Jeg blev ringet op af skolen.....

lineog4 skriver:

Først jeg ville ikke som lærer sende en underretning af sted efter en episode med et barn som var ked af det,. Selvsagt hvis jeg i forvejen var obs på mistrivsel så ville jeg handle. Men jeg ville ikke handle ved at sende en underretning afsted uden du vidste det - jeg ville indkalde til et hurtigt bekymringsmøde, hvor vi i fællesskab så på en underretning- underretningen er jo ikke fordi du og din kæreste/mand er dårlige forældre, men fordi du og din kæreste/mand har brug for råd og vejledning til at få en familie til at hænge sammen, så jeres datter trives. 

Og når det er skrevet, så håber jeg både du og din kæreste/mand fik et wake up call. Jeres datter reagerer ikke kun på de høje råb, hun reagerer på en stemning, og hvis det virkelig forholder sig som du skriver om eftermiddagsmaden, så tænker jeg du ikke skal tage skylden alene på dine skuldre. Helt ærligt at skulle servere eftermiddagssnak for en voksen mand og så endda blive kritiseret - stod jeg klar med æbleskiver når min mand kom hjem (eller mine børn for den sags skyld), så fik jeg et kys og tak. Stod jeg ned intet (hvilket er virkeligheden hos os 99% af tiden), så fik jeg et kys og hej. 

Man må gerne forkæle hinanden, min dejlige mand laver the til mig hver morgen og jeg påskønner det. Gjorde han ikke, jamen så gjorde han ikke og så gjorde jeg det selv. Ingen angreb, ingen surhed, ingen dårlig samvittighed der blev givet videre osv.

I skal finde en måde at være voksne sammen, hvor ja I skal også være kærester og romantiske og og og, men jeres primære opgave lige nu er at finde en form for familielivet der giver jeres datter ro og tryghed. Det kan betyde at række hånden ud efter hjælp via en underretning, det kan være hjælp anden vej fra, det kan være I kan klare det selv, og det kan også være et brud - det skal I finde ud af  men I har lige nu fået et hint om, at den måde I lever nu påvirker jeres børn og det skal I reflektere over og ende med handlinger.

Jeg har fået et kæmpe wake up call!! Jeg har sygemeldt mig på arbejdet.... Jeg er simpelthen så ked af det, flov og bekymret. Det kører konstant i mit hoved  Jeg er SÅ bange for hvad der skal ske/sker! 
Og jo, jeg er en dårlig forældre....  Jeg har sagt undskyld til min datter og hun sagde sågar til mig at jeg ikke skal være ked af det 

Og det kan godt være at det lyder ego centreret og at jeg bare er ligeglad med vores datters trivsel, for det er jeg altså ikke. Men jeg er hunderæd for at der kommer en underretning!! Det har jeg frygtet helt fra hun var lille baby. Jeg har altid været bange for at fejle.... Og hvad så? Så vil kommunen også begynde på at kigge hvordan vores søn trives??  Jeg er dybt ulykkelig! Græder og græder  Og vil kommunen så resten af vores liv puste os i nakken?? Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Vi har aldrig nogensinde haft noget med kommunen at gøre. Læger, sundhedsplejersker og lærerne har altid rost vores børn. Og hvad så nu? Nu er der en mistænktsomhed på os forældre og vores evner?! 

Anonym skriver:

Jeg har fået et kæmpe wake up call!! Jeg har sygemeldt mig på arbejdet.... Jeg er simpelthen så ked af det, flov og bekymret. Det kører konstant i mit hoved  Jeg er SÅ bange for hvad der skal ske/sker! 
Og jo, jeg er en dårlig forældre....  Jeg har sagt undskyld til min datter og hun sagde sågar til mig at jeg ikke skal være ked af det 

Og det kan godt være at det lyder ego centreret og at jeg bare er ligeglad med vores datters trivsel, for det er jeg altså ikke. Men jeg er hunderæd for at der kommer en underretning!! Det har jeg frygtet helt fra hun var lille baby. Jeg har altid været bange for at fejle.... Og hvad så? Så vil kommunen også begynde på at kigge hvordan vores søn trives??  Jeg er dybt ulykkelig! Græder og græder  Og vil kommunen så resten af vores liv puste os i nakken?? Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Vi har aldrig nogensinde haft noget med kommunen at gøre. Læger, sundhedsplejersker og lærerne har altid rost vores børn. Og hvad så nu? Nu er der en mistænktsomhed på os forældre og vores evner?! 

Undskyld men hvad med at vende den om ...

hvis der kommer en underretning så kan du og dine børn få den hjælp I har behov for - sådan at det ikke bliver ved.

For vi er enige om at det ikke er en holdbar situation du er i?

