4-årig løber om hjørner med sur far

Anonym skriver:

Du skriver hun løber om hjørner med sin far, men at far ikke lige giver lov til at få bamse med, drikke en drikkeyoghurt osv. Så for mig lyder det da som om det er dig hun løber om hjørner med, hvis hun får lov til af dig.?

Damm til ville tage en krig at komme ud af døren her, hvis alle børn lige skulle have en drikke yoghurt, lige skulle ditten og datten, det bliver garanteret værre jo ældre hun bliver , så undskyld mig ud fra din tekst lyder det som om der er dig hun løber om hjørner med og far som kæmper med en trunte som er vant til at få hvad hun vil have fra mor af, så ja klart at der er ham som står med magtkampen

 

Jeg tænkte præcis det samme  

Der har altid kun været mig der afleverede, fordi min mand kørte tidligt. Men havde vi skiftes til det, eller været to hjemme så tror jeg, at jeg havde foreslået vi lavede en fælles fast rutine, og nogle fælles faste signaler som barnet/børnene kendte. 

Jeg ville som din mand blive dybt frustreret, hvis mine børn lige før vi skulle ud af døren lige skulle finde en bamse, have drikke yoghurt, flytte et eller andet, for jeg skal nå mit arbejde, og kan ikke bare lige komme 10 minutter senere (er lærer så skal jo være parat til at modtage eleverne). Og derfor var vorre rutiner og mine signaler rimelig tydelige, nu kan vi hygge og jeg kan være anerkendende og pakke nej væk, nu skal vi ud af døren, og det er ikke til diskussion. 

Tænker jeres datter skal have samme oplevelse uafhængig af hvem der skal aflevere. Rutine rutine rutine og I skal sammen vurdere kan I trække den 10 minutter, eller skal jeres datter som mine børn lære, nej nu er det slut med hygge og finde bamser, for nu skal vi gå. 

Og egentlig gælder det alle facetter af livet sammen, hvornår kan man være ultra pædagogisk, anerkendende og give signal om, nu har vi faktisk tid til hyggen og den lille forhandling, og hvornår er det slut med forhandling, hvornår skal man bare gøre det som der siges. 

Mine børn lærte tidligt, at der var noget der var til diskussion og noget der ikke var, sagde det højt, og fx gå om morgenen når jeg skulle på arbejde var ikke til diskussion.  Tilgengæld var der mange andre ting der var, og der var eftermiddage hvor det kunne tage 2 timer at komme hjem fra børnehave og der var lørdage morgener, hvor det kunne tage alt mellem 10 minutter og 2 timer at komme ud. 

Så mit råd ville egentlig være, at du og far sammen får talt en rutine igennem om morgenen fx må hun få drikke yoghurt lige nu i skal gå, eller er det et glas vand, hvordan begynder man med sko og overtøj, hvad forventer I af hende osv. Og husk at lytte til hinanden også den andens perspektiv, for ja barnet er i centrum men man skal også være autentisk og hvis det frustrerer helt vildt, at der gives drikke yoghurt (lyder det til), så er det måske no go for jer begge - og er I tydelige og enige, så går der ikke lang tid før der slet ikke bliver spurgt efter det. 

Som flere andre skriver, lyder det til at I trænger til en god gammeldags forventningsafstemning om hvad regler, rutiner og grænser nogenlunde skal være hjemme hos jer. Personligt ville jeg få myller af at min mand gav efter og lod ungerne slippe afsted med at kræve bamser og snacks på vej ud af døren - især hvis det betød at jeg så stod med kampen og ansvaret alene, når jeg forsøgte at sætte nogle rammer. At være eftergivende ser jeg ikke som anerkendende - og det ligger ikke i tråd med den måde jeg gerne vil opdrage - og måske har din mand det på samme måde? I så fald skal du nok dreje situationen 180 grader og ikke tænke at det er din mand som er problemet - men at hans grænser er nogle andre end dine. Det er jo nemt at være den populære forældre, hvis man blot giver efter og lader ungerne få hvad de ønsker - men hvis far gerne ser nogle mere tydelige krav og rammer, så fungerer det nok ikke. Tag en god lang snak og lav nogle aftaler - og respekter at du ikke nødvendigvis er den som sidder med svaret.

