsorg når hun er ked af noget, istedet for at fortælle hvorfor hun reelt er ked af det. 
til skolehjem samtale sidste år sagde min datter hun havde det svært i skolen fordi hun blev drillet så meget. Læreren har efterfølgende taget fat i min datter og fortalt det var noget pjat at skrive og hun ikke blev drillet og hun skulle tage sig sammen. 

Har dine børn samme far?