Er det så ikke bedre at få hjælp til at komme videre og få en lysere fremtid - i stedet for at sidde fast hvor du er ... du lyder ikke hverken glad eller lykkelig, så måske er dette netop hvad der skal til for I alle sammen får det bedre...


Hul i at det er en underretning der gør udslaget - hvis det betyder en bedre fremtid for dig og ungerne.


Det er fremtiden og jeres trivsel, der er på spil her Og du fortjener bedre - det samme gør børnene.

Det at få en underretning er ikke at fejle ! slet ikke faktisk ..
snarere en hjælpende hånd fra universet - men hvis man så ikke tager imod den hjælp der kommer er det en helt anden snak.


stop med at spekulere i underretning eller ej - start med at spekulere i hvordan I får det bedre og hvad der skal til for at få en lys og lykkelig fremtid 

Jeg kan godt forstå, du er bange for en underetning, men en underretning er jo ikke altid en dum ting.

Det kan være, at I som familie har behov for lidt støtte. (det lyder det til). HVIS der kommer en underretning, så tag det som en hjælp. 

Jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort, men det er jo ikke onde mennesker, som vil komme og hjælpe jer. Jeg skriver HVIS.... For det er jo ikke sikkert. 

Til gengæld er I nødt til at finde en løsning. Det lyder ikke optimalt, at I skændes sådan. Det påvirker jo tydeligvis hele familien.

serinasmor skriver:

Undskyld men hvad med at vende den om ...

hvis der kommer en underretning så kan du og dine børn få den hjælp I har behov for - sådan at det ikke bliver ved.

For vi er enige om at det ikke er en holdbar situation du er i?

Er det så ikke bedre at få hjælp til at komme videre og få en lysere fremtid - i stedet for at sidde fast hvor du er ... du lyder ikke hverken glad eller lykkelig, så måske er dette netop hvad der skal til for I alle sammen får det bedre...


Hul i at det er en underretning der gør udslaget - hvis det betyder en bedre fremtid for dig og ungerne.


Det er fremtiden og jeres trivsel, der er på spil her Og du fortjener bedre - det samme gør børnene.

Det at få en underretning er ikke at fejle ! slet ikke faktisk ..
snarere en hjælpende hånd fra universet - men hvis man så ikke tager imod den hjælp der kommer er det en helt anden snak.


stop med at spekulere i underretning eller ej - start med at spekulere i hvordan I får det bedre og hvad der skal til for at få en lys og lykkelig fremtid 

Ok, så er jeg den eneste her der ser en underretning som noget negativt?? Det kan da ikke være godt, for så langt ud burde det ikke komme. 

Anonym skriver:

Ok, så er jeg den eneste her der ser en underretning som noget negativt?? Det kan da ikke være godt, for så langt ud burde det ikke komme. 

At få en underretning er jo ikke det samme som at få en plettet straffeattest eller som at du får taget dine børn fra dig lige om lidt - så nej det er ikke udelukkende negativt.

Så kan det godt være at du helst var foruden - men det er jo lissom lidt sent nu. 

mit råd er stadig: Stop med at spekulere på om der en underretning og start med at spekulere på, hvad du kan gøre så du og ungerne får det bedre og har en lysere og lykkeligere fremtid foran jer.

Jeg synes ærligt ikke det er flovt eller på anden måde negativt, hvis man så tager imod den hjælp der kommer ud af det.

Anonym skriver:

Jeg har fået et kæmpe wake up call!! Jeg har sygemeldt mig på arbejdet.... Jeg er simpelthen så ked af det, flov og bekymret. Det kører konstant i mit hoved  Jeg er SÅ bange for hvad der skal ske/sker! 
Og jo, jeg er en dårlig forældre....  Jeg har sagt undskyld til min datter og hun sagde sågar til mig at jeg ikke skal være ked af det 

Og det kan godt være at det lyder ego centreret og at jeg bare er ligeglad med vores datters trivsel, for det er jeg altså ikke. Men jeg er hunderæd for at der kommer en underretning!! Det har jeg frygtet helt fra hun var lille baby. Jeg har altid været bange for at fejle.... Og hvad så? Så vil kommunen også begynde på at kigge hvordan vores søn trives??  Jeg er dybt ulykkelig! Græder og græder  Og vil kommunen så resten af vores liv puste os i nakken?? Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Vi har aldrig nogensinde haft noget med kommunen at gøre. Læger, sundhedsplejersker og lærerne har altid rost vores børn. Og hvad så nu? Nu er der en mistænktsomhed på os forældre og vores evner?! 

Men - elsker du din mand? Elsker han dig? Arbejder han? Eller hvAd laver han? 

