Hvad sker der med min dreng

Anonym skriver:

Jeg forsøger at gøre det kort. 

Min søn er lige blevet 5 år her i februar. 
For 6/7 måneder siden tog jeg ham ud af daværende børnehave, grundet flere alvorligt kritiske ting fra pædagogernes side. 
Efter at være faldet til i den nye børnehave er han blevet så meget mere sig selv og er i rigtig god trivsel. For det meste. 

Der er en anden dreng i børnehaven, ældre end min dreng. Drengen her er enormt udadreagerende og voldsom. Han slår stort set min dreng hver dag, men også de andre børn. Han løber altid ustyrligt rundt og han har også flere gange kommet løbende og slået mig i måsen når jeg har stået i garderoben. 

Jeg nævner faktisk problemet hver dag for lederen, men af gode grunde må hun selvfølgelig ikke diskutere andre børn med mig. Jeg gør det meget klart for dem at den måde min dreng er blevet på efter mødet med den anden dreng, den er voldsom. Han er begyndt at slå og være meget udadreagerende. Han flyver rundt og afhentning om eftermiddagen kan sagtens tage 45 minutter. 

Når det er ude/legepladstid i børnehaven så sker det ofte at de ikke kan få min dreng ud. Han bliver ulykkelig og umulig at tale med. Han giver udtryk for han bare vil være alene og i ro og fred. 

I situationer både hjemme og i børnehaven hvor der bliver stillet krav som fx “nu skal vi allesammen ud og vaske hænder fordi vi skal spise” så reagere min dreng voldsomt. Han græder og vil hverken det ene eller andet. 

Han var knap 3 år før han begyndte at snakke. 

Udover ovenstående kan jeg nævne at far og jeg ikke er sammen længere. Men har et super fint forhold og samarbejde omkring vores dreng. De første par år var der ikke ret meget samvær, men for knap to år siden ændrede det sig. Vi startede stille men trappede relativt hurtigt op til hver anden weekend med to overnatninger. Vores trives. Han er glad. Både hos far men også hos mig. 

Far har en ny kæreste. De har fået et barn sammen for nogle måneder siden. Der kom den helt klassiske reaktion. Intet jeg bekymrede mig om. 

Men... Nu er det hele nået punkt hvor jeg ikke aner hvad jeg skal stille op. For 4 måneder tid siden ca der ville min dreng pludselig ikke være hos far til overnatning. Vi forsøgte men det endte med far altid ringede og måtte køre min dreng hjem. Vi trappede samvær ned til hver anden weekend med kun en overnatning. Uden held. Vi gik yderligere ned til et par timer hver anden lørdag. 
Idag kommer far. De tager afsted. Begge smiler og er glade. Men der går kun kort tid, så vender det. Min dreng bryder sammen, råber og skriger, slår far, sparker far, åbner selen i bilen, og græder helt utrøsteligt. Han vil hjem. Han savner mig. Jeg forsøger efter bedste evne at få det løst. Men han bliver ved med at sige at han savner mig og er bange for han ikke kommer hjem igen og det til trods forat han ALTID er blevet kørt hjem. Der har aldrig været problemer mellem far og jeg. 

Tænkte i starten at min dreng måske bare er lidt følsom og havde en periode hvor han ikke ville væk fra mig. Men det fortsætter. 

Jeg har for nylig kontaktet en børnesagkyndig som sagde at far og jeg skulle fastholde planen om samvær da et barn på 5 ikke kan eller skal tage den beslutning. Men det fungere jo for pokker ikke. Nu er far og Jg enige om at stoppe samvær for en periode og give vores dreng ro.

 

Grundet konflikterne med drengen fra børnehaven, er der nu sat akt pædagog på min dreng. Hvilket er ok. Hun er sød og tænker det kun kan gavne ihvertfald at høre hendes mening. 

Mine egne tanker går på ting:

 

1: enten er min dreng bare ekstremt følsom og har svært ved at rumme alt for meget og at den ændrede adfærd i høj grad handler om han kopiere den større dreng fra børnehaven. 

2: adhd (jeg har det selv i svær grad)

3: autisme/aspergers

 

Men de to sidste synes jeg ikke HELT matcher hvordan min dreng er. 

Jeg kommer ikke til at uddybe nærmere umiddelbart, men jeg håber at der sidder måske bare én der har et godt råd, en ide til hvad pokker der er eller noget helt andet.

Dumme kommentarere ønsker jeg ikke, da det her i forvejen er ganske svært. 

