Deling af barsel og fuldamning?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.073 visninger
47 svar
168 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
14. september 2021

Tinstin

Der er megen tale om at dele barslen mere og det synes jeg, er en god idé - jeg kan selv mærke, hvordan det at have taget to fulde barsler, mens min mand har arbejdet virkelig har sat mig tilbage på arbejdsmarkedet og heller ikke været godt for forholdet. Alle undersøgelser viser, at deling af barslen gavner kvindens karriere, styrker forholdet mellem faren og hans børn, så han også føler sig kompetent og kan hjælpe mere med det huslige, når han selv har prøvet at stå med det hele selv og fundet ud af, at han er præcis lige så god som mor!

Der er dog noget, jeg synes debatten helt mangler - især det forslag, jeg lige har læst om, hvor barslen skal deles 50/50. Hvad med amningen?! Hvad nu, hvis man reelt gerne vil fuldamme i 6 måneder? Hvis man skal overlade barslen til sin mand allerede efter et halvt år skal barnet jo være vant til flaske og/eller begyndt på skemad. Hvad nu, hvis man ikke vil det. Jeg var meget opsat på det der amning og ammede fuldt, indtil de så fik lidt mos ved 6 måneder og de var da begge længe om at spise... Nok 8 måneder, inden de kunne klare sig uden amning en hel dag.

Hvad tænker I andre?

Egentlig er jeg bare for en længere barsel, ligesom i Sverige - så er der tid til at fuldamme, tid til rolig overgangskost og så kan far tage over

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. september 2021

SDD

Profilbillede for SDD
Mor til to piger, fra ‘14 og ‘20

Hos os ville det aldrig have fungeret netop grundet amning. Grundet andre omstændigheder har det heller ikke været muligt alligevel. 
Vores yngste har slet ikke ville være sammen med ham og været meget afhængig af mig og er først blevet bedre de sidste par måneder(12 mdr nu). 
jeg synes som du at det overordnet set er rigtig fornuftigt og en god ide at deles om barslen, men jeg tror ikke på generalisering, men på den enkelte situation/familie. 
Min veninde og hendes kæreste deltes om barslen, men han var også flaskebarn, det gik fantastisk! 
udover ovenstående er jeg også aftenvagt, så hvis jeg skulle have delt barslen ville familien skulle undvære mig fra 14-30-23,30. Det tror jeg ikke er en god ide når baby er så lille. 
Jeg synes helt sikkert det bør være op til den enkelte familie at sammensætte det. 

Anmeld Citér

14. september 2021

Pb18

Først :Jeg synes det ville være ideelt hvis familier selv kunne bestemme, men nu hvor at det er kommet, så er det altså ikke så slemt, som det bliver gjort til. 

Tidligere havde moren øremærket barsel og pånær de to uger efter fødsel var resten af orloven til deling.

Nu er den øremærkede barsel blevet ligeligt fordelt men altså ikke al barsel /orlov. Dvs far får 9 uger som han ikke kan overflytte til mor. Resten kan overflyttes mellem forældrene. Dvs der er fin mulighed for at fuldamme.

Min mand tog de sidste 12 ugers barsel og jeg ammede uden problemer stadig. På det tidspunkt fik vores barn jo en del grød /mad og så ammede jeg om morgenen og eftermiddag /aften.

Anmeld Citér

14. september 2021

Abracadabra

Hvis familierne selv skal bestemme, sker der ingen forandringer, og kvindefag vil fortsat få lavere løn end mandefag. 

Hvis vi VIRKELIG mener, at der skal være ligestilling mellem mænd og kvinder, SKAL der lovgives om fx barsel. 

Ellers må pædagoger og sygeplejersker fortsat finde sig i lavere løn. 

Anmeld Citér

14. september 2021

Janey

Profilbillede for Janey
Pb18 skriver:

Først :Jeg synes det ville være ideelt hvis familier selv kunne bestemme, men nu hvor at det er kommet, så er det altså ikke så slemt, som det bliver gjort til. 

Tidligere havde moren øremærket barsel og pånær de to uger efter fødsel var resten af orloven til deling.

Nu er den øremærkede barsel blevet ligeligt fordelt men altså ikke al barsel /orlov. Dvs far får 9 uger som han ikke kan overflytte til mor. Resten kan overflyttes mellem forældrene. Dvs der er fin mulighed for at fuldamme.

Min mand tog de sidste 12 ugers barsel og jeg ammede uden problemer stadig. På det tidspunkt fik vores barn jo en del grød /mad og så ammede jeg om morgenen og eftermiddag /aften.

I det forslag, der kom i går, er der lagt op til 11 uger til far i stedet for de "kun" 9 uger, der var lagt op til pga. EU lovgivningen, men ja med den model, der er lagt op til, er fuldamning stadig en mulighed. 

Forslaget i overblik:

som udgangspunkt deler mor og far barslen ligeligt.

