Min mand og hans mor

Hej i plejer at være så søde til at råde herinde. 

Vi stod i en meget tilspidset situation igår, jeg er gravid i uge 35 og har i en periode haft meget højt bt. Igår kom jdm forbi og pga nogle symptomer og et blodtryk som lå helt i top blev jdm en smule nervøs og ville gerne sende mig til tjek på hospitalet lidt hurtigt. 

Vi har to døtre som vi selvfølgelig ikke vil tage med på hospitalet, så fik jo lidt akut brug for børnepasning. Min familie er på ferie i udlandet, så dem kunne vi af gode grunde ikke kontakte. Min mand vælger at ringe til sin mor som bor 25 min fra os. (Side note. Hun klager altid over vi ikke kontakter hende og det altid er min familie vi kontakter osv. Hvilket hun faktisk ikke aner en dyt om for min familie er ikke rigtigt i kontakt med min mands familie  og vi har stort set aldrig bedt andre om hjælp hmm...). 

Nå men han ringer sin mor op, og hun svare "nej det kan jeg altså ikke pga. Min ene hund skreg i morges da jeg tog den op, så jeg tør ikke køre fra den" (ifølge min mand, jeg hørte det ikke). Min mand blev/er så skuffet over sin mor at han nægter at snakke med hende nu. 

Vores søde naboer kom heldigvis hjem og de ville gerne se efter vores piger imens vi tog på hospitalet. Alt var heldigvis ok men de holder mere øje med mig og baby. 

Nu sagen så den at hans mor har prøvet at skrive og ringe siden igår... Også til mig. Men min mand vil ikke have jeg tager den eller svare hende. Hun skriver dog det samme i alle beskeder "håber baby har det godt?". 

Hvad dælen skal jeg gøre, ? Forstår jo godt min mand er super skuffet over sin mor, for det bestemt ikke første gang hun nægter at træde til eller lader sine hunde komme før sin familie (det sker tit og ofte for min svoger og hans kone). Men nu kender vi hende jo, så det kom jo ikke rigtig bag på mig at hun sagde nej. Ville bare ønske min mand kunne lade det ligge, men han er så sur og skuffet idag at han hele tiden siger "lad vær at svar, bare lad hende stege!".

Hvad havde i gjort?

Anonym skriver:

Hej i plejer at være så søde til at råde herinde. 

Vi stod i en meget tilspidset situation igår, jeg er gravid i uge 35 og har i en periode haft meget højt bt. Igår kom jdm forbi og pga nogle symptomer og et blodtryk som lå helt i top blev jdm en smule nervøs og ville gerne sende mig til tjek på hospitalet lidt hurtigt. 

Vi har to døtre som vi selvfølgelig ikke vil tage med på hospitalet, så fik jo lidt akut brug for børnepasning. Min familie er på ferie i udlandet, så dem kunne vi af gode grunde ikke kontakte. Min mand vælger at ringe til sin mor som bor 25 min fra os. (Side note. Hun klager altid over vi ikke kontakter hende og det altid er min familie vi kontakter osv. Hvilket hun faktisk ikke aner en dyt om for min familie er ikke rigtigt i kontakt med min mands familie  og vi har stort set aldrig bedt andre om hjælp hmm...). 

Nå men han ringer sin mor op, og hun svare "nej det kan jeg altså ikke pga. Min ene hund skreg i morges da jeg tog den op, så jeg tør ikke køre fra den" (ifølge min mand, jeg hørte det ikke). Min mand blev/er så skuffet over sin mor at han nægter at snakke med hende nu. 

Vores søde naboer kom heldigvis hjem og de ville gerne se efter vores piger imens vi tog på hospitalet. Alt var heldigvis ok men de holder mere øje med mig og baby. 

Nu sagen så den at hans mor har prøvet at skrive og ringe siden igår... Også til mig. Men min mand vil ikke have jeg tager den eller svare hende. Hun skriver dog det samme i alle beskeder "håber baby har det godt?". 

Hvad dælen skal jeg gøre, ? Forstår jo godt min mand er super skuffet over sin mor, for det bestemt ikke første gang hun nægter at træde til eller lader sine hunde komme før sin familie (det sker tit og ofte for min svoger og hans kone). Men nu kender vi hende jo, så det kom jo ikke rigtig bag på mig at hun sagde nej. Ville bare ønske min mand kunne lade det ligge, men han er så sur og skuffet idag at han hele tiden siger "lad vær at svar, bare lad hende stege!".

Hvad havde i gjort?

Tja .. jeg har aldrig brudt mig om eller praktiseret passiv aggression.. og der kommer aldrig noget godt ud af det. Så st lade hende stege er barnligt og løser intet.

