Er det bare mig eller...

Unicorn1 skriver:

Okay så er jeg med.. 

Jamen både og, vil jeg sige.. Ja det er da ret mærkeligt at give fremmede børn noget på den måde, at man gård ned i en går og giver en stor børnegruppe en masse slik eller andet.. Men hvis man har lyst til at give sit eget barn noget, og der er andre børn der, så synes jeg ikke, at det er mærkeligt.. 

Dog ville jeg nok give lidt mere læskende frugt, fx vandmelon.. Både sundt og lækkert 

Tak  De stikker det gerne bare ud igennem vinduet, eller børnene kommer med det hjemmefra, så jeg fanger det ikke førend hun har det i munden. Men jeg må hanke op i mig selv og konfrontere nogen med det... er jeg bange for at det bliver til. Ikke fedt at blive kendt som harpen imellem naboer og har virkelig ikke lyst til at gøre det 

Miti's mama skriver:

Tak  De stikker det gerne bare ud igennem vinduet, eller børnene kommer med det hjemmefra, så jeg fanger det ikke førend hun har det i munden. Men jeg må hanke op i mig selv og konfrontere nogen med det... er jeg bange for at det bliver til. Ikke fedt at blive kendt som harpen imellem naboer og har virkelig ikke lyst til at gøre det 

Men du behøver jo ikke at være sur eller noget.. Bare snak med dem stille og roligt om, hvad det gør for din datter, at hun får noget, som hun fx ikke kan tåle.. så vil de have sympati med hende i stedet.. Og så foreslå, hvad de ellers kan give børnene, som alle (eller næsten alle) burde kunne tåle 

Ja, jeg synes, at det er dig. Skulle forældrene kun give til deres eget barn/børn og sige til de andre der stod ved siden af "I må ikke få - gå hjem til jer selv, hvis I skal have noget"?

Jeg ville helt klart også give de andre børn, hvis de var med et af mine børn.

Jeg tror bare, at I skal arbejde hårdt på, at jeres datter skal sige fra overfor, hvad hun må spise. Hvis hun er usikker skal hun altid komme hjem og vise det inden, at hun spiser det. Hun er så stor, at hun godt langt henne af vejen, hvor vigtigt det er, at hun overholder hvad hun må spise, da hun ellers får ondt i maven.

Jeg tænker egentlig også den bedste løsning bare er at gå med hende 

Soonmom skriver:

Hun er 5,5 år og drøner rundt på egen hånd og rent faktisk kan finde på at gå med fremmede.

Helt ærligt, det synes jeg er langt mere chokerende end at man giver fremmede børn is i gården 

Fuldstændig enig! Der skal gribes ind der. Det er ens ansvar som forældre at lære ens børn hvad de må og ikke må. 

Ja jeg synes bare det er dig. 

Da jeg var barn,var der da også nogle, der staknen is ud, når vi løb og legede i gården. 

Det samme har jeg nogle søde naboer, der gør ved mine børn. 

Det ser jeg ikke et problem i. 

Er barnet ikke stort nok, til at sige fra, over for ting, det ikke kan tåle, er de ikke gamle nok, til at rende rundt alene. 

Og sagt i den bedste mening,så er det ikke en is eller 4 vingummier eller kiks, hun får i gården, der gør hende tyk, men alt det andet, hun spiser i løbet af dagen.

Men du skal jo gøre, som du finder rigtigt. 

MoarHvidovre skriver:

Ja, jeg synes, at det er dig. Skulle forældrene kun give til deres eget barn/børn og sige til de andre der stod ved siden af "I må ikke få - gå hjem til jer selv, hvis I skal have noget"?

Jeg ville helt klart også give de andre børn, hvis de var med et af mine børn.

Jeg tror bare, at I skal arbejde hårdt på, at jeres datter skal sige fra overfor, hvad hun må spise. Hvis hun er usikker skal hun altid komme hjem og vise det inden, at hun spiser det. Hun er så stor, at hun godt langt henne af vejen, hvor vigtigt det er, at hun overholder hvad hun må spise, da hun ellers får ondt i maven.

Det er da ikke realistisk, at en 5 årig selv skal sige fra overfor søde sager! Især ikke når alle andre får... 

Vi kender problemstillingen herhjemme: Når min datter (på 8,5) er hos sine venner/veninder i nabolaget, får hun også alt for mange søde sager. Den ene familie har slanke børn (og ser ikke problemet, tror jeg). Den anden familie har en ret tyk pige, og de lukker øjnene for problemet. 

