Jeg blev ringet op af skolen.....

Min datters klasselærer har ringet til mig. Min datter var meget ked af det og græd og græd.... 
Jeg, mor og far skændes en del herhjemme.... Og det hører børnene desværre på  Og ja, jeg ved godt det er meget forkert, men når man er uenige så flyver det bare ud af munden på os. Og nej, der er ingen undskyldninger, for børnene er helt uskyldige.... 

Min datter har så fortalt læreren at hun er ked af det fordi vi skændes herhjemme.... Hun ringede så til mig og sagde at hun gerne vil hjem, så har hentet hende...

Men jeg kan mærke at jeg er ked af det og bange... Har trøstet og forklaret min datter at det ikke er hendes skyld.... Men hun har bare aldrig reageret sådan før  Hun må virkelig have gået og tænkt og tænkt.... Og vi skændes for meget herhjemme.... Og nej, det er ikke iorden, jeg ved det godt.

Det er så synd for hende  

Men hvad så nu?? Hvad skal der ske nu?? Jeg er så bange for at hendes lærer underretter til kommunen  

Er der nogen der har prøvet det samme og hvad skete der så?? 

Anonym skriver:

Min datters klasselærer har ringet til mig. Min datter var meget ked af det og græd og græd.... 
Jeg, mor og far skændes en del herhjemme.... Og det hører børnene desværre på  Og ja, jeg ved godt det er meget forkert, men når man er uenige så flyver det bare ud af munden på os. Og nej, der er ingen undskyldninger, for børnene er helt uskyldige.... 

Min datter har så fortalt læreren at hun er ked af det fordi vi skændes herhjemme.... Hun ringede så til mig og sagde at hun gerne vil hjem, så har hentet hende...

Men jeg kan mærke at jeg er ked af det og bange... Har trøstet og forklaret min datter at det ikke er hendes skyld.... Men hun har bare aldrig reageret sådan før  Hun må virkelig have gået og tænkt og tænkt.... Og vi skændes for meget herhjemme.... Og nej, det er ikke iorden, jeg ved det godt.

Det er så synd for hende  

Men hvad så nu?? Hvad skal der ske nu?? Jeg er så bange for at hendes lærer underretter til kommunen  

Er der nogen der har prøvet det samme og hvad skete der så?? 

At du frygter en underretning, vidner jo egentlig meget godt om, at det er jer forældre, der er vigtigst, at I ikke tænker ret meget på jeres børns velbefindende. Du er bekymret for at få stemplet dårlig forælder, du tænker slet ikke, at det kan være en hjælp for jeres børn?

Det er ufatteligt, at I har skændtes foran jeres børn, det er da virkelig dårlig dømmekraft, hvis nogen overhovedet.

Jeg er selv vokset op med forældre, der skændtes hele tiden (de gør det stadig her 48 år senere), og jeg kan fortælle dig, at det er totalt ødelæggende for børn, der ikke har indflydelse på situationen. 

I må se og få løst jeres problemer, og så må I pudse bollerne af og tage henvendelsen om underretning, hvis den kommer, med oprejst pande og se det som en hjælp. I har selv bragt jer i den situation!

Anonym skriver:

At du frygter en underretning, vidner jo egentlig meget godt om, at det er jer forældre, der er vigtigst, at I ikke tænker ret meget på jeres børns velbefindende. Du er bekymret for at få stemplet dårlig forælder, du tænker slet ikke, at det kan være en hjælp for jeres børn?

Det er ufatteligt, at I har skændtes foran jeres børn, det er da virkelig dårlig dømmekraft, hvis nogen overhovedet.

Jeg er selv vokset op med forældre, der skændtes hele tiden (de gør det stadig her 48 år senere), og jeg kan fortælle dig, at det er totalt ødelæggende for børn, der ikke har indflydelse på situationen. 

I må se og få løst jeres problemer, og så må I pudse bollerne af og tage henvendelsen om underretning, hvis den kommer, med oprejst pande og se det som en hjælp. I har selv bragt jer i den situation!

 

At hun frygter en underretning er da ikke om at det er forældrene der er vigtigst. 
jeg synes dit svar er usmageligt 

her er en mor der sidder med frygt og dårlig samvittighed og erkender at de ikke er fejlfrie forældre. Så at give sådan et svar er sku da nedladende. 

Til trådstarter. 
jeg tror ikke du kan frygte en indberetning, mem

måske det her er en øjenåbner for at der skal ske nogle ændringer på hjemmefronten. Og tage det seriøst når jeres datter reagerer sådan. 

knus til dig 

Min datters klasselærer har ringet til mig. Min datter var meget ked af det og græd og græd.... 
Jeg, mor og far skændes en del herhjemme.... Og det hører børnene desværre på  Og ja, jeg ved godt det er meget forkert, men når man er uenige så flyver det bare ud af munden på os. Og nej, der er ingen undskyldninger, for børnene er helt uskyldige.... 

