4-årig løber om hjørner med sur far

Anonym skriver:

Ej hvor sjovt, hvor forskelligt man kan se på tingene. 

Jeg tror ikke på det er i morens natur, at sætte grænser. Og ville godt nok synes det er nedladende, hvis jeg var mand og min partner lige skulle forklare mig, hvordan man sætter grænser og klarer putning. 

Men der er alle par jo forskellige . Så hvis det virker for jer, at du hjælper din mand er det jo skønt

Min mand er født og opvokset i Holland- hvor de gik meget ind for at kvinden passer børnene og far er forsørger. Især når man kom fra landmandsfamilie.  Derfor ligger det desværre ikke til min mand at kunne dine ting. jeg som dansk kvinde er vokset op med noglelunde det samme, at det er kvindens job at passe børnene og tage sig af dem, men på en mere udvidet måde .

min mands mor har indtil han flyttede sammen med mig vasket hans tøj, smurt hans madpakke og i det hele taget babyet ham. Hvor han har skulle træde mere i karakter selv og gøre tingene selv da vi flyttede sammen. 
så derfor har jeg været nødsaget til at snakke med min mand om disse ting .

men ja der er mange forskellige måder at gøre tingene på i hver sin familie, og ingen af måderne er forkerte.

Undskyld jeg ikke har fået svaret. Jeg læser med løbende, suger til mig, sorterer, reflekterer osv. og sætter meget pris på de mange forskellige beretninger og gode råd

Jeg kan godt se, at jeg har fået formuleret mig sådan, at det kan opfattes som om jeg også har kampene om drikkeyoughurt, skamler der skal flyttes, og kaniner der skal med. Det har jeg heldigvis ikke. Vi er begge lærere herhjemme, og vi komme ud af døren på den ene eller anden måde. Jeg kommer bare ud med et glad barn på 5 minutter, far med et grædende barn efter 30 minutters kamp.

Lige nu sidder jeg og arbejder i en stol og lytter samtidig til kampen, der udfolder sig kl. 20:44 om aftenen En kamp om at ville have andre underbukser på (dem med prikker), læst en historie mere, få et glas vand, en masse afslag, kaniner der bliver kastet ud i rummet og skal hentes igen og så kører den derudaf med gråd og skæld ud...

Mig i den situation: "de prikkede underbukser er også fine, de er til vask, men når jeg har vasket dem, så kan du få dem på. Kom, skal jeg ikke klø dig på ryggen lidt"... 2 minutter senere sover barnet og klokken er måske 1945-20. Jeg er ikke sikker på, hvor filmen knækker, men jeg tager følgende med mig, som jeg lidt hører i alle siger:

1) Vi skal have snakket om en fælles løsning - hvilke grænser skal der sættes, hvad gør jeg, hvad kunne far godt tænke sig at prøve - måske smide bolden over på hans bane og så lade ham bestemme, hvad jeg skal gøre. Måske det kan hjælpe ham, at jeg bevidst tager nogle kampe op, som han gerne vil have jeg opsøger...

2) Snakken skal ikke tages ovenpå en konflikt. Den skal nok tages over et glas rødvin en lørdag aften, hvor dagen ikke har været travlt for nogen af os, jeg har puttet, og vi har tid til at sætte os ned og tage den ikke mindst

3) Der er noget aldersbetinget over situationen måske. Det bliver bedre

Vi døjer også lidt med at når far er på så bliver det mere konfliktfyldt end når jeg gør det, min er så en to-årig, så det kan jo udvikle sig

Jeg har sagt til far at hvis han gerne vil vide hvordan jeg takler de givne situationer og have mit blik på det, så må han sige til og at jeg ellers blander mig udenom.