4-årig løber om hjørner med sur far

Kære alle.

Jeg søger gode råd.

Min datter er snart 4 og er en selvstændig, viljefast og kvik pige. I børnehaven får hun kun store roser, og selvom jeg da godt kan have konflikter med hende (hun er jo 3-4 år gammel), så kommer jeg rigtigt langt med en anerkendende tilgang.

Min mand derimod er enten en slags legeonkel (sjov og vild at tonse med), eller også er han en sur og tvær far. Hun løber om hjørner med ham, og synes det er sjovt... og det tager ham en krig at få hende afsted i børnehave eller få hende gjort klar til puttetid, når det er ham der står for de tjanser. Han vælger ikke sine kampe, så mens han bøvler med at komme afsted, så må hun ikke lige flytte en skammel eller hente en kanin-bamse og tage med eller få en drikkeyoughurt inden hun smutter. Så må hun få vand, og så står de og har en magtkamp over den ting og 1000 andre som konsekvens.

Jeg synes det er svært at hjælpe far, gøre noget ved problemerne og svært at stå og overvære: Jeg har ikke lyst til at gribe ind hver gang og være den mor, som sætter far til side og klarer alt selv. Omvendt er det ikke rart at se konfliktniveauet optrappe - opleve far vrisse, sukke og skælde ud i et væk, mens barnet løber grinene rundt om bordet, indtil det pludselig erstattes af gråd og forvirring og en små-råbende far.

Hvad hulen gør man lige? Hvordan hjælper jeg min mand, så jeg ikke skal gøre alt selv og så alle situationer, han står for, ikke er så konfliktfulde? Og så min datter fx starter dagen eller afslutter dagen på en lidt mere behagelig måde?

Du gør på din måde og han gør på hans måde - medmindre han beder om hjælp. 

Du kan godt snakke med far om hvad der virker for dig, på et tidspunkt når jeres datter ikke er til stede. Så han kan få nogle input til hvad der virker for dig, så kan han bruge det på hans måde. 
Han må også selv være træt af det?

Det er eneste du kan gøre er at respektere at du gør det på din måde og han gør det på sin måde Ingen siger at vi skal gøre alting på samme måde heller ikke når det kommer til vores børn

Anonym skriver:

Kære alle.

Jeg søger gode råd.

Min datter er snart 4 og er en selvstændig, viljefast og kvik pige. I børnehaven får hun kun store roser, og selvom jeg da godt kan have konflikter med hende (hun er jo 3-4 år gammel), så kommer jeg rigtigt langt med en anerkendende tilgang.

Min mand derimod er enten en slags legeonkel (sjov og vild at tonse med), eller også er han en sur og tvær far. Hun løber om hjørner med ham, og synes det er sjovt... og det tager ham en krig at få hende afsted i børnehave eller få hende gjort klar til puttetid, når det er ham der står for de tjanser. Han vælger ikke sine kampe, så mens han bøvler med at komme afsted, så må hun ikke lige flytte en skammel eller hente en kanin-bamse og tage med eller få en drikkeyoughurt inden hun smutter. Så må hun få vand, og så står de og har en magtkamp over den ting og 1000 andre som konsekvens.

Jeg synes det er svært at hjælpe far, gøre noget ved problemerne og svært at stå og overvære: Jeg har ikke lyst til at gribe ind hver gang og være den mor, som sætter far til side og klarer alt selv. Omvendt er det ikke rart at se konfliktniveauet optrappe - opleve far vrisse, sukke og skælde ud i et væk, mens barnet løber grinene rundt om bordet, indtil det pludselig erstattes af gråd og forvirring og en små-råbende far.

Hvad hulen gør man lige? Hvordan hjælper jeg min mand, så jeg ikke skal gøre alt selv og så alle situationer, han står for, ikke er så konfliktfulde? Og så min datter fx starter dagen eller afslutter dagen på en lidt mere behagelig måde?

