En underretning er som en e-mail med et “vigtigt” flag på. Intet andet.
Det er som at sende prioriteret post til kommunen.
En underetning er med andre ord en form for kommunikation med kommunen, som de skal tage stilling til - for ellers ryger det ned i bunken.
Vi har selv bedt om en underretning for at få hjælp. Vi stod med et alvorligt sygt barn, som ingen kunne hjælpe, fordi diagnosen var så ukendt.
Underetningen gjorde ikke en skid. Vi fik en samtale med en socialrådgiver som sagde “Vi ved ikke, hvad vi kan gøre for at hjælpe, da sagen er som kompleks. Prøv et andet sted. Hav en god dag” (hun sagde det på en anden måde, men helt forsimplet var det den besked vi fik)
Så: en underetning er en e-mail til kommunen som betyder “hov. Se lige her.” Indholdet skal så være MeGET alvorligt før der sker noget som helst a la tvangsfjernelse.
Kommunen er forpligtet til at rådgive en familie i krise. Så en underetning er for at hjælpe.
Men hvad der virkelig bekymrer mig er, at du, TS er så bekymret for en underetning, når dit liv sejler så meget rundt. Dit selvværd er jo helt i bund!
Du kan sagtens være en god mor med dårligt selvværd. Der er bare en meget høj risiko for, at du viser din datter, at man skal være en person som lader sig træde på til alle tider. At man skal være selvudslettende og behage. Ting som man bliver ulykkelig af - som du selv skriver.
Din fineste opgave som mor er at lære dine børn at klare livet og være glade for det.
Men det gør man ikke, ved at leve et liv som dit.
Her tænker jeg også på dine andre tråde. Du er i et meget usundt parforhold.
Hvad er det, du vil med dit liv? Hvad vil du lære dine børn?
Hvis svaret er, at du vil være tilfreds med dit liv og lære dine børn det samme - så skal du i hvertfald gøre noget andet.
Du er i krise. Krise gør at man bliver angst og tænker uklart. Det tager nogle dage til uger om at blive bedre psykisk, så du kan se dit liv mere klart.
Flyt væk fra din mand. Få noget luft. Sig du trænger til luft i 14 dage.
