Jeg blev ringet op af skolen.....

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Hvis du vil dig selv og ikke mindst dine børn det bedste,så forlader du omgående.

Han bringer ikke noget godt til nogle af jer.

Så hånden på hjertet,så vil en underetning til kommunen i denne situation,måske faktisk ikke være det væreste ,der kunne ske,nok nærmere tværtigmod.

Så kan i alle få den hjælp i har brug for hver i sær.

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Stort kram 

Jeg kender ikke jeres forhold og det kan være så nemt at sidde her og råde jer til at gå fra hinanden. Men vil nu alligevel skrive til dig at det er okay at tage tid fra hinanden. Det behøver ikke lede til et brud, men tid til at mærke om i er i et forhold som er værd at kæmpe for. Er der kærlighed og omsorg? Er i gode for hinanden? 

Held og lykke. Pas godt på dig selv. 

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Hvor er kærligheden og forståelsen i jeres forhold? Kan du gøre noget rigtig i hans øjne??

Hvorfor finder du dig i hans opførsel? Din datter set jo hvordan han behandler hendes mor... Du er ikke hans mor, du er deres. Du er ikke hans tjener, du er hans kone.

Jeg ville ikke finde mig i sådan en barnlig opførsel og jeg havde sagt stop.. Din børn kommer først, de skal ikke være bange og kede af det. 

I er simpelthen i gang med at lære jeres unger at man skal finde sig i alt for meget. Din datter er i gang med at lære at hun er underlegen en mand. Det gør så ondt i mit hjerte at tænke på hvad de børn gennemlever lige nu.

Det er ikke normalt det der foregår hjemme hos jer.

Jeg lover dig at selv om i ikke råber af hinanden i dag, så mærker hun at i stadig skændes - selv om det er over sms. 
Jeg må ærligt indrømme at jeg håber lidt for jer at der bliver lavet en underretning. Det lyder ikke til at du er stærk nok til at tage de nødvendige beslutninger og det lyder ikke til at din mand er voksen nok til at hjælpe dig.

Du har brug for at der er nogen der hjælper dig igennem det her. Og hvis du ikke har nogen venner eller familie der kan være den støtte, så bør du måske selv søge hjælp ved kommunen? 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Det her lyder jo desværre ved nærmere eftertanke som en mand der er omtalt før herinde...

Som ikke tager del i arbejdet i familien - men insisterer på sin ret til afslapning og søvn

Som render til sine forældre med problemerne i sit forhold som om han var 15

Som ikke respekterer sin kæreste hvilket han har bevist gang og gang igen.

Hvis det er den samme, så er rådet det samme som så mange gange før. Gå fra ham, så hurtigt som overhovedet muligt. - tydeligvis er børnene nu så store at de fint lægger mærke til hvad der foregår og han er jo virkelig et fint forbillede må man sige men det tror jeg desværre også godt du ved og har fået som svar fra andre i tidligere situationer.

Hvis det ikke er den samme - så må rådet være at få en parterapeut i en fart så han og I kan komme på rette spor.

Jeg har ikke læst tråden om eftermiddagsmad til din kæreste? Hvad går det ud på? 
det lyder virkelig som et usundt forhold, hvir den gensidige respekt ikke er intakt? Gør din kæreste nogensinde noget for at I skal have det rart sammen? 
jeg har ondt af dig - og din datter. 
jeg var selv barn i en dysfunktionel familie og bekymrede mig meget om, hvad dagen og aftenen ville bringe af skænderier mellem mine forældre osv. 

mit råd - som voksen nu og hvis jeg kunne ønske det anderledes som barm - var at min mor var gået fra min far. At de ikke var blevet sammen pga praktik og frygt for fremtiden, men ha de vidst hvilke spor det sætter i børn. 
jg bebrejder dig ikke - og heller ikke min mor. Jeg ved jo, at tingene ikke er sort og hvide. Men .... mærk efter, hvad det er han giver dig? Er du lykkelig? 
din datter skal nok klare sig. Lige nu er der modgang - men hun klarer sig. Men stop toget, der ruller afsted med dig/jer - hvis du kan. 
kram til dig 

Jeg synes det er dybt dybt bekymrende at DU er bange for en underretning. Hvor er dine tanker omkring din datter som i langsomt ødelægger? Det er virkelig voldsomt at skolen ringer hende hjem fordi hun er så påvirket af det. 

jeg tror det vil være en god ide at få noget hjælp så du kan lære at styre din vrede og så HÅBER jeg skolen laver en underretning. Du/i trænger til hjælp. 
en god ide vil være at gå fra ham NU. Din datter mere værd end at du bliver Hos ham og ødelægger hende endnu mere. 

