Skuffet over sine julegaver

StortOgSmåt skriver:

Det er synd at han er skuffet. Men jeg ville nu ikke bryde mig særligt meget om at min 4-årige var så fokuseret på gaver, ønsker og indhold at han ligefrem var skuffet over at have modtaget noget. Så jeg ville bruge anledningen til en god snak om, at man ikke har krav på gaver eller på bestemte gaver, men at man er heldig hvis folk vil glæde én. At man ikke kan udstikke bestillingslister. Måske ville jeg nedtone fokus på gaver og snak om gaver ved kommende lejligheder. Og hvis der var en dublet eller fx noget som decideret ikke passede eller kunne bruges, ville jeg lade ham bytte dem uden større påstyr og uden at “opgradere”. Glædelig jul

Men (!) der er jo en pointen med, at børn og voksne laver ønskelister?? Det er jo en måde at sige 'alt det her interesserer jeg mig for og ville sætte pris på at blive begravet med'. Når familien så aktivt vælger noget andet, så satser de jo på, om gaven mon kan anvendes. Og modtageren har den eller lign. Og falder gaven i gennem, så byt den da til noget, der skaber lykke. Uden moraliserende tale overfor en 4-årige.

Det svarer til, at du selv ønsker dig 6 forskellige bøger om alt fra hunde til madlavning. Så får du også lige en om den danske kolonisering af de vestindiske øer. Det er bare ikke en del af dit interesseområde. Så er det vel oprigtigt fair, at du bytter bogen? 

Nu bruger du ordet 'bestillingsliste'. Hvordan definerer du det? Jeg ville selv bruge ordet ønskeliste.

Vh.

Vi laver ønskeliste her hjemme og jeg taler med min søskende og min mor om det faktisk sidste år. Om vores datter nu 6 år bruger meget tid og tænker meget over hvad hun ønsker sig og der vil vi gerne have de respektere den og taler med hinanden om hvad der gives sådan vi ikke skal bytte for meget. (da min mor er dårlig til at købe noget endt til helt små børn eller noget som vores børn ikke bruger) 

Listen bliver lavet som inspiration. Står der fx raya og den sidste drage lego. Må man selvfølgelig løbe andet lego.

Vi kigger listen og køber slev det vores datter ønsker sig allermest. (dyreste) så er vi på den helt sikker side.

Og kender man børnene så godt. Må man gå udenfor ønskelisten. Fx gave faarfar en bog om universet. Da han ved 100%vores datter elsker dette emne. Den stod ikke på listen

Min bror arbejder i tøj butik og kan tit med meget rabat og kan finde på at købe tøj. 

Jeg forstår ikke hele ideen med at skabe en historie om glemte gaver. 

Altså, det handler vel ikke om hvor mange gaver jeres barn har fået, men om at han ikke fik gaver der fanger hans interesse? 

Jeg ville som line også skriver, vurdere sammen med jeres barn, hvad han ønsker at bruge/beholde og hvad der skal byttes. Det er helt fair at bytte gaver man ikke får brugt! Det vil da spild af penge og plads, at opmagasinere 3 puslespil som aldrig kommer ud af æsken. Så byt de puslespil til en Spiderman figur eller hvad der nu er det fede for tiden

men jeg ville bestemt ikke lægge penge oveni.! Familien har den størrelse den har og folk har det budget de har. Hvis i først begynder at spæde op for at han kan få "det allerbedste" så havner i hurtigt ude på et skråplan i min verden. Hvis ens familie ikke har svimlende med penge, må man enten få flere mindre dyre gaver, eller få dyre, hvis de altså ønsker at slå sig sammen. Det synes jeg ikke man som forældre skal gå ind og korrigere i. For det ændrer sig ikke nødvendigvis. Og det er efter min mening også et signal om at det givne faktisk ikke ER godt nok til jer. Ikke bare tingene, men heller ikke beløbet der bliver givet gaver for. 

Tak for jeres input.

Alt er købt online, så desværre kan mange af gaverne ikke byttes, uden man skal til at rette henvendelse til gavegiveren, sende retur osv. Det har vi kun gjort med dobbeltgængerne. Jeg er heller ikke specielt glad for at bytte, kun hvis gaven er helt ved siden af f.eks. hvis jeg fik en slankebog eller tøj, jeg aldrig ville gå i. Men et tæppe, der ikke lige er 100 procent mig, det gemmer jeg.

