Ja, jeg tror på soulmates.
Som en anden skriver, er min x-kæreste klart min soulmate (altså ikke min søns far, men ham jeg var sammen med før det)
Vi fungerede ikke som kærester, vi var mere venner.
Vi kan lave ALT og INTET sammen, vi kan mærke når den anden har noget på hjertet, vi kan være NOGET SÅ UENIGE, men stadig godt forstå hinanden.
Jeg husker 2 situationer specielt godt. Jeg mistede i 2006 en veninde der hang sig selv og jeg var utrøstelig. Da det hele havde lagt sig og hun havde fået fred og der var gået et halvt års tid, dukkede hun op på ALLE forsider, fordi hendes forældre ikke troede på at det var selvmord. Jeg gik fuldstændig i gulvet - Og inden jeg selv fik opfattet hvad der egentlig skete, stod min x-kæreste i døren med armene åbne, han vidste jeg havde brug for ham, trods jeg ikke havde sagt et ord.
Et godt stykke tid efter sad vi nogle stykker og så fjernsyn en aften, og der kommer så en reklame for QTV, hvor min afdøde venindes mor var inde, for at fortælle om situationen med selvmordet, som de ikke troede var selvmord alligevel - igen gik jeg helt ned. "LAD HENDE NU FÅ FRED!!!" råbte jeg, og min x-kæreste fløj hen og hev mig op fra gulvet, bad folk om at gå, tog mig ud i bilen, og kørte mig de 30 km. hen til hendes gravsted (kl. 23.30 om aftenen) gik med mig op på graven og sagde "Afreagere så!" og det gjorde jeg ..
Han har ALTID vidst lige hvad han skulle gøre hvornår.
Og det bedste af det hele er at når jeg ringer til ham tager han altid telefonen og siger "Det er jo hende jeg elsker så højt" - Og så kan man jo kun blive glad 
Han er fantastisk - Det mest fantastiske menneske jeg kender. 
Anmeld