Anonym skriver:

Ok, så er jeg den eneste her der ser en underretning som noget negativt?? Det kan da ikke være godt, for så langt ud burde det ikke komme. 

Så gå fra din mand? Det er jo helt tydeligt at jeres familie konstellation er dysfunktionel. Tag ansvar! 

Måske er det fordi jeg arbejder i systemer og ser, hvor uskyldig en underretning er i praksis, men hold k.. Hvor bliver jeg træt ind i sjælen af at folk automatisk tror, at så kommer den store kommune bussemand og dømmer mig og fjerner mine børn. Jeg kan sige så meget at jeg arbejder med børn og unge i psykiatrien og i kraft af det både sender underretninger, men også i forbindelse med udredninger læser sagsakter fra kommunen på familier, hvor der har været behov for hjælp og støtte. Jeg kan sige så meget at jeg har oplevet en, måske to, der er blevet tvangsfjernet, men først EFTER mange underretninger fra forskellige parter, og først efter at socialforvaltningen har tilbudt en lang række støtte og hjælpeforanstaltninger, der ikke har hjulpet. Jeg synes tvært imod jeg ofte sidder og undrer mig over, hvor meget mistrivsel et barn kan få lov at være i som følge af forældre, der ikke har de rette forældrekompetencer, uden der gribes mere alvorligt ind.

Når kommunen modtager en underretning, bliver i kaldt til møde og kan fortælle jeres version af sagen. Så vurderer kommunen, om der er behov for at gennemføre undersøgelser og samtaler, og hvis der er behov for det, så er det med henblik på at afdække, hvordan man kan STØTTE og HJÆLPE jer som familie, så jeres børn kommer i trivsel. Det kan være støtte kontaktperson, familievejledning, familieterapi, aflastning, osv osv osv osv. 

Så for guds skyld, så tag dog imod med kyshånd, hvis i bliver kaldt til samtale. For at sige det direkte er det jo tydeligt, at I ikke formår at håndtere den her situation på egen hånd og på en hensigtsmæssig måde, der tager vare på dine børns behov. Du har lige skrevet et langt indlæg der handler om, at du er nedbrudt over at du er bange for en underretning og hvad kommunen tænker. Det alene synes jeg er stærkt bekymrende, jeg var nok I stedet brudt sammen over at mine børn var I mistrivsel, forholdet var usundt og at det er hårdt at skulle finde en løsning. 

I kan jo faktisk selv henvende jer til kommunen. Det bør i nok, jeg er ked af fløjlshandskerne er af her, men det er børn det handler om. 

Ok, så er jeg den eneste her der ser en underretning som noget negativt?? Det kan da ikke være godt, for så langt ud burde det ikke komme. 

Nej det er negativt - at I er komme derud. Men når I ikke er opgaven voksen og selv kan håndtere det, vil det være en hjælp med ekstern støtte. Lige nu er I i hvert fald dårlige rollemodeller og giver jeres børn en klump i halsen og ar på sjælen. At ens forældre skændes konstant sætter sit præg i voksenalderen.

Det er måske et wake up call for jer...:

Anonym skriver:

Jeg har fået et kæmpe wake up call!! Jeg har sygemeldt mig på arbejdet.... Jeg er simpelthen så ked af det, flov og bekymret. Det kører konstant i mit hoved  Jeg er SÅ bange for hvad der skal ske/sker! 
Og jo, jeg er en dårlig forældre....  Jeg har sagt undskyld til min datter og hun sagde sågar til mig at jeg ikke skal være ked af det 

Og det kan godt være at det lyder ego centreret og at jeg bare er ligeglad med vores datters trivsel, for det er jeg altså ikke. Men jeg er hunderæd for at der kommer en underretning!! Det har jeg frygtet helt fra hun var lille baby. Jeg har altid været bange for at fejle.... Og hvad så? Så vil kommunen også begynde på at kigge hvordan vores søn trives??  Jeg er dybt ulykkelig! Græder og græder  Og vil kommunen så resten af vores liv puste os i nakken?? Jeg kan slet ikke have med det at gøre. Vi har aldrig nogensinde haft noget med kommunen at gøre. Læger, sundhedsplejersker og lærerne har altid rost vores børn. Og hvad så nu? Nu er der en mistænktsomhed på os forældre og vores evner?! 

Men hvori består dit wakeup call? Du skriver en masse om hvor flov og bekymret du er over underretningen, men ikke noget om hvordan du vil handle og hvad du vil ændre på ift. jeres dysfunktionelle familie, og børnenes mistrivsel. Det er der jo slet ikke fokus på. Derfor kan man da håbe at en underretning kunne være en stor hjælp for jer, hvor der faktisk blev fokuseret på børnenes behov og trivsel.