Må ikke gå på arbejde

Ro på de damer, han "truer" hende med ikke at ville tage hende ud at spise, ikke med tæsk

TS, selvfølgelig skal han ikke bestemme om du skal tage på arbejde eller ej, gør hvad du vil

Anonym skriver:

Hej!

Jeg blev testet positiv på en kvik og pcr test i onsdags i sidste uge. Jeg har hele vejen igennem haft det godt nok, og sagtens kunne passe mit arbejde hvis ikke sygdommen hed corona. 
Idag er der så gået de 4 dage og jeg har meddelt ham derhjemme, at jeg tager på arbejde imorgen. Det skal lige siges, at både børn og mand også er ramt af corona og tidligst kan komme afsted på onsdag. 

Jeg får så at vide at jeg er ligeglad med familien herhjemme hvis jeg tager på arbejde. At hvis jeg tager på arbejde tænker jeg ikke på familien og han vil ikke tage mig med ud og spise (jeg gav et gavekort i fødselsdagsgave til ham), at jeg er egoisk. At jeg har brug for at være mere hjemme for ikke at stresse rundt osv. 

Men jeg ved at gå til af at være hjemme!! Jeg vil gerne på arbejde! Og mit forløb har kun været mildt hele vejen igennem så jeg skal ikke være hjemme mere!!! 

Hvad havde I gjort?? Jeg hader når manden herhjemme er sur på mig!! Jeg får det dårligt

Havde han været taget på arbejde hvis der var omvendt?

Hvis ikke, så afsted med dig

Altså min mand snakkede om at tage i sommerhus og isolere sig, så han kunne tage på arbejde, mens jeg var syg og alene hjemme med to børn. Der må jeg ærligt indrømme, at jeg ‘sendte ham blikket’ og han blev hjemme og var isoleret med os (de gamle ‘regler&rsquo. Jeg har så også nogle andre fysiske og psykiske skavanker oveni - og jeg kunne helt ærligt ikke overskue at stå med det hele selv. 

Selvfølgelig skal du da på arbejde, når du er rask og manden derhjemme er frisk nok til at tage sig af børnene. Det var noget andet, hvis han lå temmelig syg selv og ikke magtede opgaven. Så hjælper man.
Ikke fordi han gerne ville hygge. Det kan I jo afsætte andre dage til, i weekenden fx. 
Og ikke fordi, du trænger til at komme ud (for det gør man efter en uge spærret inde), men fordi du har en forpligtelse over for dit arbejde. Og så må du jo hygge om de andre, når du kommer hjem igen. 

Men hvad endte du så med at gøre?

Anonym skriver:

Ro på de damer, han "truer" hende med ikke at ville tage hende ud at spise, ikke med tæsk

TS, selvfølgelig skal han ikke bestemme om du skal tage på arbejde eller ej, gør hvad du vil

Ej undskyld mig .. du har godt hørt om psykisk vold ikke? Det hører ingen steder hjemme i et parforhold at man truer hinanden på nogen som helst måde..

Maricella skriver:

Ej undskyld mig .. du har godt hørt om psykisk vold ikke? Det hører ingen steder hjemme i et parforhold at man truer hinanden på nogen som helst måde..

Det er for pokker ikke psykisk vold at sige " så gider jeg ikke tage med dig ud at spise"? 

Mom skriver:

Det er for pokker ikke psykisk vold at sige " så gider jeg ikke tage med dig ud at spise"? 

Nej, det er det ikke. Men det er sgu da komplet barnligt og fuldstændig ude af kontrol. Hun skal sgu da på arbejde når hun er frisk 

CKJ skriver:

Nej, det er det ikke. Men det er sgu da komplet barnligt og fuldstændig ude af kontrol. Hun skal sgu da på arbejde når hun er frisk 

Helt enig, men det er ikke psykisk vold, og man skal altså huske at holde tingene adskilt.

Mom skriver:

Det er for pokker ikke psykisk vold at sige " så gider jeg ikke tage med dig ud at spise"? 

Det kan det så sandelig godt være.. det kommer jo an på kontekst og om det er sagt én gang i frustration (hvilket i øvrigt stadig slet ikke er ok) eller om der er et mønster i at manden vil bestemme. Han er her nedladende over for hende og kalder hende egoistisk, truer med at fratage et "priviligie" (at spise ude sammen). Hun skriver også at hun hader når manden er sur på hende og spørger om andre ville trodse sin mand med fare for hans trusler.. altså alle mine alarmklokker ringer. Fint nok hvis folk vil aceptere den opførsel, det skal jeg ikke blande mig i. Men hvis der for ts er tale om et generelt mønster ved uenigheder, så er det dælme vigtigt at vide der er noget der hedder psykisk vold, og det kan være decideret farligt at få at vide at der ikke er noget galt i sådan en relation. 

Og selvfølgelig kan det være at det aldrig er sket før og det er sagt i ét ophidset skænderi efter 10 års lykkelig ægteskab. Men så er jeg helt sikker på at ts også godt selv kan sortere mit svar fra. Som sagt kender vi ikke kontekst.

Mom skriver:

Helt enig, men det er ikke psykisk vold, og man skal altså huske at holde tingene adskilt.

Hvis det er kendetegnende for hans generelle opførsel, at han gerne vil kontrollere og behandle sin partner som et barn, så kan da vel sagtens være psykisk vold. Men som enkeltstående tilfælde er jeg enig.