At han er skuffet er han jo i sin ret til - men så må han mande sig op og sige at det skuffer ham at hundene prioriteres over familien. Kommunikation...alt andet ændrer intet.

Tjullehej skriver:

Tja .. jeg har aldrig brudt mig om eller praktiseret passiv aggression.. og der kommer aldrig noget godt ud af det. Så st lade hende stege er barnligt og løser intet.

At han er skuffet er han jo i sin ret til - men så må han mande sig op og sige at det skuffer ham at hundene prioriteres over familien. Kommunikation...alt andet ændrer intet.

Ja jeg ville jo også helt bare have det ud af verden og så til en anden gang slet ikke vende os mod hende, så undgår han at blive skuffet. 

Anonym skriver:

Hej i plejer at være så søde til at råde herinde. 

Vi stod i en meget tilspidset situation igår, jeg er gravid i uge 35 og har i en periode haft meget højt bt. Igår kom jdm forbi og pga nogle symptomer og et blodtryk som lå helt i top blev jdm en smule nervøs og ville gerne sende mig til tjek på hospitalet lidt hurtigt. 

Vi har to døtre som vi selvfølgelig ikke vil tage med på hospitalet, så fik jo lidt akut brug for børnepasning. Min familie er på ferie i udlandet, så dem kunne vi af gode grunde ikke kontakte. Min mand vælger at ringe til sin mor som bor 25 min fra os. (Side note. Hun klager altid over vi ikke kontakter hende og det altid er min familie vi kontakter osv. Hvilket hun faktisk ikke aner en dyt om for min familie er ikke rigtigt i kontakt med min mands familie  og vi har stort set aldrig bedt andre om hjælp hmm...). 

Nå men han ringer sin mor op, og hun svare "nej det kan jeg altså ikke pga. Min ene hund skreg i morges da jeg tog den op, så jeg tør ikke køre fra den" (ifølge min mand, jeg hørte det ikke). Min mand blev/er så skuffet over sin mor at han nægter at snakke med hende nu. 

Vores søde naboer kom heldigvis hjem og de ville gerne se efter vores piger imens vi tog på hospitalet. Alt var heldigvis ok men de holder mere øje med mig og baby. 

Nu sagen så den at hans mor har prøvet at skrive og ringe siden igår... Også til mig. Men min mand vil ikke have jeg tager den eller svare hende. Hun skriver dog det samme i alle beskeder "håber baby har det godt?". 

Hvad dælen skal jeg gøre, ? Forstår jo godt min mand er super skuffet over sin mor, for det bestemt ikke første gang hun nægter at træde til eller lader sine hunde komme før sin familie (det sker tit og ofte for min svoger og hans kone). Men nu kender vi hende jo, så det kom jo ikke rigtig bag på mig at hun sagde nej. Ville bare ønske min mand kunne lade det ligge, men han er så sur og skuffet idag at han hele tiden siger "lad vær at svar, bare lad hende stege!".

Hvad havde i gjort?

Nu kender vi jo kun den ene situation. Men mange opfatter jo sine hunde som deres familie/børn. Så på en måde forstår jeg godt at hun ikk ville køre fra den hvis den ikk havde det godt. 
Så med det i mente synes jeg faktisk din mand opfører sig utrolig barnligt at han ignorerer sin mor på den måde. 
men hvad du lige skal gøre ved jeg ikke. For vil ikk anbefale at gå bag om ryggen på din mand og bare skrive til hende. Men hun lyder ds tydelig os interesseret/bekymret for om alt er ok siden hun har kontaktet jer og spurgt flere gange. Så synes da måske du skal snakke med din mand og så sige at han burde give hende svar også give udtryk for sin skuffelse med ord overfor sin mor i stedet for ignorering. 

Anonym skriver:

Nu kender vi jo kun den ene situation. Men mange opfatter jo sine hunde som deres familie/børn. Så på en måde forstår jeg godt at hun ikk ville køre fra den hvis den ikk havde det godt. 
Så med det i mente synes jeg faktisk din mand opfører sig utrolig barnligt at han ignorerer sin mor på den måde. 
men hvad du lige skal gøre ved jeg ikke. For vil ikk anbefale at gå bag om ryggen på din mand og bare skrive til hende. Men hun lyder ds tydelig os interesseret/bekymret for om alt er ok siden hun har kontaktet jer og spurgt flere gange. Så synes da måske du skal snakke med din mand og så sige at han burde give hende svar også give udtryk for sin skuffelse med ord overfor sin mor i stedet for ignorering. 

Der er ingen tvivl om at hendes hunde er hendes børn. Men kan virkelig også godt forstå at min mand er skuffet netop pga hun altid klager over ikke at blive "valgt" når der er noget. 