Da mange af gaverne faktisk er ret billige er det svært at bytte dem, for det kan være svært at finde noget "sejt" i den prisklasse og hvor alle gaver måske tidligere bare var købt i BR eller Legekæden, så er de nu købt i mange forskellige onlinebutikker...

Og han er desværre ikke god til som sådan selv at vurdere, hvad han ønsker sig, for så er det måske en kæmpe robot, der kan skyde og som man skal være 8 år for at bruge eller en kuglebane til 1500 kr.! Og da han samtidig er meget specifik, så er det ikke altid godt nok, hvis man så bare køber noget, der ligner...

Han er også enormt følsom og skuffelsen juleaften og dagen efter var meget stor. Hans skuffelse har lagt sig lidt nu...

Men vi arbejder også lidt med at rumme følelser som skuffelse og misundelse. Det er jo svært selv som voksen!

Anonym skriver:

Min 4-årige søn er så skuffet over sine julegaver - det er synd for ham. Han har stort set kun fået puslespil og spil - intet legetøj, bortset fra det, vi forældre gav ham.

Hans lillebror fik kun et stykke legetøj mere, resten var også puslespil (han elsker så også puslespil).

Han har grædt flere gange i dag og udtrykte allerede juleaften sin skuffelse, for hver gave var bare noget nyt, han ikke rigtig vidste hvad var/var interesseret i.

Vi er sådan nogle "meget pædagogiske" forældre, som gik meget op i pædagogisk korrekt trælegetøj og sådan, da han var baby - men som han er blevet ældre, er det mere ham, der vælger sine ønsker. Det må meget gerne være Spiderman, larmende biler og så videre - vi er ligeglade. Gaven er til ham og ikke til os!! Og vi har lavet ønskesedler, men folk har ikke rigtigt holdt sig til den. Det er jo også fint, at de finder på noget selv, men desværre holder de sig stadig indenfor det det "pædagogisk korrekte...

Vi har bare sådan lyst til som forældre selv at gå ud og købe et eller andet sejt legetøj til dem begge og så sige, at julemanden havde tabt et par gaver, som vi fandt et eller andet sted. Men det virker på en måde også lidt forkælet...
Heldigvis skal de have byttet en gave hver, fordi der var dobbeltgængere, så håber vi, at vi kan finde noget godt for ca. 100 kr... og så måske spæde lidt til.

Hvad havde I gjort?

For jeg vil ikke prøve at forklare en 4-årig, at julen handler om andet end gaver. For det gør det vist ikke for ham

Det er vel ikke unormalt at bytte noget, man ikke vil have/ønskede sig. Det er da intet galt i. Det gør vi vel også selv, hvis det ikke falder i ens smag.

Sæt dig ned med ham og find ud af hvilke han vil have byttet, byt dem og laf han vælge noget for de penge han får tilbage.

Synes ikke der bør laves en historie eller lægges flere penge(jo hvis han finder noget og der lige mangler lidt).

Det er ok at bytte ting. 

Anonym skriver:

Tak for jeres input.

Alt er købt online, så desværre kan mange af gaverne ikke byttes, uden man skal til at rette henvendelse til gavegiveren, sende retur osv. Det har vi kun gjort med dobbeltgængerne. Jeg er heller ikke specielt glad for at bytte, kun hvis gaven er helt ved siden af f.eks. hvis jeg fik en slankebog eller tøj, jeg aldrig ville gå i. Men et tæppe, der ikke lige er 100 procent mig, det gemmer jeg.

Da mange af gaverne faktisk er ret billige er det svært at bytte dem, for det kan være svært at finde noget "sejt" i den prisklasse og hvor alle gaver måske tidligere bare var købt i BR eller Legekæden, så er de nu købt i mange forskellige onlinebutikker...

Og han er desværre ikke god til som sådan selv at vurdere, hvad han ønsker sig, for så er det måske en kæmpe robot, der kan skyde og som man skal være 8 år for at bruge eller en kuglebane til 1500 kr.! Og da han samtidig er meget specifik, så er det ikke altid godt nok, hvis man så bare køber noget, der ligner...

Han er også enormt følsom og skuffelsen juleaften og dagen efter var meget stor. Hans skuffelse har lagt sig lidt nu...

Men vi arbejder også lidt med at rumme følelser som skuffelse og misundelse. Det er jo svært selv som voksen!

Jeg er heller ikke den store bytter, men samtidig er det jo også dumt at beholde noget, der aldrig kommer i brug.

