Mon mit barn er højt begavet?

Jeg synes bestemt at de fleste lærere, jeg kender - og det er en del, da jeg selv er ansat i skolevæsenet - gør deres bedste og er kompetente og engagerede. Og det er en kompleks opgave at være lærer. Dog synes jeg også, at man som forældre har lov at stille krav om, at ens barn bliver ser og mødt med de behov, som barnet nu har. Det skal skolen jo.

At kravene til, hvad den enkelte lærer skal kunne, så er skyhøje er en anden problematik. Men det nytter ikke noget, at lærerne og forældrene vender det mod hinanden - fx ved fortællinger om ‘uopdragne unger’ og ‘uduelige lærere’. Begge fortællinger lever i bedste velgående i folkeskolen. Sådanne fortællinger stiller sig bare til hinder for et godt samarbejde. Lærerne og forældrene burde være på samme side for at lykkes med opgaven at få det enkelte barn til at trives og i fællesskab sparke opad, så der måske på sigt kan komme ændringer i systemet. Men jeg tror, nogle lærere kan føle, at deres faglighed bliver angrebet af forældre, og nogle forældre kan føle, at lærerne er specifikt ude efter deres barn og ser det som problemet. I virkeligheden er lærere og forældre jo begge eksperter - forældrene i deres barn, lærerne i den skoleverden, hvor det bliver svært - og mødet burde være præget af gensidig åbenhed og nysgerrighed. Det synes jeg desværre ikke altid er tilfældet.

Når et barn fx forstyrrer i undervisningen gentagne gange, er det lærerens/pædagogens opgave at være nysgerrig og undersøgende i forhold til, hvad der gør barnet uroligt. Man skal oversætte barnets handlinger. Det er aldrig - og da slet ikke i de mindre klasser - barnet, der skal bebrejdes eller barnet, der skal ændre sig. Det er altid de voksnes tilgang. Hvis vi møder barnet på samme måde hver gang, der opstår problemer, så vil barnet reagere på samme måde. Og nogle børn skal have at vide, hvor skabet skal stå, nogle børn skal have andre opgaver, nogle børn skal have en skærm, som de kan sidde i fred bag ved osv.

Det er en kæmpeopgave, men det er altså lærerens job, og så må man jo gøre det så godt man kan og trække på de ressourcer der er - som fx forældrene.

Det er måske lidt en afstikker fra debatten - nu kommer det pludselig til at handle om skolehjemsamarbejde. Men det er jo også en rigtig spændende debat. 

Jeg synes, det lyder som om Mrs. og jeg er meget enige

Jeg overvejer at kontakte gifted children, tak for det råd.

Mrs. skriver:

Der er vi nok heldige i så fald synes lærerne på trods af uheldige episoder klarer undervisningen godt, og er lydhøre for ændringer. Synes generelt lærerne på min søns skole er rigtig dygtige og virkelig gør deres bedste, nogengange skal de lige have et skub i den rigtige retning dog (særligt dem der er ufaglærte). 

det vigtige for mig som forælder er målet er der, og at når man så kommer og siger “hey, der er et problem her” at man så bliver mødt og kan samarbejde hjem og skole om det, fremfor en lærer der stiller sig på bagben og ikke er lydhør for det. 
lige så vel som jeg er bevidst om jeg ofte kan være den “nederen mor” de ved ringer hvis der er noget (jeg vil hellere påpege et problem og finde en løsning). Lige så bevidst er jeg også om at lærerene står med en kæmpe udfordring i forhold til inklusion fordi der bliver stillet så høje og uretfærdige krav til lærerne efterhånden. Jeg er ikke synderlig stor fan af den reform der er på området, men man må sige ihvertfald på min søns skole, at lærerne virkelig prøver. 

Det er slet ikke det indtryk, du giver i tidligere indlæg, hvor du “har droppet at tale med lærerne, for de lytter ikke” - hvor lærernes tilgang var helt forkert - hvor eleverne skulle sidde på deres bagdel og glo på tavlen 6-8 stive timer - og hvor mange lærere er “af den gamle skole med kæft, trit og retning”. 