Må se om min mand bliver til at snakke med senere.

Anonym skriver:

Der er ingen tvivl om at hendes hunde er hendes børn. Men kan virkelig også godt forstå at min mand er skuffet netop pga hun altid klager over ikke at blive "valgt" når der er noget. 

Må se om min mand bliver til at snakke med senere.

Det er også ok at være skuffet. Men man kan jo heller ikk forvente at man kaster alt hvad man har i hænderne selvom hun altid klager over aldrig at blive spurgt. det er jo så bare uheldigt at der bliver spurgt en dag hvor hun ikke har muligheden pga hendes eget “barn”. 

Anonym skriver:

Det er også ok at være skuffet. Men man kan jo heller ikk forvente at man kaster alt hvad man har i hænderne selvom hun altid klager over aldrig at blive spurgt. det er jo så bare uheldigt at der bliver spurgt en dag hvor hun ikke har muligheden pga hendes eget “barn”. 

Jeg synes sagtens, at man kan forvente, at farmor smider alt, hvad hun har i hænderne, hvis hendes barn har brug for at komme akut på sygehuset med sin kone og det ufødte barnebarn. Jeg er helt uforstående overfor, at hundens ‘skrigen’ i en løftesituation flere timer senere PÅ NOGEN MÅDE skal forhindre farmor i at træde til i en nødsituation for hendes barn og barnebarn. 
Jeg ville konkret bede far kontakte farmor og sige, at mor og barn er okay, men at far er meget skuffet over hendes afvisning ift at hjælpe i en nødsituation, og at dét var og er uacceptabel opførsel. Det ville jeg fastholde, ligemeget hvor meget hun fortæller, at hunden var forstoppet eller havde en nedgroet negl. 

Abracadabra skriver:

Jeg synes sagtens, at man kan forvente, at farmor smider alt, hvad hun har i hænderne, hvis hendes barn har brug for at komme akut på sygehuset med sin kone og det ufødte barnebarn. Jeg er helt uforstående overfor, at hundens ‘skrigen’ i en løftesituation flere timer senere PÅ NOGEN MÅDE skal forhindre farmor i at træde til i en nødsituation for hendes barn og barnebarn. 
Jeg ville konkret bede far kontakte farmor og sige, at mor og barn er okay, men at far er meget skuffet over hendes afvisning ift at hjælpe i en nødsituation, og at dét var og er uacceptabel opførsel. Det ville jeg fastholde, ligemeget hvor meget hun fortæller, at hunden var forstoppet eller havde en nedgroet negl. 

Det er også okay at det er din holdning. Min holdning er en anden. Synes det er helt ok at han er skuffet og synes også han burde tale med sin mor fremfor den barnlige opførsel at ignorerer hende. 
men min personlige mening er at man ikk kan forvente at andre smider alt de har i hænderne for andres skyld. 

Anonym skriver:

Det er også okay at det er din holdning. Min holdning er en anden. Synes det er helt ok at han er skuffet og synes også han burde tale med sin mor fremfor den barnlige opførsel at ignorerer hende. 
men min personlige mening er at man ikk kan forvente at andre smider alt de har i hænderne for andres skyld. 

Jo, når det er ens barn og det handler om akut bekymring for ens barnebarn - jo, så bør man smide alt. Og når det drejer sig om et hundepib flere timer forinden!?!? Jeg var blevet RASENDE, hvis jeg var blevet afvist på det grundlag. 

Anonym skriver:

Det er også okay at det er din holdning. Min holdning er en anden. Synes det er helt ok at han er skuffet og synes også han burde tale med sin mor fremfor den barnlige opførsel at ignorerer hende. 
men min personlige mening er at man ikk kan forvente at andre smider alt de har i hænderne for andres skyld. 

Jeg er helt enig her.. Det var noget andet, hvis mor og barn var ved at dø eller noget, men fordi man "bare" skal ind og have tjekket blodtryk, og man ikke vil have børnene med, det er i min verden heller ikke en grund nok til, at man kan forvente, at andre smider alt, hvad de har i hænderne.. 

Jeg var selv inde og få tjekket blodtryk MANGE gange, og ja jeg regner med, at det sker igen ved næste graviditet.. Vores forældre bor på Lolland og Falster.. Hvad skal vi gøre? Der må vores datter jo enten med ind eller også må far blive hjemme med hende, og så må jeg selv tage af sted.. Vil jeg være pisse bange? Ja da, men der er jo ikke noget at gøre.. For som du siger, så kan man ikke forvente, at alle smider, hvad de har i hænderne, fordi man ikke vil have sine børn med på hospitalet