Skuffet over sine julegaver

Jeg havde bare byttet en del af puslespillene og selv lagt lidt penge oveni. Ville nok gøre som du skriver og sige julemanden havde tabt nogle gaver Altså jeg nyder at købe julegaver til den lille, til gengæld giver jeg ikke gaver til mit barn hele året udover jul og fødselsdag. Elsker at se glæden. Det er måske virkelig upædagogisk at jeg ELSKER at give mange julegaver til mit barn men sådan er det  

Anonym skriver:

En del af barnelærdom er efter min mening at lære at man ikke kan få alt hvad man ønsker sig og gaver ikke handler om størres eller pris men tanken bag der tæller så nej jeg ville ikke gå ud og bytte   alle gaverne   men bytte nogle af dem der er dobbelt af lige så vel som jeg ville gøre hvis jeg fik dobbelt af noget

Det handler jo slet ikke om størrelse eller pris, men om selve “tingene” - svarende til, at du ønskede dig øreringe og en bestemt roman og fik gryder og en hue i stedet. Nok så gode gryder og en virkelig fin hue, men hvis du ikke kan lide at gå med hue og ikke mangler gryder, ville der heller ikke være megen idé i at beholde begge dele. For hvis skyld skulle du det? 

Så længe det ikke er Dudley-fra-Harry-Potter-forkælelse - hvilket jeg bestemt ikke synes, det lyder til -, synes jeg bare, I skal se at tage dem begge med ud og finde et fedt stykke legetøj til hver.

Måske sige I har fået en SMS fra julemanden om, at han er ked af det, men hans sæk var pakket forkert eller sådan noget.

Sådan noget gør ikke ens børn forkælede eller ødelægger dem, og så kan I jo tage nogle forholdsregler til næste jul.

Hvorfor får han kun lov af bytte dobbelt gænger?

Alle år (minus i år) har svigerne købt al mulig bras til mine unger og vi har bare enten bytter det eller solgt det og købt det de ønskede sig.

Det er synd at han er skuffet. Men jeg ville nu ikke bryde mig særligt meget om at min 4-årige var så fokuseret på gaver, ønsker og indhold at han ligefrem var skuffet over at have modtaget noget. Så jeg ville bruge anledningen til en god snak om, at man ikke har krav på gaver eller på bestemte gaver, men at man er heldig hvis folk vil glæde én. At man ikke kan udstikke bestillingslister. Måske ville jeg nedtone fokus på gaver og snak om gaver ved kommende lejligheder. Og hvis der var en dublet eller fx noget som decideret ikke passede eller kunne bruges, ville jeg lade ham bytte dem uden større påstyr og uden at “opgradere”. Glædelig jul

Mor og meget mere skriver:

Det handler jo slet ikke om størrelse eller pris, men om selve “tingene” - svarende til, at du ønskede dig øreringe og en bestemt roman og fik gryder og en hue i stedet. Nok så gode gryder og en virkelig fin hue, men hvis du ikke kan lide at gå med hue og ikke mangler gryder, ville der heller ikke være megen idé i at beholde begge dele. For hvis skyld skulle du det? 

Præcis... at beholde et træpuslespil som man ikke får glæde af, er da åndsvagt?

Jeg bytter da også selv gaver jeg ikke har brug for. 

Vi har kun gaver fra os og fra et hold bedsteforældre. Så jeg ved på forhånd hvad der er i. Jeg sørger altid for at der er noget i som de ønsker sig allermest. Også at der er ca. lige mange gaver og ca. samme pris. Nu da den mindste er 6 år er vi begyndt at kunne tale om det med at man sommetider får gaver som ikke er det man ønskede sig, men at gavegiveren har gjort sig umage og giver i bedste mening. Det er gået så fint denne jul. 

Vi har 5 børn- og virkelig meget legetøj- men julen er for børnene 100% så der er legetøj under træet og juleferien går altid med at lege med det nye. 

Jeg havde købt en ekstra gave i en fart. Og sagt at det var den glemte gave! 

Jeg bytter / sælger de gaver, mine børn ikke vil lege med. 

Jeg har engang, taget mit barn med ud i legetøjsforretningen på hans fødselsdag og købt flere gaver, da han var blevet skuffet over de gaver han fik om morgenen. 

Jeg ville tage min 4-årige med ud i legetøjsforretningen og købe de julegaver han gerne vil have. 

Jeg ville ikke lave en historie om julemanden, men sætte mig ned med mit barn og spørge om hver enkelt gave: vil du beholde og lege med. Og hvis der er nogle gaver som I ved bare vil ligge og samle støv, så gå ud og byt dem til noget som vil blive brugt. 

Jeg ville ikke købe ekstra fordi han var skuffet, for sådan er det jo man får ikke altid det man ønsker sig, men jeg ville da helt klart bytte det som ikke bliver brugt.

Men udover det så får jeg lidt, jamen har han ikke fået noget legetøj, noget han kan lide? Hvis han har så er det næste megrt godt at hjælpe med at vende fokus på der frem for at have fokus på det han ikkw fik 

Anonym skriver:

Min 4-årige søn er så skuffet over sine julegaver - det er synd for ham. Han har stort set kun fået puslespil og spil - intet legetøj, bortset fra det, vi forældre gav ham.

Hans lillebror fik kun et stykke legetøj mere, resten var også puslespil (han elsker så også puslespil).

Han har grædt flere gange i dag og udtrykte allerede juleaften sin skuffelse, for hver gave var bare noget nyt, han ikke rigtig vidste hvad var/var interesseret i.

Vi er sådan nogle "meget pædagogiske" forældre, som gik meget op i pædagogisk korrekt trælegetøj og sådan, da han var baby - men som han er blevet ældre, er det mere ham, der vælger sine ønsker. Det må meget gerne være Spiderman, larmende biler og så videre - vi er ligeglade. Gaven er til ham og ikke til os!! Og vi har lavet ønskesedler, men folk har ikke rigtigt holdt sig til den. Det er jo også fint, at de finder på noget selv, men desværre holder de sig stadig indenfor det det "pædagogisk korrekte...

Vi har bare sådan lyst til som forældre selv at gå ud og købe et eller andet sejt legetøj til dem begge og så sige, at julemanden havde tabt et par gaver, som vi fandt et eller andet sted. Men det virker på en måde også lidt forkælet...
Heldigvis skal de have byttet en gave hver, fordi der var dobbeltgængere, så håber vi, at vi kan finde noget godt for ca. 100 kr... og så måske spæde lidt til.

Hvad havde I gjort?

For jeg vil ikke prøve at forklare en 4-årig, at julen handler om andet end gaver. For det gør det vist ikke for ham

Jeg havde byttet alt det som jeg tænkte ikke var noget og købt noget fra ønskelisten. 
Der er ikke noget ved at have noget liggende som ikke bliver brugt. 
Havde jeg fået en bluse jeg ikke kan lide havde jeg da også byttet den. Hvorfor skal der være anderledes for børnene?