Det er tankevækkende for mig som lærer, at der kan være så stort et spænd i din opfattelse og vurdering af lærerne - fx, at du på én gang kan mene, at lærerne ikke lytter, OG at de er lydhøre for ændringer - og at de til trods for kæft, trit og retning og 6-8 timers røv-til-bænk-undervisning “klarer undervisningen godt”. Hvis mine kolleger og jeg samt vores undervisning blev beskrevet som i det tidligere indlæg af en forælder, ville jeg være dybt forundret og uforstående over at høre, at samme forælder følte sig heldig og syntes, at vi gjorde det godt og var virkeligt dygtige - og at en forælder, der helt havde droppet at tale med os, fordi vi ikke lyttede, beskrev os som lydhøre. 

Jeg tror simpelthen ikke, jeg forstår, at man - du - kan levere sådan en sønderlemmende kritik af lærerne og samtidig (eller kort efter) give en alt i alt meget positiv og tilfreds vurdering. 

TS, hvordan fungerer jeres søn i det sociale samvær?

Har han det svært der, kunne man måske få tanken omkring Aspergers i en eller anden grad, da børn her ofte er ret godt begavende fagligt. 

Bare lige en strøtanke. 

Aalborgtøsen skriver:

TS, hvordan fungerer jeres søn i det sociale samvær?

Har han det svært der, kunne man måske få tanken omkring Aspergers i en eller anden grad, da børn her ofte er ret godt begavende fagligt. 

Bare lige en strøtanke. 

Han har ikke vanskeligheder i det sociale herhjemme og har heller ikke haft det i børnehaven. Han er også altid i gang med at lege med andre i SFO’en, når vi henter. De synes dog, han har svært ved at overskue større forsamlinger, og det er måske rigtig nok. Men jeg synes ikke, der er noget herhjemme eller i de andre sammenhænge vi ser ham i, der tyder på at han er inden for autisme-spektret.

De oplever noget andet i skolen, siger de, men tror mere det handler om tryghed og måske også, at lærerne har et ret stort fokus på, hvad han har svært ved. Fx kan han nogle gange finde på at observere når der leges fælleslege - det synes de er bekymrende. Det synes jeg så ikke, jeg synes det er fair nok, at man nogle gange kan have brug for at se tingene lidt an.

Men tak for din tanke

Mrs. skriver:

Min søn på 10 år har kunne + og - siden han var 3, og som 4 årig gik han igang med gange og division.. han lærte så småt at læse og skrive i samme alder, har en vild interesse for kemi og fysik, og fremlagde til sin første fremlæggelse i 1 klasse om kemiske reaktioner der kan frembringe krystaller, og han lærte sig selv at tale flydende engelsk i en alder af 6 år, og han er ikke hvad de kalder “ekstraordinært begavet”. 

Alt fagligt falder ham nemt, men han er lige så god socialt og følelsesmæssigt, og er utrolig langt fremme af sin alder og velformuleret. Men han har bare hovedet godt skruet på. Nogen falder det nemmere at lære ting, jeg har det på samme måde og var lige som ham som barn også. 

Alle mennesker har jo nogen særlige talenter, og ting der falder dem mere naturligt/nemt end andre. 

Det jeg har oplevet som en udfordring er at kunne møde ham i hans interesser og udvide hans viden. Han suger til sig! Og det gør det også svært i folkeskolen, for de skal virkelig holdes til ilden i forhold til at udfordre ham, for han har nemlig en tendens til at “lalle rundt” når han kan det de laver, og så får jeg besked om at han ikke følger med i undervisningen og ikke har lavet sine ting. Men når det så kommer til stykket kan han genfortælle alt læreren har sagt, og har lavet alt han skulle.. 

Jeg tror på alle børn har talent for noget og er unikke og specielle  det handler bare om vi som forældre udfordrer dem og støtter dem i deres talent så de kan udvikle sig mest muligt

 

Personligt er jeg lidt imod den der med begavelsen for det sætter også lidt nogen børn i boks, og nogen steder er de hurtigt til at sætte label på - og det gør også der følger nogen forventninger til barnet, hvis det giver mening?

