Hvordan siger man denne sætning rigtigt?

“Dækker bord” - men “sætter på bordet” måske der forvirringen er opstået

123321 skriver:

“Dækker bord” - men “sætter på bordet” måske der forvirringen er opstået

Ja, det kunne det meget vel være !

Der er også mange der sige “nu mere xxxxx.... nu mere xxx” i stedet for JO mere.

Sjovt hvor det kommer fra...? En sproglærer der kan forklare det..?

Man dækker bord. Har aldrig hørt nogen sige dækker på bord - min stavekontrol rettede det også til "dækker op".

Men det kan være det er lige som noget i lagt  altså dialekt

Der er også mange der sige “nu mere xxxxx.... nu mere xxx” i stedet for JO mere.

Sjovt hvor det kommer fra...? En sproglærer der kan forklare det..?

Tja. Den kender jeg ikke lige - 
Men generelt kan det siges, at sproget jo udvandes og flytter sig. Dels pga dialekter og dels pga de engelske udtryk. 

Hvis man eksemplevis ser Masterchef (den danske udgave) så udtaler de alle sammen mange af retter forkert i forhold til regler om dansk udtale. (De lægger tryk på første stavelse, hvor vi på dansk (hovedsageligt) lægger tryk på 2. Stavelse i ordet.

Nu er det sådan på dansk, at vi har retninglinjer i forhold til udtale, men ikke har lagt os fast på helt korrekt udtale - og netop det medvirker til at sproget flytter sig meget hurtigt.

Der er ret meget logik og mange regler på dansk. MEN vi har dælme også mange “ikke” regler. Forstået på den måde, at man ikke har helt faste strukturer for det. 

Bjørnetjeneste er jo en klassisk fortolkning (som har EN bestemt betydning) men fordi folk tolker subjektivt (og det er faktisk tilladt på dansk at skabe sine egne udtryk og ord) så har det fået en dobbelt betydning. Og når mange nok over en lang årrække er begyndt at sige/skrive det, så optages det i Retskrivningsordbogen. Det samme med forfordelt - det har mange svært ved. 


Som en anden nævner så er der også det klassiske/ “lagt” ….. Typisk jysk er det at sige: Huset har lagt der” - det findes ikke på dansk. For “lagt” er et aktivt verbum. Det vil sige, at det er en bevægelse og ikke beskriver noget stilstående. 

vi tilegner os også udtryk fra Sverige og Norge. Eksempelvis er “Manden min” norsk. - og det er der en stor generation (typisk 30-45 år pt) som siger. Det er en måde at lyde “sød” på. Og understrege den ømhed man har. Men på dansk eksisterer den syntaks ikke som sådan  

Der findes en masse sider om det, hvis man er interesseret i simple forklaringer ang. grammatik  

Anonym skriver:

Tja. Den kender jeg ikke lige - 
Men generelt kan det siges, at sproget jo udvandes og flytter sig. Dels pga dialekter og dels pga de engelske udtryk. 

Hvis man eksemplevis ser Masterchef (den danske udgave) så udtaler de alle sammen mange af retter forkert i forhold til regler om dansk udtale. (De lægger tryk på første stavelse, hvor vi på dansk (hovedsageligt) lægger tryk på 2. Stavelse i ordet.

Nu er det sådan på dansk, at vi har retninglinjer i forhold til udtale, men ikke har lagt os fast på helt korrekt udtale - og netop det medvirker til at sproget flytter sig meget hurtigt.

Der er ret meget logik og mange regler på dansk. MEN vi har dælme også mange “ikke” regler. Forstået på den måde, at man ikke har helt faste strukturer for det. 

Bjørnetjeneste er jo en klassisk fortolkning (som har EN bestemt betydning) men fordi folk tolker subjektivt (og det er faktisk tilladt på dansk at skabe sine egne udtryk og ord) så har det fået en dobbelt betydning. Og når mange nok over en lang årrække er begyndt at sige/skrive det, så optages det i Retskrivningsordbogen. Det samme med forfordelt - det har mange svært ved. 


Som en anden nævner så er der også det klassiske/ “lagt” ….. Typisk jysk er det at sige: Huset har lagt der” - det findes ikke på dansk. For “lagt” er et aktivt verbum. Det vil sige, at det er en bevægelse og ikke beskriver noget stilstående. 

vi tilegner os også udtryk fra Sverige og Norge. Eksempelvis er “Manden min” norsk. - og det er der en stor generation (typisk 30-45 år pt) som siger. Det er en måde at lyde “sød” på. Og understrege den ømhed man har. Men på dansk eksisterer den syntaks ikke som sådan  

Der findes en masse sider om det, hvis man er interesseret i simple forklaringer ang. grammatik  

 

Jeg ser ikke Masterchef, så jeg ved ikke hvilke ord, deltagerne konsekvent og kollektivt udtaler forkert, men som hovedregel lægger vi oftest tryk på første og ikke anden stavelse på dansk - ikke omvendt.
Fra de første linjer i dit eget indlæg: kender, lige, sproget, flytter, engelske, udtaler, alle, retter, forhold, regler, udtale - har alle tryk på første stavelse, og kun eksempelvis og forkert har tryk på anden. (-Jeg har ikke skrevet de ord, hvor trykket er på tredje stavelse.) 

