Hvad sker der med min dreng

Jeg forsøger at gøre det kort. 

Min søn er lige blevet 5 år her i februar. 
For 6/7 måneder siden tog jeg ham ud af daværende børnehave, grundet flere alvorligt kritiske ting fra pædagogernes side. 
Efter at være faldet til i den nye børnehave er han blevet så meget mere sig selv og er i rigtig god trivsel. For det meste. 

Der er en anden dreng i børnehaven, ældre end min dreng. Drengen her er enormt udadreagerende og voldsom. Han slår stort set min dreng hver dag, men også de andre børn. Han løber altid ustyrligt rundt og han har også flere gange kommet løbende og slået mig i måsen når jeg har stået i garderoben. 

Jeg nævner faktisk problemet hver dag for lederen, men af gode grunde må hun selvfølgelig ikke diskutere andre børn med mig. Jeg gør det meget klart for dem at den måde min dreng er blevet på efter mødet med den anden dreng, den er voldsom. Han er begyndt at slå og være meget udadreagerende. Han flyver rundt og afhentning om eftermiddagen kan sagtens tage 45 minutter. 

Når det er ude/legepladstid i børnehaven så sker det ofte at de ikke kan få min dreng ud. Han bliver ulykkelig og umulig at tale med. Han giver udtryk for han bare vil være alene og i ro og fred. 

I situationer både hjemme og i børnehaven hvor der bliver stillet krav som fx “nu skal vi allesammen ud og vaske hænder fordi vi skal spise” så reagere min dreng voldsomt. Han græder og vil hverken det ene eller andet. 

Han var knap 3 år før han begyndte at snakke. 

Udover ovenstående kan jeg nævne at far og jeg ikke er sammen længere. Men har et super fint forhold og samarbejde omkring vores dreng. De første par år var der ikke ret meget samvær, men for knap to år siden ændrede det sig. Vi startede stille men trappede relativt hurtigt op til hver anden weekend med to overnatninger. Vores trives. Han er glad. Både hos far men også hos mig. 

Far har en ny kæreste. De har fået et barn sammen for nogle måneder siden. Der kom den helt klassiske reaktion. Intet jeg bekymrede mig om. 

Men... Nu er det hele nået punkt hvor jeg ikke aner hvad jeg skal stille op. For 4 måneder tid siden ca der ville min dreng pludselig ikke være hos far til overnatning. Vi forsøgte men det endte med far altid ringede og måtte køre min dreng hjem. Vi trappede samvær ned til hver anden weekend med kun en overnatning. Uden held. Vi gik yderligere ned til et par timer hver anden lørdag. 
Idag kommer far. De tager afsted. Begge smiler og er glade. Men der går kun kort tid, så vender det. Min dreng bryder sammen, råber og skriger, slår far, sparker far, åbner selen i bilen, og græder helt utrøsteligt. Han vil hjem. Han savner mig. Jeg forsøger efter bedste evne at få det løst. Men han bliver ved med at sige at han savner mig og er bange for han ikke kommer hjem igen og det til trods forat han ALTID er blevet kørt hjem. Der har aldrig været problemer mellem far og jeg. 

Tænkte i starten at min dreng måske bare er lidt følsom og havde en periode hvor han ikke ville væk fra mig. Men det fortsætter. 

Jeg har for nylig kontaktet en børnesagkyndig som sagde at far og jeg skulle fastholde planen om samvær da et barn på 5 ikke kan eller skal tage den beslutning. Men det fungere jo for pokker ikke. Nu er far og Jg enige om at stoppe samvær for en periode og give vores dreng ro.

Grundet konflikterne med drengen fra børnehaven, er der nu sat akt pædagog på min dreng. Hvilket er ok. Hun er sød og tænker det kun kan gavne ihvertfald at høre hendes mening. 

Mine egne tanker går på ting:

1: enten er min dreng bare ekstremt følsom og har svært ved at rumme alt for meget og at den ændrede adfærd i høj grad handler om han kopiere den større dreng fra børnehaven. 