Anonym skriver:

Du skriver hun løber om hjørner med sin far, men at far ikke lige giver lov til at få bamse med, drikke en drikkeyoghurt osv. Så for mig lyder det da som om det er dig hun løber om hjørner med, hvis hun får lov til af dig.?

Damm til ville tage en krig at komme ud af døren her, hvis alle børn lige skulle have en drikke yoghurt, lige skulle ditten og datten, det bliver garanteret værre jo ældre hun bliver , så undskyld mig ud fra din tekst lyder det som om der er dig hun løber om hjørner med og far som kæmper med en trunte som er vant til at få hvad hun vil have fra mor af, så ja klart at der er ham som står med magtkampen

 

Min datter vil også alt muligt inden, vi skal ud af døren. Have bamse med og liiiige tegne 500 tegninger. Men det får hun ikke lov til af nogen af os. Det kan vi ikke nå. Jeg er nok mere eftergivende end min mand - så engang imellem leger vi lige lidt. Men ellers er det afsted og når det foregår på den måde er det helt uden problemer. 

Anonym skriver:

Kære alle.

Jeg søger gode råd.

Min datter er snart 4 og er en selvstændig, viljefast og kvik pige. I børnehaven får hun kun store roser, og selvom jeg da godt kan have konflikter med hende (hun er jo 3-4 år gammel), så kommer jeg rigtigt langt med en anerkendende tilgang.

Min mand derimod er enten en slags legeonkel (sjov og vild at tonse med), eller også er han en sur og tvær far. Hun løber om hjørner med ham, og synes det er sjovt... og det tager ham en krig at få hende afsted i børnehave eller få hende gjort klar til puttetid, når det er ham der står for de tjanser. Han vælger ikke sine kampe, så mens han bøvler med at komme afsted, så må hun ikke lige flytte en skammel eller hente en kanin-bamse og tage med eller få en drikkeyoughurt inden hun smutter. Så må hun få vand, og så står de og har en magtkamp over den ting og 1000 andre som konsekvens.

Jeg synes det er svært at hjælpe far, gøre noget ved problemerne og svært at stå og overvære: Jeg har ikke lyst til at gribe ind hver gang og være den mor, som sætter far til side og klarer alt selv. Omvendt er det ikke rart at se konfliktniveauet optrappe - opleve far vrisse, sukke og skælde ud i et væk, mens barnet løber grinene rundt om bordet, indtil det pludselig erstattes af gråd og forvirring og en små-råbende far.

Hvad hulen gør man lige? Hvordan hjælper jeg min mand, så jeg ikke skal gøre alt selv og så alle situationer, han står for, ikke er så konfliktfulde? Og så min datter fx starter dagen eller afslutter dagen på en lidt mere behagelig måde?

Men lader du hende få den drikke yoghurt, flytte den skammel, hente kanin? For hvis du gør, så lader du jo hende styre det... og det giver konflikterne til far, når han siger nej... hvorfor skal hun have den drikke yoghurt? Har hun ikke fået morgenmad? Hvorfor skal hun flytte en skammel? Og så lige på vej ud af døren... 
Undskyld, men jeg hører en far der kæmper med at være far og ikke lade pigen styre det, og så kommer mor og lader hende gøre det.. 
Hun løber ikke om hjørne med ham, selvfølgelig skal hun ikke flytte alt muligt på vej ud af døren, de skal af sted. Han skal have afleveret hende, så han kan komme på arbejde. Og hvis du lader hende, jamen så bliver hun jo frustreret når far siger nej. 

Så vær konsekvens, når man er klar, så er det ud af døren. 
Når hun løber rundt, så stil dig ved siden af far og støt ham, tag ikke over, for hvorfor skal hun så lytte til far? 
Du skal jo ikke gøre noget, du skal støtte ham, ikke prøve at gøre ham til at være som dig. 

Mulleprutsmor skriver:

Uha ja den evig kamp.. kender det alt for godt .

