Min datter lyver

Ej, hun er da så ked af det med sin far - det kan jeg da godt forstå. 

hvorfor kan de ikke mødes selvom han har fnat? Kan de ikke bare mødes udenfor og lade være med at kramme osv? 

Wow … det må næsten være hende der også sagde at hun ville begå selvmord. 
Du er seriøst nødt til at få psykologhjælp på. Det er da helt hen i vejret.

og nej….. at fratage iPad, TV, slik giver så absolut INGEN mening. Hun har brug for hjælp og ikke mere straf/ udskamning.

Set jeres andre børn deres far men ikke jeres datter med skoleudfordringerne.. og hvad har fnat med det at gøre hvis de andre ser ham..? Måske misforstår jeg noget

BAE skriver:

Har du tænkt på at en neutral person der kunne snakke med hende, kunne være en ide? Komme til bunds i hvad der gør at hun føler hun skal fortælle de her historier.? Nogle gange kan det være svært at sige tingene til sin mor, far eller andre, men at snakke med en der intet kender til en, kan give en anden frihed. Et frirum.

Eller en støtte person. 

Jeg har forsøgt at lade en neutral person tale med hende, der er det de samme fortællinger som hun giver mig. 
hun er meget åben og ærlig overfor mig og vi taler rigtig godt sammen. Jeg oplever hun siger sandheden til mig, men at hun ikke gør det til folk udefra hun omgås med. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg føler hun har set et mønster i at folk kun gider tale med hende hvis hun fortæller voldsomme historier, måske søger hun noget opmærksomhed og empati den vej igennem. 
At hun savner hendes far er noget der fylder gevaldigt. Vi har ikke meget familie fra min side, og de første mange år gad de slet ikke min datter, hvilket jeg tænker kan have sat sine spor selvom jeg virkelig har gjort mit for at afskærme hende og istedet bruge tid med folk der godt gad os ( hende ) 

jeg har fortalt hende at det kan give alvorlige problemer at sige ting der ikke passer, hun siger tit hun aldrig har sagt det og kommer med en tilsvarende historie men som ikke udtrykker fx vold og alarmerende ting. Eller at hun siger hun ikke bryder sammen og græder men kun græd meget lidt. Alt dette har stået på i skolen. Men hverken skolen eller ledelsen har jeg kunne tale med, især fordi jeg har en del der peger tilbage på skolen som jeg har råbt højt om længe men ikke blevet taget seriøst .  Det tog mig 1 halvt år at få et møde med skolen efter GENTAGENDE henvendelser både telefonisk og på aula. 
Hun starter nu skole mandag, da jeg ser skolen som værende 70% af problemerne. Flere tog deres børn ud sidste år af samme årsag. Som også blev underret til kommunen da de begyndte råbe op om deres børns trivsel med læreren. 

Kastanje skriver:

Wow … det må næsten være hende der også sagde at hun ville begå selvmord. 
Du er seriøst nødt til at få psykologhjælp på. Det er da helt hen i vejret.

og nej….. at fratage iPad, TV, slik giver så absolut INGEN mening. Hun har brug for hjælp og ikke mere straf/ udskamning.

Det er hende som havde sagt at så ville hun bare slå sig selv ihjel. 
skole psykolog var inde over og de vurdere der intet er. Det er første gang hun havde sagt det, og hun siger det altid i sjov som om hun er lidt sej, og det jo slet ikke sjovt eller sejt, men skole psykologen vurdere også hun langt fra er selvmords truende men bare søger opmærksomhed på uhensigtmæssige måder. 

jeg oplever jo en datter der stor trives herhjemme og tit har soveaftaler/lege aftaler  her og ude. Og det er ikke daglig basis, det er sket en enkelt gang, og to løgn historier som der bare ikke er sjove at lyve omkring. 
derfor søger jeg råd til fremad rettet at kunne tackle det. Skole psykologen mente ikke der var behov for en extra samtale 

Det er hende som havde sagt at så ville hun bare slå sig selv ihjel. 
skole psykolog var inde over og de vurdere der intet er. Det er første gang hun havde sagt det, og hun siger det altid i sjov som om hun er lidt sej, og det jo slet ikke sjovt eller sejt, men skole psykologen vurdere også hun langt fra er selvmords truende men bare søger opmærksomhed på uhensigtmæssige måder. 