Vores datter ELSKER sukker!! Og hun bliver lynhurtigt for tyk, og vi ville allerhelst forebygge, at hun skal døje med overvægt - men det er svært, når alle tilbyder slik/is/kage/smoothies. 

Vi har endnu ikke fundet løsningen - andet end at skære ned herhjemme. Men vi vil jo også gerne kunne tilbyde fredagsslik og en is en gang imellem. 

Jeg tror, at vi på et tidspunkt er nødt til at sige noget til de velmenende naboer - og jeg synes godt, at I kan lave fx et opslag i jeres beboerforenings Facebook-gruppe (eller hvad I nu har). Skrive pænt og høfligt, at I selvfølgelig forstår lysten til at forkæle ungerne med søde sager, men om det måske kunne begrænses lidt - eller konverteres til frugt. Skriver du, at jeres datter er laktoseintollerant, bliver isene bare til sodavandsis... 

Abracadabra skriver:

Det er da ikke realistisk, at en 5 årig selv skal sige fra overfor søde sager! Især ikke når alle andre får... 

Vi kender problemstillingen herhjemme: Når min datter (på 8,5) er hos sine venner/veninder i nabolaget, får hun også alt for mange søde sager. Den ene familie har slanke børn (og ser ikke problemet, tror jeg). Den anden familie har en ret tyk pige, og de lukker øjnene for problemet. 

Vores datter ELSKER sukker!! Og hun bliver lynhurtigt for tyk, og vi ville allerhelst forebygge, at hun skal døje med overvægt - men det er svært, når alle tilbyder slik/is/kage/smoothies. 

Vi har endnu ikke fundet løsningen - andet end at skære ned herhjemme. Men vi vil jo også gerne kunne tilbyde fredagsslik og en is en gang imellem. 

Jeg tror, at vi på et tidspunkt er nødt til at sige noget til de velmenende naboer - og jeg synes godt, at I kan lave fx et opslag i jeres beboerforenings Facebook-gruppe (eller hvad I nu har). Skrive pænt og høfligt, at I selvfølgelig forstår lysten til at forkæle ungerne med søde sager, men om det måske kunne begrænses lidt - eller konverteres til frugt. Skriver du, at jeres datter er laktoseintollerant, bliver isene bare til sodavandsis... 

Hvis barnet havde haft sukkersyge, så SKAL man lærer det. Jeg mener godt, at et barn på 5,5 år (som skal starte i skole) godt kan sige fra når barnet får så ondt i maven. 

Det er selvfølgelig en proces, at man skal lærer det og jeg siger heller ikke, at der kan være smuttere.

Men man kan ikke bare ligge ansvaret over på andre mennesker. Alternativt må man jo selv gå med sit barn ud og lege, så man som voksen har styr på, hvad der bliver indtaget.

MoarHvidovre skriver:

Hvis barnet havde haft sukkersyge, så SKAL man lærer det. Jeg mener godt, at et barn på 5,5 år (som skal starte i skole) godt kan sige fra når barnet får så ondt i maven. 

Det er selvfølgelig en proces, at man skal lærer det og jeg siger heller ikke, at der kan være smuttere.

Men man kan ikke bare ligge ansvaret over på andre mennesker. Alternativt må man jo selv gå med sit barn ud og lege, så man som voksen har styr på, hvad der bliver indtaget.

 

Jeg er uenig. Et barn med sukkersyge må jo iøvrigt gerne få slik - insulinmængden skal jo bare tilpasses. Og så utroligt ondt i maven får man jo ikke af laktoseintollerans - de fleste tåler jo fint mængden af laktose i en is. 

Så i mine øjne er det da fornuftigt at arbejde lidt med slik-vanerne blandt de voksne - det er da utroligt store mængder sukker, de børn får. 

Helt, HELT utroligt mange voksne kan ikke sige fra overfor fredagskagen eller ferieslikket på arbejdet. Hvordan Søren skal en 5 årig kunne sige fra overfor slik/is på legepladsen, når alle vennerne får?? Det er da bragende urealistisk at pålægge det lille barn ansvaret i denne sag. Det er da de VOKSNE, der skal tage ansvaret hér. Og hvis bare halvdelen af de voksne skærer ned på slikmængden, er man jo nået langt.