Pendulord kan man vel sige, at alle har svært ved, fordi de fleste efterhånden ved, at de er tvetydige. Jeg er tilhænger af den deskriptive sprogpolitik, men netop i tilfældet pendulord er det noget rod. Jeg undgår fx konsekvent at bruge “forfordelt”, fordi jeg ikke ved, om modtageren forstår min intention. 

Om det ligefrem er typisk jysk at sige “lagde” og “lagt”, hvor “lå” og “ligget” er korrekt, ved jeg ikke helt. Det store flertal af jyder kan nu godt finde ud af det �� 

Frizzy skriver:

Der er også mange der sige “nu mere xxxxx.... nu mere xxx” i stedet for JO mere.

Sjovt hvor det kommer fra...? En sproglærer der kan forklare det..?

Jeg er overbevist om, at nogen har hørt og forstået “jo” forkert - som “nu” - og derefter selv har anvendt det fejlagtigt. Og så breder det sig. 
Jeg hører og læser også ofte “Det er ikke ensbetydning med …” i stedet for “ensbetydende” - og den desværre efterhånden klassiske “Jeg fik af vide/afvide” i stedet for “at vide”. Eller “At bære den af” i stedet for “bære nag”. 

Jeg er overbevist om, at nogen har hørt og forstået “jo” forkert - som “nu” - og derefter selv har anvendt det fejlagtigt. Og så breder det sig. 
Jeg hører og læser også ofte “Det er ikke ensbetydning med …” i stedet for “ensbetydende” - og den desværre efterhånden klassiske “Jeg fik af vide/afvide” i stedet for “at vide”. Eller “At bære den af” i stedet for “bære nag”. 

 .. kender også de andre fejl du nævner. Jeg ved ikke om folk ikke læser så meget. Jeg synes mit sprog rettes til/korrigeres, ved at jeg læser og ser de rigtige sætninger i bøger. Man kan f.eks. I en bog læse “hun dækkede bordet og så kom gæsterne”. Så vil man hurtigt opdage den fejl. Når jeg tænker over det, kommer mange af fejlene af, at man har hørt forkert.

Mor og meget mere skriver:

Jeg ser ikke Masterchef, så jeg ved ikke hvilke ord, deltagerne konsekvent og kollektivt udtaler forkert, men som hovedregel lægger vi oftest tryk på første og ikke anden stavelse på dansk - ikke omvendt.
Fra de første linjer i dit eget indlæg: kender, lige, sproget, flytter, engelske, udtaler, alle, retter, forhold, regler, udtale - har alle tryk på første stavelse, og kun eksempelvis og forkert har tryk på anden. (-Jeg har ikke skrevet de ord, hvor trykket er på tredje stavelse.) 

Pendulord kan man vel sige, at alle har svært ved, fordi de fleste efterhånden ved, at de er tvetydige. Jeg er tilhænger af den deskriptive sprogpolitik, men netop i tilfældet pendulord er det noget rod. Jeg undgår fx konsekvent at bruge “forfordelt”, fordi jeg ikke ved, om modtageren forstår min intention. 

Om det ligefrem er typisk jysk at sige “lagde” og “lagt”, hvor “lå” og “ligget” er korrekt, ved jeg ikke helt. Det store flertal af jyder kan nu godt finde ud af det �� 

Det er egentligt forkert formuleret. I forhold til Masterchef er det ord som “BER-naise” - altså udenlandske/franske og engelske ord, som jeg hentyder til, som vi bruger regelmæssigt i DK - mest låneord  - og en del fremmedord.  Og de kombineres med stød, som ikke normalt ville eksistere på i en dansk udtalt udgave. Dette fremgår ikke tydeligt af mit indlæg. Og det er faktisk kun det, jeg mener. 

Men der er jo også teknisk set valgt frit tryk på dansk. 

Mht “lagt” så er der flest, der bruger det korrekt. Nu ville jeg gerne kunne henvise til den undersøgelse, hvor jeg har der fra. Men kan simpelthen ikke huske det. Bed bare mærke til det på studiet, netop pga af min jyske familie.

Men det bliver nu bakket op af min egen empiri (min familie som er jysk samt en stor del af mine jyske venner) - der har jeg kun hørt det i de jyske dialekter. :-)

Anonym skriver:

Det er ikke et frasalverbe. (At dække) det vil sige: det ikke har en fast binding til et forholdsord for at have en betydning:

 

ex: få øje på (tager du “på” væk, giver sætningen ingen mening)

Derimod er:” At dække op” et frasalverbum. Det står altså i fast og låst forbindelse for at betyde “dække bord”. 

At dække bord er det korrekte udtryk - rent grammatisk.

 

Så kan der være noget dialekt i deres sprog - mit gæt er sønder/vest Jylland. 

Du kan “dække XXXX til” - det er et transitivt verbum, så det kræver et genstandsled i den sammenhæng.) Men det er en anden sætning.

Men en gang for alle - det er korrekt grammatisk af sige “dække bord” 

 

 

 Vh En sproglærer i dansk som andetsproget. 

 

 

I mit sønderjyske område siger vi "vil du dække bord" med eller uden accent