Jeg syntes ikke det handler om at gøre tingene på hver sin måde, for det skal der skam være plads til. Jeg syntes det handler om at jeres datter ender med at være forvirret og ked af det, fordi far er enten eller (glad vs. sur) og det hun ikke tjent med. Så med det i mente, så syntes jeg du skal tage en stille og rolig snak med ham, en dag hvor stemningen er til det, man opnår intet hvis man gør det imens "konflikten" er i gang.

Jeg tænker at der skal være plads til at dig og din mand kan gør tingene forskelligt men det betyder ikke at jeg mener i ikke skal sætte jer ned og få snakket det igennem for det mener jeg så set i skal

jeg forstår ikke helt hvad i andre skriver , at man skal respekterer at man gør ting forskelligt? Hvis han står og bliver sur, så er det i min verden et råb om hjælp. Jeg plejer at tage over inden det når der til, det bliver min mand ikke irriteret på mig over  omvendt ville jeg også gerne have at han hjalp mig hvis jeg var ved at være opbrugt for energi  

Uha ja den evig kamp.. kender det alt for godt .

Da min søn var på denne alder, han er næsten 8 år nu, gjorte han nøjagtig det samme som din datter . Han kørte rundt med sin far på alle tider af dagen. Så jeg vil sige din datter prøver sine grænser af overfor sin far.  Og det er jo smadder godt da det er det der skal være med til at forme hende når hun bliver ældre. 
Jeg gjorte som dig, holdt mig passiv når deres konflikter opstod og trådte kun imellem når det blev helt galt. Men det jeg indså var at normalt er det mor der kan sætte grænser, være striks og give struktur. Fordi det ligger i vores natur og hvor faren normalt er forsørgeren og ham der sørger for huset osv.

jeg tog en lang snak med min mand en aften, hvor vi snakkede om alt det der var træls, når han skulle klare putning eller børnehave. Jeg fortalte ham hvad jeg gjorte i hvilken rækkefølge og han altid måtte spørge om hjælp . 
efterfølgende prøvede han igen og lidt efter lidt fandt sønnike ud af, at far faktisk også kunne sætte grænser uden at blive sur og frustreret. Idag ved vores søn godt når far siger nej betyder det nej, selvom han alligevel engang imellem lige skal spille os ud mod hinanden, far siger ja mor siger nej.  
De skal nok finde ud af det, det er jeg sikker på og engang imellem skal man bare lige hjælpe lidt til.

Du skriver hun løber om hjørner med sin far, men at far ikke lige giver lov til at få bamse med, drikke en drikkeyoghurt osv. Så for mig lyder det da som om det er dig hun løber om hjørner med, hvis hun får lov til af dig.?

Damm til ville tage en krig at komme ud af døren her, hvis alle børn lige skulle have en drikke yoghurt, lige skulle ditten og datten, det bliver garanteret værre jo ældre hun bliver , så undskyld mig ud fra din tekst lyder det som om der er dig hun løber om hjørner med og far som kæmper med en trunte som er vant til at få hvad hun vil have fra mor af, så ja klart at der er ham som står med magtkampen

Anonym skriver:

Du skriver hun løber om hjørner med sin far, men at far ikke lige giver lov til at få bamse med, drikke en drikkeyoghurt osv. Så for mig lyder det da som om det er dig hun løber om hjørner med, hvis hun får lov til af dig.?

Damm til ville tage en krig at komme ud af døren her, hvis alle børn lige skulle have en drikke yoghurt, lige skulle ditten og datten, det bliver garanteret værre jo ældre hun bliver , så undskyld mig ud fra din tekst lyder det som om der er dig hun løber om hjørner med og far som kæmper med en trunte som er vant til at få hvad hun vil have fra mor af, så ja klart at der er ham som står med magtkampen

 

Helt enig 

Til ts:

Jeg er enig i at man skal vælge sine kampe. Men drikkeyougurt når man er på vej ud af døren? Har hun ikke spist morgenmad?