jeg oplever jo en datter der stor trives herhjemme og tit har soveaftaler/lege aftaler  her og ude. Og det er ikke daglig basis, det er sket en enkelt gang, og to løgn historier som der bare ikke er sjove at lyve omkring. 
derfor søger jeg råd til fremad rettet at kunne tackle det. Skole psykologen mente ikke der var behov for en extra samtale 

Jeg er helt med på at hun ikke har behov for hjælp ifht at være selvmordstruet. Men du har en datter som lyver omkring nogle helt absurd alvorlige ting. Det er jo også det du selv pointerer. Og det må skyldes noget psykisk der foregår hos hende, rammerne osv. Det er noget der kommer ud på en ekstrem uhensigtsmæssig måde. Og det går ikke over ved at du blot snakker med hende, forbyder TV/ slik eller ved at hun starter ny klasse og skole. 
Hun er tryg ved dig og virker ærlig overfor dig, men virker jo mistroisk i forhold til at få oprigtig omsorg fra omgivelserne - måske fordi hun har oplevet noget andet fra noget familie og i skolen. Hun har altså brug for professionel hjælp, og desværre har jeg mødt mange inkompetente skolepsykologer. 
At sige at en pige der lyver om det hun gør, ikke har brug for hjælp/ støtte er absurd - og taler for at hun ikke gør sit arbejde godt. 
Hvad med at kontakte din læge og få en tid hos en anden børnepsykolog.

Kastanje skriver:

Jeg er helt med på at hun ikke har behov for hjælp ifht at være selvmordstruet. Men du har en datter som lyver omkring nogle helt absurd alvorlige ting. Det er jo også det du selv pointerer. Og det må skyldes noget psykisk der foregår hos hende, rammerne osv. Det er noget der kommer ud på en ekstrem uhensigtsmæssig måde. Og det går ikke over ved at du blot snakker med hende, forbyder TV/ slik eller ved at hun starter ny klasse og skole. 
Hun er tryg ved dig og virker ærlig overfor dig, men virker jo mistroisk i forhold til at få oprigtig omsorg fra omgivelserne - måske fordi hun har oplevet noget andet fra noget familie og i skolen. Hun har altså brug for professionel hjælp, og desværre har jeg mødt mange inkompetente skolepsykologer. 
At sige at en pige der lyver om det hun gør, ikke har brug for hjælp/ støtte er absurd - og taler for at hun ikke gør sit arbejde godt. 
Hvad med at kontakte din læge og få en tid hos en anden børnepsykolog.

Ah på den måde. Ja jeg er helt enig i det du skriver! Og nej, vil aldrig gå ind og forsøge bruge staf som at tage ting hun har kært. 
det har været mit indtryk at hun har lært fra omgivelserne udefra, bland andet mine forældre, at man kun for opmærksomhed hvis man græder derudover savner hun sin far helt extremt også.  Og har oplevet utrolig meget modgang i hendes skole, især fra hendes klasselærer og en gruppe piger i klassen, hvilket  jeg tænker også må være derfor hun har reageret så uhensigtsmæssigt på netop skolen, og ikke herhjemme? Har du nogle tanker omkring dette? 

Bløpsmor skriver:

Ej, hun er da så ked af det med sin far - det kan jeg da godt forstå. 

hvorfor kan de ikke mødes selvom han har fnat? Kan de ikke bare mødes udenfor og lade være med at kramme osv? 

