Madordning skriver:
WTF? Du sætter simpelthen spørgsmålstegn ved, om der virkelig er nogen i vores samfund der er nødsaget til at stå tidligt op på daglig basis?
Nyd dit privilegie med at sove længe, når vi andre er på arbejde 
Det her svar synes jeg godt nok er uforskammet og ubehageligt! Har du overvejet, at hvis man har det privilegie at sove længe, så koster det måske på en anden konto? For eksempel at arbejde sen aften eller nat. Du har oprettet en debat hvori du giver udtryk for hvad der vel nærmest er en forventning om, at dit barns daginstitution igen skal tilpasse sig din families behov. Du spørger endda hvordan de kan forvente at man selv giver sine børn morgenmad. Så synes jeg faktisk det er meget relevant at spørge ind til jeres valg af job. For vi kommer jo ikke udenom at det i sidste ende er et valg! Der er ingen der tvinger én til at have et job der ikke harmonerer med ens familieliv. Hvis man føler ens arbejdsliv er meget hårdt, hvilket jeg ikke kan se andet end at din sidste sætning må være et udtryk for, så er det måske meget sundt at tage et kig på om der er noget der kan ændres, og om det måske er tid til at gøre det? Og det er faktisk kun et velment råd. Du behøver ikke følge det, og du har sikkert også allerede tænkt over det. Men det er hvad jeg ville sige til mine veninder hvis de kom med et lignende udbrud. Alt det bedste til dig, jeg håber du har en lidt bedre dag i dag 
Anmeld
Citér