Da min søn var på denne alder, han er næsten 8 år nu, gjorte han nøjagtig det samme som din datter . Han kørte rundt med sin far på alle tider af dagen. Så jeg vil sige din datter prøver sine grænser af overfor sin far.  Og det er jo smadder godt da det er det der skal være med til at forme hende når hun bliver ældre. 
Jeg gjorte som dig, holdt mig passiv når deres konflikter opstod og trådte kun imellem når det blev helt galt. Men det jeg indså var at normalt er det mor der kan sætte grænser, være striks og give struktur. Fordi det ligger i vores natur og hvor faren normalt er forsørgeren og ham der sørger for huset osv.

jeg tog en lang snak med min mand en aften, hvor vi snakkede om alt det der var træls, når han skulle klare putning eller børnehave. Jeg fortalte ham hvad jeg gjorte i hvilken rækkefølge og han altid måtte spørge om hjælp . 
efterfølgende prøvede han igen og lidt efter lidt fandt sønnike ud af, at far faktisk også kunne sætte grænser uden at blive sur og frustreret. Idag ved vores søn godt når far siger nej betyder det nej, selvom han alligevel engang imellem lige skal spille os ud mod hinanden, far siger ja mor siger nej.  
De skal nok finde ud af det, det er jeg sikker på og engang imellem skal man bare lige hjælpe lidt til.

Ej hvor sjovt, hvor forskelligt man kan se på tingene. 

Jeg tror ikke på det er i morens natur, at sætte grænser. Og ville godt nok synes det er nedladende, hvis jeg var mand og min partner lige skulle forklare mig, hvordan man sætter grænser og klarer putning. 

Men der er alle par jo forskellige . Så hvis det virker for jer, at du hjælper din mand er det jo skønt

Yes, det lader til at det er mor der bliver løbet om hjørner med her. Og uanset hvad, så kan det være svært at gøre tingene helt ens, og der må gerne være forskel. I kan forventingsafstemme de store linjer, men lad være at blande dig i fars måde at gøre det på, med mindre det er noget der går direkte ud over dig. 

Vi har blandt andet følgende fælles regler (der er sikkert flere)

1) Ingen vilde lege efter 18.30

2) Man går ikke rundt og spiser mad, man sidder ned og spiser/drikker

3) Plageri går ikke. og vi giver ikke efter 

4) Ingen hoppen i sofa - det er et møbel til at slappe af i. Man kan hoppe på en fold-ud madras

5) Godnathistorier foregår i seng eller i stol, ingen andre steder (ellers løber han om hjørner med os) 

mor:) skriver:

Helt enig 

Til ts:

Jeg er enig i at man skal vælge sine kampe. Men drikkeyougurt når man er på vej ud af døren? Har hun ikke spist morgenmad? 

Forstår ikke hvorfor man tager en specifik ting op, hun løber jo ikke om hjørnerne med far fordi hun ikke får sin yoghurt af far men af mor……

Og ja hun har nok spist sin morgenmad.

M123 skriver:

Forstår ikke hvorfor man tager en specifik ting op, hun løber jo ikke om hjørnerne med far fordi hun ikke får sin yoghurt af far men af mor……

Og ja hun har nok spist sin morgenmad.

Nej netop. Hun løber ikke om hjørnerne med far fordi hun ikke får sin yoghurt af ham. Men det er jo det ts mener, at hun gør. 

M123 skriver:

Forstår ikke hvorfor man tager en specifik ting op, hun løber jo ikke om hjørnerne med far fordi hun ikke får sin yoghurt af far men af mor……

Og ja hun har nok spist sin morgenmad.

Det var egentlig fordi jeg er nysgerrig på svar fra ts - om hun selv kan se at pigen netop ikke løber om hjørnerne med far hvis han fx holder fast i at hun har spist morgenmad. Jeg tænker at vi er forskellige og netop også derfor vil vores valgte kampe være forskellig. Måske synes far at det er en uvane at spise noget lige inden man skal ud af døren og derfor en vigtig kamp for ham at tage, mens mor måske synes det er ligegyldigt og har andre ting hun synes er vigtige. 
Derudover synes jeg at det lyder lidt firkantet sat op at far enten er legeonkel eller sur.
Når jeg læser ts indlæg læser jeg en glad far der leger med sit barn men også sætter grænser (her bliver han måske tolket som den sure?)