Er det det den samme far, hvor I altid skal tage på ture sammen og ikke må hver for sig uden st han flipper....

Anonym skriver:

Tak for jeres svar! 

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige at det er mig der står bag tråden i forhold til eftermiddagsmad til min kæreste..... 

Jeg har undskyldt over for min datter og jeg har bare så mega dårlig samvittighed.... Jeg er bange... For at sige det ligeud så er jeg trist...meget trist.... Og kæresten....ja han kom igen og spurgte hvad jeg havde fundet på til at han kunne spise idag....  Jeg sagde at jeg havde tænkt på æbleskiver som vi har i fryseren men nej...og jeg er kommet med alle mulige andre forslag som ikke er korrekte. Og jeg har været stille og rolig.... Han er sur over hvorfor jeg kunne give vores datter noget fra da vi lige var et smut i byen men ikke ham og vores søn. Hun fik bare en bubblethe mens vi shoppede....

Jeg har sagt til ham stille og rolig at det hele vil være nemmere hvis han kom med ønsker, men nej...han vil have at jeg skal finde på noget....

Jeg tager hele skylden for hvordan vores datter har det på mine skuldre  For det er mig der bliver meget gal på kæresten, men det er fordi jeg simpelthen bliver så frustreret og magtesløs....

Vi sms’er frem og tilbage lige nu fordi vores børn jo ikke skal høre på vores skænderier mere... 

Jeg er så ked af det...har hovedpine....0

Nu har jeg læst alt. Og jeg har få ord at sige til dig. 

Jeg synes det lyder voldsomt det du skriver. Hvis det ikke er, så søg parterapi med din mand. Men hvis det er så voldsomt, (sådan ser det ud for mig, at han er ligeglad med alt og alle, selv hans egen børn) ja så synes jeg at du skal komme væk fra ham. Han ødelægger dig og børnene. Men børnene har ikke muligheden for at tag et valg, men det har du. Så deres fremtide afhænger af hvad du vælger. Skal de leve et liv hvor de bliver nedbrudt af deres far, og pigen vokser op og tror at hun er slave for en mand? Det er jeg sikker på du ikke ønsker for din datter. Så tag dine børn og kom ud fra den dør. Dig og dine børn fortjener en mand der er omsorg og giver jer kærlighed. Find din styrke frem nu.

Først jeg ville ikke som lærer sende en underretning af sted efter en episode med et barn som var ked af det,. Selvsagt hvis jeg i forvejen var obs på mistrivsel så ville jeg handle. Men jeg ville ikke handle ved at sende en underretning afsted uden du vidste det - jeg ville indkalde til et hurtigt bekymringsmøde, hvor vi i fællesskab så på en underretning- underretningen er jo ikke fordi du og din kæreste/mand er dårlige forældre, men fordi du og din kæreste/mand har brug for råd og vejledning til at få en familie til at hænge sammen, så jeres datter trives. 

Og når det er skrevet, så håber jeg både du og din kæreste/mand fik et wake up call. Jeres datter reagerer ikke kun på de høje råb, hun reagerer på en stemning, og hvis det virkelig forholder sig som du skriver om eftermiddagsmaden, så tænker jeg du ikke skal tage skylden alene på dine skuldre. Helt ærligt at skulle servere eftermiddagssnak for en voksen mand og så endda blive kritiseret - stod jeg klar med æbleskiver når min mand kom hjem (eller mine børn for den sags skyld), så fik jeg et kys og tak. Stod jeg ned intet (hvilket er virkeligheden hos os 99% af tiden), så fik jeg et kys og hej. 

Man må gerne forkæle hinanden, min dejlige mand laver the til mig hver morgen og jeg påskønner det. Gjorde han ikke, jamen så gjorde han ikke og så gjorde jeg det selv. Ingen angreb, ingen surhed, ingen dårlig samvittighed der blev givet videre osv.

I skal finde en måde at være voksne sammen, hvor ja I skal også være kærester og romantiske og og og, men jeres primære opgave lige nu er at finde en form for familielivet der giver jeres datter ro og tryghed. Det kan betyde at række hånden ud efter hjælp via en underretning, det kan være hjælp anden vej fra, det kan være I kan klare det selv, og det kan også være et brud - det skal I finde ud af  men I har lige nu fået et hint om, at den måde I lever nu påvirker jeres børn og det skal I reflektere over og ende med handlinger.