Du virker lige så lidt lyttende som du mener lærerne er. De fortæller dig hvilke udfordringer de ser, men du fejer det væk og har egne forklaringer. Du er ikke i SFO/skole. Du ser ham ikke i de sammenhænge (de 10 min. Ved afhentning er langt fra det samme).
så måske skal både du og lærerene lytte mere til hinanden.
jeg synes ikke det lyder som at han er særlig begavet…der skal mere til. Jeg ved det selvfølglig ikke, men kan kun sige det ud fra hvordan mine børn er. Mine børn lyder nemlig ret meget som din dreng. De får ekstra opgaver når de er hurtige færdige og lidt sværere læsebøger osv. De fungerer rigtig fint socialt.
Hvordan går det når din dreng har legeaftale hos andre?
Du har selvfølgelig ret i, at jeg ikke er med i skolen og jeg dermed ikke ser ham i de sammenhænge, der udfordrer ham.
Nu går det her svar på, om jeg tror mit barn har Aspergers syndrom - derfor svarer jeg som jeg gør - vi oplever ikke, at han har vanskeligheder herhjemme eller i de sammenhænge vi ser ham i. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken på at han ikke kunne have aspergers - men jeg tænker, at vi ville opleve, at hans vanskeligheder ikke var isoleret til skolen, hvis det var tilfældet…
Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har nogle ting der bøvler i skolen. Jeg kan ikke se, hvorfor du mener, jeg affejer det. Jeg mener ikke, at jeg på nogen måder undergraver lærerne, når jeg siger, at de vanskeligheder efter min mening ikke skyldes en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, men måske nærmere en mangel på tryghed. Der er ingen, der siger, at lærerne mistænker Aspergers… det kan være de også tror, det skyldes en mangel på tryghed.
Og ja, jeg synes min søns lærer har meget fokus på, hvad han ikke kan, og ikke ret meget fokus på, hvad han kan. Det står jeg gerne ved. Det er et velkendt fænomen, st det vi retter kikkerten på, vokser, og jeg ville ønske, at de ville rette kikkerten mere mod hans ressourcer, end mod hans mangler…
Jeg tænker ikke, jeg affejer lærernes bekymringer - jeg har måske andre løsningsforslag end dem. Jeg kender trods alt mit barn bedst - og jeg er også selv pædagogisk uddannet, så mine tanker omkring mit barn er altså ikke revet ud af den blå luft.
Legeaftaler hos andre går for øvrigt fint - vi har aldrig oplevet, at det ikke har fungeret.
Men tak for dit input, det er selvfølgelig altid vigtigt at huske at se sagen fra flere vinkler.