Min datter har så fortalt læreren at hun er ked af det fordi vi skændes herhjemme.... Hun ringede så til mig og sagde at hun gerne vil hjem, så har hentet hende...

Men jeg kan mærke at jeg er ked af det og bange... Har trøstet og forklaret min datter at det ikke er hendes skyld.... Men hun har bare aldrig reageret sådan før  Hun må virkelig have gået og tænkt og tænkt.... Og vi skændes for meget herhjemme.... Og nej, det er ikke iorden, jeg ved det godt.

Det er så synd for hende  

Men hvad så nu?? Hvad skal der ske nu?? Jeg er så bange for at hendes lærer underretter til kommunen  

Er der nogen der har prøvet det samme og hvad skete der så?? 

Underretninger er jo ikke farlige. Hvis læren laven en underretning og kommunen reagere på den, er det jo fordi de vurderer at der kunne være brug for støtte i hjemmet. Og det lyder måske ikke helt ved siden af. Hvis jeres datter er så påvirket at den uro og ustabilitet der er i hjemmet, at hun ikke kan fungerer i skolen, tyder noget jo måske på at i godt kunne bruge noget støtte? 
Jeg synes du skal bruge dit krudt på at finde ud af hvordan i igen kan gøre jeres datter tryg, for hun må jo virkelig være på mentalt overarbejde når hun reagerer på den måde. 
Personligt forstår jeg ikke at man orker at leve i er forhold der er så turbulent og Det er tydeligvis usundt for jeres børn. 
Så i stedet for at være bange for en underretning, så find ud af hvad dig og din mand skal gøre for at undgå lignende situationer.

Jeg håber i finder en løsning på jeres udfordringer, så i alle kan være glade og trygge! 

Nogen kommuner tilbyder parterapi gratis, måske  det kunne være en ide for at få hjælp til jeres problematikker og stoppet skænderierne.

Jeg tror du kan være ret sikker på en underretning. Se at flyt fra hinanden og få dealet med jeres voksen ting. Det er der intet barn der er tjent med at høre på. 
stakkels barn!!!

tag jer sammen

At jeres datter vil hjem er meget typisk i familier med et familieliv i oprør/tumult. Barnet er typisk bange for hvad der sker mellem forældrene.

Anonym skriver:

Min datters klasselærer har ringet til mig. Min datter var meget ked af det og græd og græd.... 
Jeg, mor og far skændes en del herhjemme.... Og det hører børnene desværre på  Og ja, jeg ved godt det er meget forkert, men når man er uenige så flyver det bare ud af munden på os. Og nej, der er ingen undskyldninger, for børnene er helt uskyldige.... 

Min datter har så fortalt læreren at hun er ked af det fordi vi skændes herhjemme.... Hun ringede så til mig og sagde at hun gerne vil hjem, så har hentet hende...

Men jeg kan mærke at jeg er ked af det og bange... Har trøstet og forklaret min datter at det ikke er hendes skyld.... Men hun har bare aldrig reageret sådan før  Hun må virkelig have gået og tænkt og tænkt.... Og vi skændes for meget herhjemme.... Og nej, det er ikke iorden, jeg ved det godt.

Det er så synd for hende  

Men hvad så nu?? Hvad skal der ske nu?? Jeg er så bange for at hendes lærer underretter til kommunen  

Er der nogen der har prøvet det samme og hvad skete der så?? 

Årh jeg få helt ondt på jeres datters vegne, det synd at hun skal lide under de skænderier. Håber det er blivet en øjenåbner for jer. I er de voksne og derfor er i nød til at løse de konflikter i har. Eller som en anden skrev, gå til parterapi. Der skal altså få styr på de skænderier, for jeres datters skyld. 

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Hvorfor, bare hvorfor er I dog sammen?

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Det er svært at forstå hvorfor du bliver ved. Hvorfor byder du det her dig selv og dine børn? Din datter er tydeligvis meget påvirket af det, og nok også din søn? Hvorfor tillader du som mor, at du og dine børn nedprioriteres på den måde, for en mand, der ud fra din fortælling ikke bare er ligeglad med dig, men nyder at pine dig med afstumpet gætteleg for at se dig knække mere og mere? Hvorfor er han så vigtig, at han kommer før dine børns trivsel? For sådan lyder det. Det er ikke nok at sige jeg er et offer, og finde forklaring/undskyldning i det, ikke når der er børn at passe på. De fortjener en mor, der må sørge for at blive og være stærk og glad, hvis ikke for din egen, så for deres skyld.