Kan godt se problemet med det der er købt online, men så ville jeg nok lave en lille købmandsforretning med min søn og købe noget af det af ham og smide i en gavekasse (altid godt t have lidt liggende man kan give) og så kan din søn købe for de penge.

Jeg ville ikke give ekstra gaver, for han har fået det han har fået, men jo helt okay man hellere vil bytte, og kan man ikke det så kan man finde en løsning.

Anonym skriver:

Tak for jeres input.

Alt er købt online, så desværre kan mange af gaverne ikke byttes, uden man skal til at rette henvendelse til gavegiveren, sende retur osv. Det har vi kun gjort med dobbeltgængerne. Jeg er heller ikke specielt glad for at bytte, kun hvis gaven er helt ved siden af f.eks. hvis jeg fik en slankebog eller tøj, jeg aldrig ville gå i. Men et tæppe, der ikke lige er 100 procent mig, det gemmer jeg.

Da mange af gaverne faktisk er ret billige er det svært at bytte dem, for det kan være svært at finde noget "sejt" i den prisklasse og hvor alle gaver måske tidligere bare var købt i BR eller Legekæden, så er de nu købt i mange forskellige onlinebutikker...

Og han er desværre ikke god til som sådan selv at vurdere, hvad han ønsker sig, for så er det måske en kæmpe robot, der kan skyde og som man skal være 8 år for at bruge eller en kuglebane til 1500 kr.! Og da han samtidig er meget specifik, så er det ikke altid godt nok, hvis man så bare køber noget, der ligner...

Han er også enormt følsom og skuffelsen juleaften og dagen efter var meget stor. Hans skuffelse har lagt sig lidt nu...

Men vi arbejder også lidt med at rumme følelser som skuffelse og misundelse. Det er jo svært selv som voksen!

Et tip som jeg og min svigerinde bruger, netop fordi det er flere familiemedlemmer der altid er så meget i tvivl om hvad de skal vælge fra ønskelisterne, så deler vi faktisk kun 2-4 ønsker ud pr gavegiver. I en prisklasse der matcher deres budget. 

På den måde guider vi - især de ældre i familien - og der er meget sjældent gengangere. Det er jo ligemeget for os forældre om vi ved hvad ungerne får. 

Jeg sendte fx links til 2 ting til min søn her til jul, til mine forældre. Nemt for dem og han får noget han bliver glad for. 

StortOgSmåt skriver:

Det er synd at han er skuffet. Men jeg ville nu ikke bryde mig særligt meget om at min 4-årige var så fokuseret på gaver, ønsker og indhold at han ligefrem var skuffet over at have modtaget noget. Så jeg ville bruge anledningen til en god snak om, at man ikke har krav på gaver eller på bestemte gaver, men at man er heldig hvis folk vil glæde én. At man ikke kan udstikke bestillingslister. Måske ville jeg nedtone fokus på gaver og snak om gaver ved kommende lejligheder. Og hvis der var en dublet eller fx noget som decideret ikke passede eller kunne bruges, ville jeg lade ham bytte dem uden større påstyr og uden at “opgradere”. Glædelig jul

Kunne ikke have skrevet det bedre selv. 

En del af barnelærdom er efter min mening at lære at man ikke kan få alt hvad man ønsker sig og gaver ikke handler om størres eller pris men tanken bag der tæller så nej jeg ville ikke gå ud og bytte   alle gaverne   men bytte nogle af dem der er dobbelt af lige så vel som jeg ville gøre hvis jeg fik dobbelt af noget

Ja selvfølgelig skal man lære det.

men sikke da noget sludder, at drengen ikke må bytte sine 48 puslespil, hvis han hellere vil have en nerfgun eller en racerbil  hvis jeg havde fået noget jeg ikke brød mig om byttede jeg det da også! Man beholder da ikke ting af høflighed og putter i en skuffe. 

CKJ skriver:

Ja selvfølgelig skal man lære det.

men sikke da noget sludder, at drengen ikke må bytte sine 48 puslespil, hvis han hellere vil have en nerfgun eller en racerbil  hvis jeg havde fået noget jeg ikke brød mig om byttede jeg det da også! Man beholder da ikke ting af høflighed og putter i en skuffe. 

Hvor læser du jeg skrive at han ikke må bytte sine puslespil?  jeg skriver at jeg ikke ville bytte alle gaverne man vil bytte dem der var Double af