Tænker da han er ekstraordinært begavet, når han har lært sig selv flydende engelsk i en alder af 6 år

Anonym skriver:

Tænker da han er ekstraordinært begavet, når han har lært sig selv flydende engelsk i en alder af 6 år

vi har haft diverse test mm. På anbefaling af børnehave, Han er helt “normal” - blot utrolig lærenem og meget vide begærlig

Mor og meget mere skriver:

Det er slet ikke det indtryk, du giver i tidligere indlæg, hvor du “har droppet at tale med lærerne, for de lytter ikke” - hvor lærernes tilgang var helt forkert - hvor eleverne skulle sidde på deres bagdel og glo på tavlen 6-8 stive timer - og hvor mange lærere er “af den gamle skole med kæft, trit og retning”. 

Det er tankevækkende for mig som lærer, at der kan være så stort et spænd i din opfattelse og vurdering af lærerne - fx, at du på én gang kan mene, at lærerne ikke lytter, OG at de er lydhøre for ændringer - og at de til trods for kæft, trit og retning og 6-8 timers røv-til-bænk-undervisning “klarer undervisningen godt”. Hvis mine kolleger og jeg samt vores undervisning blev beskrevet som i det tidligere indlæg af en forælder, ville jeg være dybt forundret og uforstående over at høre, at samme forælder følte sig heldig og syntes, at vi gjorde det godt og var virkeligt dygtige - og at en forælder, der helt havde droppet at tale med os, fordi vi ikke lyttede, beskrev os som lydhøre. 

Jeg tror simpelthen ikke, jeg forstår, at man - du - kan levere sådan en sønderlemmende kritik af lærerne og samtidig (eller kort efter) give en alt i alt meget positiv og tilfreds vurdering. 

Dette kommer sig af mange mange mange møder, opringninger og samtaler. 
Der skal være plads til at der kan begåes fejl - lærere er jo også blot mennesker, og nogen lærere er af den ældre skole. 
forskellen er om man lytter når der kommer kritik, eller om man er lydhør for det. 
der har været tilgange og episoder hvor jeg er dybt uenig og synes det er fuldstændig uacceptabel opførsel eller tilgang fra lærerens side. Så er spørgsmålet hvad man som forælder gør ved det - og herfra hvordan skolen håndterer det. 
der er en enkelt lærer der fx kun lytter når den bliver taget til ledelsen - hvor når jeg har talt direkte med pågældende er det nedladende og ufaglige svar, så snart ledelsen er med inde over er det imødekommende og reflekterende svar man får. 

vi har gennem de nu 5 år i folkeskolesystemet set, hørt og oplevet lidt af hvert. Én ting holder jeg dog på det er at lærerne gør deres bedste (uagtet af episoder) - eller det må jeg gå ud fra. 
Så kan der komme tider med en ny lærer der bruger kæft trit og retning, taler grimt, eller som ikke er lydhør - og så må man jo tale med ledelsen hvis det ikke er muligt at samarbejde - og det er det bestemt ikke i alle tilfælde. 

At have et barn der har brug for udfordring udover det normale i skolen, eller som ikke passer i en kasse, kræver meget af både skole og forældre i forhold til samarbejde. 
men mange faktorer spiller ind - også faktorer som hverken lærere, ledelse, skolebestyrelse eller forældre har en indflydelse på. derfor har jeg også delte meninger om lærerne, og folkeskolen i det hele taget. Men jeg tror på at hvis man altid husker sig selv på at alle gør deres bedste, så har man er godt fundament for at arbejde mod en løsning på den ene eller anden måde.

Skal så også siges på 1 år har de nu haft en lærer udskiftning i klassen der er helt ekstrem (6 lærere der er blevet skiftet og nogen enkelte var der kun kort tid) 

Det er bekymrende i sig selv. Men har haft en positiv effekt i forhold til samarbejde at få nye øjne på, også hvad man kan mærke på lærerne der har været der længe - at de tager det til sig de nytilkomne har at komme med input. Det er en meget broget forsamling af personligheder og tilgange.