11 uger er øremærket til mor og 11 uger er øremærket til far og dette kan der ikke ændres på. De øvrige uger kan man dog fordele som man vil, men man skal selv aktivt tilvælge at ændre fordelingen med halv til hver.

Mor kan derfor stadig få en lang barsel med fuldamning, men man skal selv gå ind og ændre på det. Hvordan er ikke kommet frem men mon ikke det er via besked til Udbetaling Danmark. 

Forslaget er ikke vedtaget endnu, men det kommer helt sikker senest i 2022, da direktivet er vedtaget i EU, og Danmark er derfor forpligtet til at følge det, selv om nogle partier stritter imod. 

Anmeld Citér

14. september 2021

Pb18

Janey skriver:

De 11 uger er inkl de to uger efter fødslen, som far også havde før, så det nye er 9 uger øremærket barsel. Men det er kommunikeret enormt rodet og det hjælper ikke på forvirringen omkring hvad det kommer til at betyde for de enkelte familier 

Anmeld Citér

14. september 2021

Fortvivlet

Profilbillede for Fortvivlet

Jeg synes det er forfærdeligt at man vægter "ligestilling" over barnets perspektiv.

For fanden hvor er det synd for de små børn for de bliver altså taberne i det her. Forstået på den måde at mange børn vil komme det tidligere i pasning end før, da mange ikke har mulighed for at lade mændene tage barslen. (Eller at mændene rent faktisk ikke er har lyst (ligesom nogle kvinder ikke har, hvor manden så tager den), lad folk bestemme selv, ingen grund til at skulle lovgive om sådan noget (jeg ved godt det er EU der går ind og blander sig)

Anmeld Citér

14. september 2021

Anonym

Argumentet med at nogle (både mænd og kvinder) ikke "har lyst" til at tage barsel; den er SÅ tynd! I nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre pga sygdom og lignende, men hallo - får man et barn er der sgu ikke noget der hedder at man ikke "har lyst til barsel". Mange mænd er "heldige" at deres kærester/koner gerne vil være på barsel, men snart er der altså dårligere mulighed for at "slippe". Og det er godt! 

Jeg har sgu heller ikke "lyst" til at skifte lortebleer eller tørre op når mit barn har kastet op i sengen, eller stå op kl røvhul lørdag morgen - men det er bare en del af pakken når man får børn, og så tager man det med. En far der hellere vil sende sit barn i vuggestue meget tidligt frem for at være på barsel i 9 uger skal tænke over sine prioriteter. 

Anmeld Citér

14. september 2021

drabo

Profilbillede for drabo
Anonym skriver:

Ja - og det argument var åbenbart ikke vigtigt dengang det kun var kvinderne som var tvunget på barsel i 14 uger.

Synes netop det nye signal er at børn er begge parters ansvar og pligt allerede fra fødslen - og dem som som snakker om barnets tarv - så får barnet netop nu to primære forældre fremfor en plus (lyder det til på nogen) en legeonkel som faktisk helst vil være fri for at være sammen med barnet.

Og desuden er det barselsdagpengene der formodentlig kaldes barsel - selvom mange måske ikke ved det er det allerede muligt idag at holde 32 ugers forældre orlov for begge forældre - men der er kun barseldagpenge til 32 uger samlet - faktisk kan forældrene idag samlet holde 112 ugers barsel (men der medfølger kun 50 ugers dagpenge) - dvs. det er altså ikke retten til barsel som lægges om, men derimod staten som beslutter at den vil give et økonomisk incitament til at flere mænd holder mere barsel  - Det vil altså være muligt at spare op - det drejer sig om i alt 9 ugers barselsdagpenge efter skat, som  man mister såfremt far ikke holder barsel. 

Al forandring er svær, men jeg tror på at det vil gøre meget godt for både børn og forældre, at fædrene kommer mere på banen tidligere, og jeg tror på at fædrene faktisk godt kan finde ud at tage sig af deres børn, når de nu ikke længere har samme mulighed for at trække jeg har ikke lyst kortet. Man kan jo se det virker i vores nabolande - hvor der allerede nu er en god del øremærket barsel til far.

Hvem ved måske bliver der også længere mellem opslagene om kærester/mænd som ikke deltager i familielivet og arbejdet i hjemmet, når den længere barsel til fædre slår igennem for alvor.

Anmeld Citér

14. september 2021

Janey

Profilbillede for Janey
Pb18 skriver:

De 11 uger er inkl de to uger efter fødslen, som far også havde før, så det nye er 9 uger øremærket barsel. Men det er kommunikeret enormt rodet og det hjælper ikke på forvirringen omkring hvad det kommer til at betyde for de enkelte familier 

Så misforstod jeg dit indlæg, da det lød som om, at du mente, at far havde øremærket barsel i 9 uger i alt og ikke, at de nye regler giver far yderligere 9 ugers øremærket barsel oveni de 2 far allerede har, så det nu er 11 uger i alt.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.