2: adhd (jeg har det selv i svær grad)

3: autisme/aspergers

Men de to sidste synes jeg ikke HELT matcher hvordan min dreng er. 

Jeg kommer ikke til at uddybe nærmere umiddelbart, men jeg håber at der sidder måske bare én der har et godt råd, en ide til hvad pokker der er eller noget helt andet.

Dumme kommentarere ønsker jeg ikke, da det her i forvejen er ganske svært. 

HJÆLP EN MEGET FRUSTRERET MOR!

Jeg tænker meget af det ligger på alderen, altså tror også det handler om at han gerne vil bestemme .

Tænker i hvertfald ikke du kan give en dreng der slår skylden for at du er 45 min om at indfange din dreng (der skal selvfølgelig også tages hånd om drengen som slår, men det må vi gå ud fra bliver gjort)

Der forgår meget omkring din dreng udfra, hvad jeg kan læse. Jeg ville holde fast i struktur dvs også bevarer samværet, da din dreng ellers slet ikke ved hvor han har nogen. Så struktur, voksne han kan regne med. Dvs hvis I stiller et krav, så skal i stå fast.

Fortvivlet skriver:

Jeg tænker meget af det ligger på alderen, altså tror også det handler om at han gerne vil bestemme .

Tænker i hvertfald ikke du kan give en dreng der slår skylden for at du er 45 min om at indfange din dreng (der skal selvfølgelig også tages hånd om drengen som slår, men det må vi gå ud fra bliver gjort)

Der forgår meget omkring din dreng udfra, hvad jeg kan læse. Jeg ville holde fast i struktur dvs også bevarer samværet, da din dreng ellers slet ikke ved hvor han har nogen. Så struktur, voksne han kan regne med. Dvs hvis I stiller et krav, så skal i stå fast.

Jeg tror ikke helt du forstår omfanget af det. Og fair nok hvis DU ville fastholde samvær uanset hvad. Men vi står med en dreng der lukker fuldstændig af. Sparker og slår sin far. Han stopper ikke. Han er dybt ulykkelig. Fuldstændig utrøstelig. Skal han have det sådan i den tid far har ham? Det er da på ingen måde godt for noget som helst barn. 

Fortvivlet skriver:

Jeg tænker meget af det ligger på alderen, altså tror også det handler om at han gerne vil bestemme .

Tænker i hvertfald ikke du kan give en dreng der slår skylden for at du er 45 min om at indfange din dreng (der skal selvfølgelig også tages hånd om drengen som slår, men det må vi gå ud fra bliver gjort)

Der forgår meget omkring din dreng udfra, hvad jeg kan læse. Jeg ville holde fast i struktur dvs også bevarer samværet, da din dreng ellers slet ikke ved hvor han har nogen. Så struktur, voksne han kan regne med. Dvs hvis I stiller et krav, så skal i stå fast.

Derudover behøver du slet slet ikke rulle øjne. Og jeg giver overhovedet ikke nogen skylden. Jeg skrev ned hvad jeg tænker. Der er kæmpe forskel. I øvrigt kan jeg fortælle dig at pædagogerne siger at det er ret normalt at de mindre børn kopiere de større børn fordi de ser op til dem. Dog tænker jeg at problemet er noget andet. Men hvad, det ved jeg ikke. 

Jeg tror ikke helt du forstår omfanget af det. Og fair nok hvis DU ville fastholde samvær uanset hvad. Men vi står med en dreng der lukker fuldstændig af. Sparker og slår sin far. Han stopper ikke. Han er dybt ulykkelig. Fuldstændig utrøstelig. Skal han have det sådan i den tid far har ham? Det er da på ingen måde godt for noget som helst barn. 

Men udfra det du skriver læser jeg en dreng der styre det hele og det er altså mega frustrerede for et så lille barn. - Her hæftet jeg mig meget ved at det tager 45 min at hente ? Wtf det skal en dreng på 5 år, da slet ikke styre.