Mrs. skriver:

Dette kommer sig af mange mange mange møder, opringninger og samtaler. 
Der skal være plads til at der kan begåes fejl - lærere er jo også blot mennesker, og nogen lærere er af den ældre skole. 
forskellen er om man lytter når der kommer kritik, eller om man er lydhør for det. 
der har været tilgange og episoder hvor jeg er dybt uenig og synes det er fuldstændig uacceptabel opførsel eller tilgang fra lærerens side. Så er spørgsmålet hvad man som forælder gør ved det - og herfra hvordan skolen håndterer det. 
der er en enkelt lærer der fx kun lytter når den bliver taget til ledelsen - hvor når jeg har talt direkte med pågældende er det nedladende og ufaglige svar, så snart ledelsen er med inde over er det imødekommende og reflekterende svar man får. 

vi har gennem de nu 5 år i folkeskolesystemet set, hørt og oplevet lidt af hvert. Én ting holder jeg dog på det er at lærerne gør deres bedste (uagtet af episoder) - eller det må jeg gå ud fra. 
Så kan der komme tider med en ny lærer der bruger kæft trit og retning, taler grimt, eller som ikke er lydhør - og så må man jo tale med ledelsen hvis det ikke er muligt at samarbejde - og det er det bestemt ikke i alle tilfælde. 

At have et barn der har brug for udfordring udover det normale i skolen, eller som ikke passer i en kasse, kræver meget af både skole og forældre i forhold til samarbejde. 
men mange faktorer spiller ind - også faktorer som hverken lærere, ledelse, skolebestyrelse eller forældre har en indflydelse på. derfor har jeg også delte meninger om lærerne, og folkeskolen i det hele taget. Men jeg tror på at hvis man altid husker sig selv på at alle gør deres bedste, så har man er godt fundament for at arbejde mod en løsning på den ene eller anden måde.

Jeg tror stadig ikke, jeg helt forstår gabet mellem den første beskrivelse/vurdering versus den senere. Jeg ved, at jeg ville blive både bestyrtet og ked af det, hvis mit arbejde blev beskrevet så ensidigt negativt som i det første indlæg, og at jeg ikke ville forstå en brik, hvis jeg så kort senere modtog den anden, meget positive version. Det ville gøre mig meget usikker på, hvor jeg havde dig, og hvad jeg kunne forvente af dig i vores samarbejde. 
Jeg forstår heller ikke den forskel, du definerer hér: “forskellen er om man lytter når der kommer kritik, eller om man er lydhør for det. ” Det er da præcis det samme? 

Anonym skriver:

Han har ikke vanskeligheder i det sociale herhjemme og har heller ikke haft det i børnehaven. Han er også altid i gang med at lege med andre i SFO’en, når vi henter. De synes dog, han har svært ved at overskue større forsamlinger, og det er måske rigtig nok. Men jeg synes ikke, der er noget herhjemme eller i de andre sammenhænge vi ser ham i, der tyder på at han er inden for autisme-spektret.

De oplever noget andet i skolen, siger de, men tror mere det handler om tryghed og måske også, at lærerne har et ret stort fokus på, hvad han har svært ved. Fx kan han nogle gange finde på at observere når der leges fælleslege - det synes de er bekymrende. Det synes jeg så ikke, jeg synes det er fair nok, at man nogle gange kan have brug for at se tingene lidt an.

Men tak for din tanke

Du virker lige så lidt lyttende som du mener lærerne er. De fortæller dig hvilke udfordringer de ser, men du fejer det væk og har egne forklaringer. Du er ikke i SFO/skole. Du ser ham ikke i de sammenhænge (de 10 min. Ved afhentning er langt fra det samme). 
så måske skal både du og lærerene lytte mere til hinanden. 
jeg synes ikke det lyder som  at han er særlig begavet…der skal mere til. Jeg ved det selvfølglig ikke, men kan kun sige det ud fra hvordan mine børn er. Mine børn lyder nemlig ret meget som din dreng. De får ekstra opgaver når de er hurtige færdige og lidt sværere læsebøger osv. De fungerer rigtig fint socialt. 
Hvordan går det når din dreng har legeaftale hos andre?