HJÆLP EN MEGET FRUSTRERET MOR!

For det første vil alle forældre gøre deres aller bedste for deres børn. Det vil i hvert fald største delen. 

Og når det så er sagt, så udfra hvad du skriver så synes jeg at det er en lille dreng der har oplevet for meget ændringer på så kort tid. Og han er ikke kun få måneder gammel, han er 5 år. Så klart han kan se og aller mest mærke de ændringer der er sket for ham, så hurtigt. Self regerer han på det. Han har ikke brug for der sker mere ændringer i hans liv pt. Så det at lave mere ændringer i hans liv, ved ikke at han ser far. Jamen det vil jo ikke gøre det nemmere for drengen. Når nu de endelig har et bånd sammen så det sku ikke godt at bryde den igen forså derefter opretter den igen hvor i så starter forfra.  

Giv ham struktur og faste rammer. Og han er 5 år han forstår godt hvis i siger at i ikke vil ha han slå. I skal forstå ham og rumme ham. Fordi der er sket meget for ham på kort tid. Men lad ham ikke styre jer og heller ikke slå. 

Og ja børn kopier hinanden. Men jeres dreng har haft for mange ændringer i hans liv på kort tid. Det er ikke drengen i børnehaven der er skyld i jeres barns måde at være på. 

Jeg ved godt du ikke svarer, men måske læser du stadig med  

Jeg læste lige start indlægget igen. Du skriver at også hjemme hos dig reagerer han meget kraftigt når der stilles krav. Hvis din tese skal holde med at "sådan skal børn ikke have det" hvad så hjemme hos dig? Skal i også droppe "samværet" når han får de her nedsmeltninger? Og hvad så? Er det så kommunen der skal tage over? 

Nej, det skal i naturligvis overhovedet ikke og det er egentlig også min pointe ift far.. børn er udfordrende og nogen børn har udfordringer. Vores opgave er at rumme det. Og jeg tror ikke på at noget barn har gavn af at far er en figur der kan forsvinde ud af ens liv. Far skal være nøjagtig ligeså pålidelig, konstant og omsorgsgivende som dig. Det er klart det bedste for alle børn, (såfremt forældrene er normalt fungerende.)

Anonym skriver:

Som en der har været på siden i et stykke tid .. så kan jeg sige at fortvivlet kan være hård i sin retorik. Lad dig ikke gå på af det.

Selvfølgelig gør du dit bedste og du står I en hård situation, med en dreng der reagerer voldsomt. 

Når du selv har udfordringer og psykiske lidelser ofte også har et genetisk element, så ville jeg få ham udredt. Her vil du/ I også kunne få hjælp og redskaber. Min søn har aspergers .... og nej det er ikke altid at man kan forvente samme adfærd som hos andre børn. Så det der med at man liiiiige skal gøre sådan og sådan - det er bare ikke så nemt. 

Få en børnepsykiater/ psykolog til at udrede og komme med input.

Nu har jeg selv siddet med udredninger af den aldersgruppe i psykiatrien, i dag arbejder jeg med unge, men for at sige, jeg har været der som fagperson. Vi ville aldrig tilbyde udredning af en dreng, der har en adfærd, der med en del sandsynlighed kan forklares på baggrund af flere væsentlige ændringer på kort tid og usikre rammer. Det ville ikke være rimeligt for barnet, idet vi ville skulle vurdere ud fra adfærd, som kan forklares på anden vis. Hos os ville han være blevet afvist til udredning.

Derudover tager man ikke ret ofte børn i den alder i udredning, hvis ikke PPR har været inde over. Dette netop for at lave en indledende vurdering og for at der er nogen, der først har hjulpet børnehave og forældre med at skabe nogle tydelige, pædagogisk rammer om barnet. Dette fordi pædagogisk indsats i mange tilfælde øger trivsel så meget, at det slet ikke er relevant med udredning. 

Så jeg ville bestemt ikke tilråde udredning i så ustabile rammer. Ikke en gang de unge tager vi ind, hvis deres liv er fuldt af ydre kaos - så siger vi, at når der er tale om, der er sket meget fx med forældrene, i skolen, dødsfald, whatever, så skal der ro på det først, før vi kan se på fx autisme eller ADHD.

Så trådstarter, hvis det endelig skal være, så ville jeg mere spørge børnehaven, og der kan komme kontakt til PPR. Dette ift at vejlede børnehaven og jer pædagogisk, ift hvordan i kan hjælpe ham i bedre trivsel i alt det kaos, der foregår omkring ham.