Så jeg læser en dreng der har brug for struktur, faste rammer, konsekvens, opmærksomhed og tydelige voksne.

Det der kommer ud af at fastholde samværet er at han ikke styre det, men at der er voksne omkring ham der viser ham at de bestemmer og passer på ham, det er formentlig en periode og han finder nok hurtig ud af at der er nogen ting man skal, og nogle børn har bare svært ved skifte situationer. Hvad kommer der ud af at stoppe samvær tænker du? - Fjerne far og søn fra hinanden og dermed gøre deres relation svagere igen? Når i genoptager det igen kommer samme problem sikkert igen .

Men lige nu har du sat dig i en rolle hvor du går til modangreb og så er det altså svært at give dig råd og rådgive, hvad siger fagfolkene omkring dig? (Hvis du lytter til dem?)

Fortvivlet skriver:

Men udfra det du skriver læser jeg en dreng der styre det hele og det er altså mega frustrerede for et så lille barn. - Her hæftet jeg mig meget ved at det tager 45 min at hente ? Wtf det skal en dreng på 5 år, da slet ikke styre.

Så jeg læser en dreng der har brug for struktur, faste rammer, konsekvens, opmærksomhed og tydelige voksne.

Det der kommer ud af at fastholde samværet er at han ikke styre det, men at der er voksne omkring ham der viser ham at de bestemmer og passer på ham, det er formentlig en periode og han finder nok hurtig ud af at der er nogen ting man skal, og nogle børn har bare svært ved skifte situationer. Hvad kommer der ud af at stoppe samvær tænker du? - Fjerne far og søn fra hinanden og dermed gøre deres relation svagere igen? Når i genoptager det igen kommer samme problem sikkert igen .

 

Men lige nu har du sat dig i en rolle hvor du går til modangreb og så er det altså svært at give dig råd og rådgive, hvad siger fagfolkene omkring dig? (Hvis du lytter til dem?)

Synes du er grov. Bliver faktisk ret ked af den måde du skriver på. Jeg gjorde det ganske kort. 
I børnehaven går min drengs lillebror også. Så der er to børn der skal gøres klar og det er ikke hver dag det tager SÅ lang tid. Derudover er hele vores hverdag og liv MEGET struktureret. På alle måder. 
så kan det godt være du læser det som om han er en dreng der styre det hele, men det er han ikke. Langt fra. Og den periode du snakker om det sikkert er, den har varet længe nu. Jeg har hele tiden været for at fastholde samværet. Hvilket vi gjorde det første stykke tid, det resulterede i en dreng der ikke spiste eller drak, en dreng der lukkede helt af for sin far. En dreng der græd fuldstændig hjerteskærende. Det skal ingen børn være i! Ihvertfald ikke mine. At du vil byde dine børn det, værsgo!

Kære TS

Jeg ikke noget input omkring din drengs adfærd, men synes i forhold til samværet med far at det er vigtigt de stadig er sammen, så kunne far ikke komme og spise en gang om ugen og så "bare" få et par timers hygge hvor du også er i nærheden. Så har de stadig hinanden men måske din dreng kan finde mere ro i det når ikke der sker et skifte hjem til far, hvor kæresten og den lille ny også fylder.

Håber i finder en god løsning hvor far er med i hverdagen og din dreng er glad og tilfreds.

Fortvivlet skriver:

Men udfra det du skriver læser jeg en dreng der styre det hele og det er altså mega frustrerede for et så lille barn. - Her hæftet jeg mig meget ved at det tager 45 min at hente ? Wtf det skal en dreng på 5 år, da slet ikke styre.

Så jeg læser en dreng der har brug for struktur, faste rammer, konsekvens, opmærksomhed og tydelige voksne.

Det der kommer ud af at fastholde samværet er at han ikke styre det, men at der er voksne omkring ham der viser ham at de bestemmer og passer på ham, det er formentlig en periode og han finder nok hurtig ud af at der er nogen ting man skal, og nogle børn har bare svært ved skifte situationer. Hvad kommer der ud af at stoppe samvær tænker du? - Fjerne far og søn fra hinanden og dermed gøre deres relation svagere igen? Når i genoptager det igen kommer samme problem sikkert igen .

