I tvivl om nr 3 barn

Hvor gamle er i? For udfra der du skriver så lyder i ikke en dag over 20 år gamle. At man ikke vil tale om tingene og i stedet bliver væk for at få ro i hovedet. Hvad så når barnet kommer ? Så bliver han også bare væk fordi det hele lige er for hårdt. Det er under et år siden du blev skilt, børnene er stadig i en tilvænnings fase. Du og kæresten været sammen i 6 mdr. dvs du har ikk været alene længe før du har kastet dig ud i et nyt forhold og en ny mand ind i børnenes liv. 
Igen. Det lyder ikk særlig modent. 

AnoMor skriver:

Hvor gamle er i? For udfra der du skriver så lyder i ikke en dag over 20 år gamle. At man ikke vil tale om tingene og i stedet bliver væk for at få ro i hovedet. Hvad så når barnet kommer ? Så bliver han også bare væk fordi det hele lige er for hårdt. Det er under et år siden du blev skilt, børnene er stadig i en tilvænnings fase. Du og kæresten været sammen i 6 mdr. dvs du har ikk været alene længe før du har kastet dig ud i et nyt forhold og en ny mand ind i børnenes liv. 
Igen. Det lyder ikk særlig modent. 

Det er jo ikke mig der blev væk :-) 

og at jeg er i et forhold allerede er jo sagen lige gyldigt er det ikke ? 
vi er langt over 20’erne desuden. 

Mullemee skriver:

Altså, når du skriver, at han ikke gider komme, selv om du har bedt ham om det, så bimler mine alarmklokker. Hvordan vil han så være som far til dit barn, hvis han allerede nu ikke vil tale om tingene og hellere vil have ro i sit hoved? Jeg ville få en abort hurtigst muligt.

Han endte med at komme over og tale med mig

AnoMor skriver:

Hvor gamle er i? For udfra der du skriver så lyder i ikke en dag over 20 år gamle. At man ikke vil tale om tingene og i stedet bliver væk for at få ro i hovedet. Hvad så når barnet kommer ? Så bliver han også bare væk fordi det hele lige er for hårdt. Det er under et år siden du blev skilt, børnene er stadig i en tilvænnings fase. Du og kæresten været sammen i 6 mdr. dvs du har ikk været alene længe før du har kastet dig ud i et nyt forhold og en ny mand ind i børnenes liv. 
Igen. Det lyder ikk særlig modent. 

Desuden bor vi ikke sammen... 

Og ja jeg ved da godt det er hurtig jeg har fundet mig en ny kæreste, men så længe mine børn trives og mig og børnenes far samarbejder godt.

Love Angel skriver:

Må jeg spørger hvorfor i ikke har beskyttet jer ? Og i bund og grund handler det her om at du er bange for hvad din familie vil tænke om 3 barn med en anden mand???

En del af det ja..

Anonym skriver:

En del af det ja..

Okay. Men Du svaret ikke på det første spørgsmål.

Love Angel skriver:

Okay. Men Du svaret ikke på det første spørgsmål.

Nej vi har været dumme ikke og beskytte os ordentligt 

Jeg har for mange år siden siddet i næsten samme situation.

Jeg blev gravid (med min nuværende mand) og havde 2 små børn ca. 3 og 4 år med en anden mand, der boede i udlandet og jeg stod derfor alene med de 2 små - dog med rigtig meget hjælp fra min mor.

Min nuværende mand boede på det tidspunkt også i udlandet.

Jeg valgte en abort - og det har jeg aldrig fortrudt, men jeg var heller aldrig i tvivl om, at jeg skulle have en abort.

Her var det hensynet til mine allerede fødte børn, der vægtede højst.Jeg var presset og jeg ville under ingen omstændigheder øge presset, med den risiko at mine 2 børn (og en ny baby) ville lide under det i flere år frem - det var ikke det liv, jeg ønskede for mine børn.

Min mand ville gerne have barnet, idet han ingen børn havde og  brændende ønskede sig et, men han respekterede min beslutning, der især var basseret på, at han ikke boede i Danmark og at jeg derfor ville blive enlig mor til 3 Han bakkede mig op hele vejen.

Ca. 2-3 år efter fik vi sammen en datter, der nu er 6 år gammel  og alle mine 3 børn har nu det liv og de muligheder, jeg gerne ville give dem

Anonym skriver:

Jeg har for mange år siden siddet i næsten samme situation.

Jeg blev gravid (med min nuværende mand) og havde 2 små børn ca. 3 og 4 år med en anden mand, der boede i udlandet og jeg stod derfor alene med de 2 små - dog med rigtig meget hjælp fra min mor.

Min nuværende mand boede på det tidspunkt også i udlandet.

Jeg valgte en abort - og det har jeg aldrig fortrudt, men jeg var heller aldrig i tvivl om, at jeg skulle have en abort.

Her var det hensynet til mine allerede fødte børn, der vægtede højst.Jeg var presset og jeg ville under ingen omstændigheder øge presset, med den risiko at mine 2 børn (og en ny baby) ville lide under det i flere år frem - det var ikke det liv, jeg ønskede for mine børn.

Min mand ville gerne have barnet, idet han ingen børn havde og  brændende ønskede sig et, men han respekterede min beslutning, der især var basseret på, at han ikke boede i Danmark og at jeg derfor ville blive enlig mor til 3 Han bakkede mig op hele vejen.

Ca. 2-3 år efter fik vi sammen en datter, der nu er 6 år gammel  og alle mine 3 børn har nu det liv og de muligheder, jeg gerne ville give dem

 

 

Okay 

Det minder meget om min historie ja. 
det er bare så svært fordi ønsker ikke knuse hans hjerte ved sige det ikke skal være nu men jeg kan bare mærke det er det rigtige valg for mig og mine børn lige nu. 

Anonym skriver:

Nej vi har været dumme ikke og beskytte os ordentligt 

Hvordan skal det forståes at i ikke har beskyttet jer ordentlig ? 

Men ikke tvivl om at i stå i dårlig situation, men du er gravid nu. Hvor gamle er dine andre børn?