Det kan de også sagtens altså mødes selvom han har fnat. Netop udenfor som du beskriver. Dette har jeg foreslået hendes far, at han istedet kommer her ud til os, og er sammen med hende udenfor et par timer og hygger uden fysisk kontakt i form af kram eller holde i hånden. 
Men jeg har sagt hun ikke må komme hjem Til ham før der er kommet styr på det, da jeg ikke ønsker mig og mine børn bliver smittet.
jeg er desværre bare ikke herre over hvad han vælger. Og derfor savner hun ham fortsat. Og det er HELT forståeligt og hvad jeg tænker er en helt naturlig ting. Hun siger også hun savner sin far, også i skolen, men hun har så fornyligt sagt på samme tid med hun savner sin far, at hun ser mig blive banket hver dag af hendes papfar og at han er i fængsel nu. Hvilket ikke er sandt noget af det, udover savnet af hendes far. Det er det som desværre har gjort det hele meget alvorligt. Jeg spurgte min datter hvorfor hun var så ked af det i skolen og hun sagde det var fordi de andre havde drillet hende IGEN, når vi er gået til læreren omkring drillerierne de mange andre gange for både min datter og jeg at vide at hun ikke bliver drillet og det er noget pjat. Jeg har endda selv overværet drillerierne og udfrysningen af min datter men alligevel så for min datter skylden af læren og det er hendes egen skyld de er sådan og hun skal lærer sige pyt og pjat. Da hun igen blev drillet i sidste uge, reagere hun uhensigtmæssigt og siger hun vil slå sig selv ihjel. Den klasse lærer som i forvejen bagetallisere hendes følelser taler med hende efterfølgende, og der tør min pige simptelhen ikke sige sandheden så hun fortæller istedet en voldsom usandfærdig historie, og jeg bliver ringet op og for at vide jeg er blevet underrette til kommunen. Jeg forstår den skærpede underretningspligt selvom jeg er dybt dybt uenig, og føler kernen til løgnene er at hun ikke trives og hun derfor føler sig nødsaget til at finde på en historie der kan hamle op med hendes reaktion og hun derfor kan blive trøstet i skolen.  Havde hun fortalt sandheden havde de igen sagt det var noget pjat og det hårdt for en pige på blot 10 år altid at få at vide af alt man føler og der gør en ked af det er noget pjat. 
 

Ah på den måde. Ja jeg er helt enig i det du skriver! Og nej, vil aldrig gå ind og forsøge bruge staf som at tage ting hun har kært. 
det har været mit indtryk at hun har lært fra omgivelserne udefra, bland andet mine forældre, at man kun for opmærksomhed hvis man græder derudover savner hun sin far helt extremt også.  Og har oplevet utrolig meget modgang i hendes skole, især fra hendes klasselærer og en gruppe piger i klassen, hvilket  jeg tænker også må være derfor hun har reageret så uhensigtsmæssigt på netop skolen, og ikke herhjemme? Har du nogle tanker omkring dette? 

Jeg er faktisk psykolog og kan ikke lade være med at reflektere videre

Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at du få et møde med den nye klasselærer og fortæller om din datters tendens til at sige nogle uhensigtsmæssige ting for at få opmærksomhed. At hun har oplevet at blive mobbet og ikke lyttet til. Hun fortæller nok ikke voksne sandheden før hun er tryg ved dem. Så de skal på arbejde i forhold til at modtage hende og  opbygge denne tillid. Det skal ikke “bare”være en opstart i en ny klasse. Hun skal fornemme, at der en anden aktiv indsats for at lytte og inkludere hende. 
Og så ville jeg få en anden psykolog involveret også for at sikre en god start.

I forhold til din x-  Er han kun far til din ene datter? Jeg ville arrangere at han henter til en skovtur- legeplads i det fri. Zoologisk have..? Noget der er udenfor. Få det sat mere i system.. hver weekend, hver torsdag eller…. Fortæl ham hvad der rører sig hos hans datter, og at hun viser meget kraftig tegn på mistrivsel og tegn på savn ifht ham. Han ved vel også at hun har skiftet skole.

Jeg havde det mega svært som barn i skolen. Jeg blev mobbet og lærerne mobbede med. Derhjemme havde jeg det trygt og godt. Jeg mindes også at jeg løj om alt muligt i skolen for at få opmærksomhed. Enten ved at fortælle om vilde ting jeg kunne. Eller forfærdelige ting jeg havde oplevet. Bare for at få noget omsorg og positive reaktioner fra mine lærere og de andre elever. 
jeg ville også bruge indberetningen til at få hjælp og støtte til din datter. Du skal endelig ikke straffe hende, hvad skulle det hjælpe? Håber i snart får hjælp