Jeg kan ikke mere (problemerne vokser)

Jeg er så træt af problemer.  Kan simpelthen ikke overskue mere.

Jeg er gravid i uge 39+0 men må ikke gå i fødsel inden for de næste 7-8 dage pga blødninger. Hvis jeg får veer skal jeg have kejsersnit hvilket jeg er rædselsslagen for.

Vi har to hunde den ene blev konstateret syg med nyresvigt og Addison diagnose for tre mdr siden... Hvilket gør vi slås med hendes medicin og dyrlæge hele tiden. Orker det ikke. For det ikke skal være løgn så er vores anden hund begyndt at kaste op hele tiden og laver ikke andet end at vaske kurve og prøve at få hende til at spise. (Vi har simpelthen ikke råd til flere dyrlæge regeringer på trods af forsikringen dækker en del).  vi har ofret en formue på hende som nu er kronisk syg... Og så bliver den anden syg. Ej jeg er så træt. 

Jeg må ikke sidde ned kun ligge eller stå og er så træt hele tiden. Mine store børn savner mig og en normal hverdag og min mand er vist ved at få en depression.  

Hvad kan jeg gøre. Skal vi aflive den hund som er syg nu.? Jeg er sådan i vildrede om det hele og vil virkelig ikke have baby kommer ud lige nu. Please baby har bare at blive derinde mindst en uge endnu. 

Jeg er nok af den over bevisning at dyr ikke skal holdes i live for enhver pris. 

Ofte hver gang dyrlæge kontakted er jo fordi de har symptomer eller har det skidt. Sker det ofte så syntes jeg man bør tage beslutningen hurtigere end 1/2 med on off ubehag for dyret. Børnene ville også kunne forstå.

Nu ender dyret eller dyrene med at koste så meget så en nyhund måske ikke er en realitet rent økonomisk. 

Jeg er katteejer og elsker min katte meget højt. 

Da vores barn nummer 2 blev født, skrantede den ældste kats helbred mere og mere. Hun var gammel og havde været syg on and off i mange år. Jeg var træt ind til benet, og min mand arbejde fuldtid, mens jeg stod med en baby, der ikke ville sove, og en 2-årig, der savnede mig. 

Så jeg traf den svære beslutning og tog til dyrlægen og fik katten aflivet. Jeg græd som pisket imens og resten af dagen. 

Men efter det må jeg indrømme, at jeg følte mig lettet. 

Dyr skal ikke holdes i live for en hver pris.

Jeg har en fuldstændig klar og garanteret meget firkantet holdning: man afliver ikke  bare sine dyr fordi man ikke har råd. Du kan ligesom heller ikke bare aflive dit barn hvis du ikke har råd. Det er total forkert. 

Jeg er af den overbevisning at man olle holder dyr i live for enhver pris. Og heller ikk hvis de skal pumpes med medicin resten af livet. Så jeg havde aflivet med blødende hjerte. 

har selv haft en hund. Hun var i narkose 4 gange på 5 år med diverse ulykker. Afrevede kløer, hul på horkvinden, syg i livmoderen, kronisk urinvejsinfektion osv. da hendes ene ledbånd i det ene bagben så blev sløvt så det gik af led hele tiden når hun gik. Så aflivede jeg hende fordi hun havde været igennem nok. Dyrlægen kunne heller ikk garanterer hvorvidt operationen ville være succesfuld eller om de andre ben så ville blive overbelastet. 

LSS skriver:

Jeg har en fuldstændig klar og garanteret meget firkantet holdning: man afliver ikke  bare sine dyr fordi man ikke har råd. Du kan ligesom heller ikke bare aflive dit barn hvis du ikke har råd. Det er total forkert. 

Min holdning er præcist modsat: Hvis man ikke har råd til dyrlægeregningen, bør dyret aflives. Hvad er alternativet? Forsøg på at finde det syge dyr et nyt hjem? Næppe realistisk at få nogen til at overtage et dyr med behov for dyrt dyrlægebesøg... Det er heller ikke i orden at lade dyret sygne hen. 

Abracadabra skriver:

Min holdning er præcist modsat: Hvis man ikke har råd til dyrlægeregningen, bør dyret aflives. Hvad er alternativet? Forsøg på at finde det syge dyr et nyt hjem? Næppe realistisk at få nogen til at overtage et dyr med behov for dyrt dyrlægebesøg... Det er heller ikke i orden at lade dyret sygne hen. 

Okay og alle meninger skal der jo være plads til. Men mener du det samme med børn? Hvis der ikke er råd til dyre behandlinger i udlandet fx? Skal man så bare aflive dem eller give dem væk?

Normalt er jeg ret stor modstander af at aflive dyr, bare fordi man ikke orker dem.. MEN når hunden er så syg, at den ikke har det særlig godt og skal på medicin resten af livet, og I samtidig heller ikke har råd, så ville jeg mene, at I skal aflive hunden.. Og så få lige styr på, om den anden hund har noget midlertidigt eller om den rent faktisk også er blevet meget syg og skal aflives (ved godt, at I nok også har styr på den).. 

Og dernæst som noget af det vigtigste: få din mand til læge!! Hvis han er ved at udvikle depression, så skal det fanges NU, så du ikke ender "alene" med en nyfødt, store børn, hus, evt. hund og syg mand

LSS skriver:

Okay og alle meninger skal der jo være plads til. Men mener du det samme med børn? Hvis der ikke er råd til dyre behandlinger i udlandet fx? Skal man så bare aflive dem eller give dem væk?

Nysgerrig: er du også strengt veganer? Eller er det kun kæledyr, som du sidestiller med børn?

fehår skriver:

Nysgerrig: er du også strengt veganer? Eller er det kun kæledyr, som du sidestiller med børn?

Jeg er ikke veganer nej. Men det er levende væsener begge to, som man anskaffer sig så at sige.