Tror I på vi har en soulmate???

Nej jeg tror ikke vi har en soulmate, jeg tror vi har flere...

Og jeg tror også der er forskel på om det er kæreste/manden til resten af livet soulmaten, eller det er vi vil altid være venner og nære et specielt bånd soulmaten...

I min verden er det simpelthen for tyndt hvis der kun findes EN ENESTE

Morten er mit absolutte modstykke og manden i mit liv soulmate... Det tror jeg

Tjuhl skriver:

da vi mistede i januar og Søren de næste 5 måneder lagde mig i seng og læste historier for mig til jeg faldt i søvn (fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv), kørte lange ture med mig i bilen midt om natten for at jeg kunne blive træt, hjalp mig igennem alle mine forårseksamener og holdt om mig når jeg havde hysteriske grådanfald, gik det op for mig, at jeg var sammen med den eneste ene. jeg blev klar over, hvad livet ER og siden da har vi ikke skændtes en eneste gang (dermed ikke sagt, at vi ikke kalder hinanden en knoldesparker en gang imellem). hvor jeg før havde været i tvivl om jeg kunne blive hos ham hvis vi ikke fik børn, gik det nu op for mig, at det var i denne kærlighed jeg havde lyst til at lave og opdrage børn.

Jeg er enig med Eva i, at mennesket ikke er statisk, derfor er det også så vigtigt at man finder sammen med et menneske, hvor man fra start af får lov at være sig selv, og at man igennem livet giver hinanden mulighed for at udvikle sig.

Jo jeg tror på, at man godt kan finde sin eneste ene, men man skal være klar over, at man ikke blot møder en og så er livet rosenrødt derefter. Hele livet både hver for sig og sammen skal være en udvikling og man må kæmpe for, at den udvikling går i samme retning. DOG hvis man begynder at yde vold på sig selv for at få ens egen udvikling til at følge et andet menneskes, så er han/hun IKKE den eneste ene. men hvor ville det være handy hvis vi allesammen havde en soulsten så vi lige hurtig kunne finde ud af om vi havde valgt rigtigt

 

Århh Trine altså. Jeg sidder her med tårer i øjnene over det du skriver!

ja. jeg har fundet min. om der er flere ved jeg ikke. men jeg har ikke brug for at lede mere, så i min verden er der kun en soulmate.

Tjuhl skriver:

da vi mistede i januar og Søren de næste 5 måneder lagde mig i seng og læste historier for mig til jeg faldt i søvn (fordi jeg ikke kunne falde i søvn af mig selv), kørte lange ture med mig i bilen midt om natten for at jeg kunne blive træt, hjalp mig igennem alle mine forårseksamener og holdt om mig når jeg havde hysteriske grådanfald, gik det op for mig, at jeg var sammen med den eneste ene. jeg blev klar over, hvad livet ER og siden da har vi ikke skændtes en eneste gang (dermed ikke sagt, at vi ikke kalder hinanden en knoldesparker en gang imellem). hvor jeg før havde været i tvivl om jeg kunne blive hos ham hvis vi ikke fik børn, gik det nu op for mig, at det var i denne kærlighed jeg havde lyst til at lave og opdrage børn.

Jeg er enig med Eva i, at mennesket ikke er statisk, derfor er det også så vigtigt at man finder sammen med et menneske, hvor man fra start af får lov at være sig selv, og at man igennem livet giver hinanden mulighed for at udvikle sig.

Jo jeg tror på, at man godt kan finde sin eneste ene, men man skal være klar over, at man ikke blot møder en og så er livet rosenrødt derefter. Hele livet både hver for sig og sammen skal være en udvikling og man må kæmpe for, at den udvikling går i samme retning. DOG hvis man begynder at yde vold på sig selv for at få ens egen udvikling til at følge et andet menneskes, så er han/hun IKKE den eneste ene. men hvor ville det være handy hvis vi allesammen havde en soulsten så vi lige hurtig kunne finde ud af om vi havde valgt rigtigt

 

Wow hvor er det SMUKT skrevet...

Fik helt taare i oejnene

Jeg ved ikke om jeg tror på den eneste ene.

Det jeg tror på er den følelse jeg har i hjertet når jeg tænker på min mand. Når jeg tænker på hvordan han de første måneder af vores forhold holdt mig ud efter lige at have mistet min søster. At han ikke bare stak halen mellem benene og skred.

At vi er så ens og så forskellige! Den følelse at jeg bare vil ligge i hans arme hver eneste dag og se hans ansigt når vi vågner.

Og den følelse jeg har når jeg tænker på ham.... Det tror jeg på er den ægte vare

TbCp skriver:

Jeg ved ikke om jeg tror på den eneste ene.

Det jeg tror på er den følelse jeg har i hjertet når jeg tænker på min mand. Når jeg tænker på hvordan han de første måneder af vores forhold holdt mig ud efter lige at have mistet min søster. At han ikke bare stak halen mellem benene og skred.

At vi er så ens og så forskellige! Den følelse at jeg bare vil ligge i hans arme hver eneste dag og se hans ansigt når vi vågner.

Og den følelse jeg har når jeg tænker på ham.... Det tror jeg på er den ægte vare

du kan da også skrive så man får en klump i halsen

Ja jeg tror paa soulmates, men baade inde for kaerlighed og venskab..

Min soulmate i venskab har jeg fundet, hun er min dejligste veninde og jeg er gudmor til hendes soen. Jeg har kendt hende i snart 7 aar, og hun ofrede sit sovevaerelse i sin 2-vaerelses lejlighed, da jeg manglede et sted og bo saa hun selv flyttede ind i stuen de 2 aar jeg boede der, hun har vaeret der for mig, da jeg fik af vide jeg ikke kunne faa boern, hun har bedt mig tage mig sammen, naar jeg sys alt har vaeret for haardt, hun har stoettede mig da jeg fik taesk af min mor, hun er bare den dejligste veninde man kan oenske sig..

Min soulmate i Kaerlighed, tror jeg efterhaanden ikke findes haha, haaber han en dag dukker op, saa jeg kan starte fertilitets behandling inden jeg bliver alt for gammel hihi

Jeg tror ikke på eneste ene... Jeg tror man finder en person, med verdier man respekterer... Så er byggestenen der til kærlighed... Og kærlighed er hårdt arbejde... Og er man villig til det, er beløningen lykke og en dyb tilfredsstillelse på alle plan...

Meget dejligt at høre jeres forskellige historier.. og hvir går de bare lige ind i hjertet..  

Men ja kærlighed kræver arbejde, men jeg tror virkelig på at er han den rigtige så vil det også lykkes, men det kræver i min verden at man udvikler sig gennem tiden og sker denne udvikling med ens forhold, ja så tror jeg på at det lykkes.. Altså det eneste virkelige eksempel udover min mormor og morfar som nåede guldbrylluppet inden min morfar døde, er min mor og far som nu har været gift i snart 30 år, og jeg vil så gerne have brøkdele af mine forældres forhold i  mit eget når den tid kommer, for selvom de skændes og har været rigtig meget igennem, så syntes jeg bare det er så dejligt når de fjanter rundt og kysser som to 15-årige.. og jeg tror også at deres forhold har udviklet sin, deres kærlighed har udviklet sig og overlevet mange svære kår og tre unger.. og som de siger selvfølgelig kan man møde en anden og blive forelsket, men de ville alligevel aldrig kunne undvære hinanden kom det til stykket..  

Jeg tror ikk' på Soulmates .. Mennesker er ikk' perfekte .. Folk ha' mange forskellige meninger ..