Abracadabra skriver:
Helt enig! Angst er irrationelt.
MEN angsten er den angstes. Er man angst for hunde og har fundet ud af, at i den private skov går ejerens hund frit, må man jo finde et andet sted at gå tur. Ligesom man må tage trappen frem for elevatoren, hvis man ikke bryder sig om trange rum.
Man må bare ikke pålægge andre restriktioner af hensyn til sin egen angst. Hunden må gå frit i ejerens skov. Folk må godt køre i elevator. Er man angst, må man selv arbejde med det - ikke forbyde hunden i privat skov eller installation af elevatorer i højhuse.
Jeg er helt enig i at man ikke skal pålægge andre at omlægge deres vaner fordi man har en angst, men der er regler der skal overholdes og jeg synes du skøjter fint udenom de regler der er og som er gældende for både mig og hende. Jeg synes du går efter manden frem for bolden.
Jeg går i en skov på en offentlig sti hvor jeg er i min fulde ret til at gå. Her skal hunde være i snor. Hun ejer skoven men naturstyrrelsens regler er stadig gældende. Lidt ligesom at gå på naturstien mellem landmandens marker. Jeg ville aldrig gå ud på markerner men forventer også jeg kan gå på stien i “fred”.
Tænk hvis det var et barn det var sket for. Derudover kan hunden når den er løstgående genere de vilde dyr i skoven.
Anmeld
Citér