 

Men lige nu har du sat dig i en rolle hvor du går til modangreb og så er det altså svært at give dig råd og rådgive, hvad siger fagfolkene omkring dig? (Hvis du lytter til dem?)

Jeg bliver faktisk enormt såret over den måde du skriver til mig på. Som om jeg er idiot og kun ønsker at fjerne far og søn fra hinanden. Du skriver til mig som om jeg er en elendig mor. “Hvis du lytter til dem” ærlig talt du er da ikke særlig rar. Jeg ønsker ikke at svare længere. Jeg står i en vildt frusterende situation med en dreng der ikke har det godt og den første der skriver jorde mig fuldstændig. 
der kommer ikke flere svar herfra. Forhåbenligt kan en moderator enten slette eller lukke den her tråd. 
Men du skal have tusind tak for at have stukket til mig så jeg nu sidder tilbage med en følelse af at være en elendig mor samtidig med tårerne triller ned af mine kinder. TAK. 

Synes du er grov. Bliver faktisk ret ked af den måde du skriver på. Jeg gjorde det ganske kort. 
I børnehaven går min drengs lillebror også. Så der er to børn der skal gøres klar og det er ikke hver dag det tager SÅ lang tid. Derudover er hele vores hverdag og liv MEGET struktureret. På alle måder. 
så kan det godt være du læser det som om han er en dreng der styre det hele, men det er han ikke. Langt fra. Og den periode du snakker om det sikkert er, den har varet længe nu. Jeg har hele tiden været for at fastholde samværet. Hvilket vi gjorde det første stykke tid, det resulterede i en dreng der ikke spiste eller drak, en dreng der lukkede helt af for sin far. En dreng der græd fuldstændig hjerteskærende. Det skal ingen børn være i! Ihvertfald ikke mine. At du vil byde dine børn det, værsgo!

Du spørger om råd, du får dem. Jeg har på intet tidspunkt skrevet noget om din forældreevne, for jeg kender dig ikke, så jeg kan ikke se jeg er grov, men du går til modangreb med det samme og det forstår jeg ikke når du selv opretter en tråd og spørger efter råd, så derfor tænker jeg bare om du lytter til hvad pædagogerne har at sige, de kender jo dit barn bedre end os på et forum

Jeg har selv tre børn i VG/bh og det har aldrig taget 45 min. Det er altså meget længe, især nu hvor det er Corona og forældre skal opholde sig så lidt så muligt i institutionen.

På mit job ser jeg forældre der heller ikke formår at sætte rammer for deres barn, som også har lange afhentninger, simpelthen fordi de ikke formår at sige, "så nu går vi".

Jeg kan kun svare ud fra det du skriver.

Desuden byder jeg ikke mine børn det, da jeg stadig er sammen med deres far, så den skal jeg ikke have hængene på mig, men det handler om at se på hvad der er bedst for barnet på den lange bane og ikke kun i nuet

Sikke en situation, kan godt forstå det går dig på. 

jeg synes heller ikke umiddelbart det lyder som en dreng der har hverken autisme eller ADHD - men omvendt ved jeg alt alt for lidt om ham til at kunne udtale mig om det. 

men jeg tænker i også må have en PPR psykolog og en familierådgiver  fra kommunen der kan hjælpe og guide jer? 

jeg tror umiddelbart ikke nogle børn har godt af at cutte kontakten med far for at få ro (medmindre naturligvis at far er skod far, men sådan tror jeg ikke det er). Men jeg kan også godt følge at den nuværende samværsaftale er lidt uholdbar. Men kunne man forstille sig i lavede noget fælles med jeres søn eller far havde samvær nogle få timer hvor de kunne lave noget hyggeligt, spise is, gå på legeplads - måske uden fars nye familie, hvis jeres søn ikke rigtig kan rumme det nye.