Er det bare mig eller...

Miti's mama skriver:

Jeg ville ønske hun kunne sige nej. Lige nu øver vi at hun ikke må gå ind i fremmedes hjem... Vi bor i et område med flere 2 etagers blokke, ca 120 lejligheder i alt. Børnene render rundt og leger imellem dem (der er lukket af), men jeg kender langt fra alle. Min datter er dog den type der mener alle er hendes ven og hun kender de fleste børn fra børnehaven.

Siden fredag har det været: fredagsslik (hjemme), slik, frysepose med slik, småkager og popcorn, is, kiks, chokoladekiks, chokolade bar, is igen... det er bare lige i overkanten. hun er høj, men vejer også næsten 30kg

Hun er 5,5 år og drøner rundt på egen hånd og rent faktisk kan finde på at gå med fremmede.

Helt ærligt, det synes jeg er langt mere chokerende end at man giver fremmede børn is i gården 

Jeg kunne aldrig selv finde på at dele ud til andres børn uden at spørge og jeg synes det er helt vildt at hun når at få de mængder. Selvom det sikkert er noget bøvl, så ville jeg sørge for selv også at være tilstede når hun er ude, så længe hun ikke evner at sige nej tak. Hvis det er alle mulige i bebyggelsen som deler ud til børnene, så er det jo et håbløst projekt at snakke med alle. Det kan godt være folk bare vil være søde, men det er mig en gåde at de ikke selv tænker så langt.

BAE skriver:

nu vil jeg ikke se forældre til mine børns venner, som fremmede. og jeg gætter heller ikke på at naboerne er. 
Og som andre siger, de gør det jo ikke for at være onde. 
De er søde mennesker der vælger af give is til deres børns venner. 

Jeg gætter på at det er foregået over noget tid, hvorfor har du ikke bare sagt det til dem? Forklar dem at din datter ikke kan tåle det... 

Men du ved jo heller ikke om de andre forældre kender til om de andre børn har nøddeallergi eller noget andet, fordi deres forældre allerede har sagt det til de andre forældre. 

Hvis mit barn havde allergi eller laktose intolerant, ville jeg nok som det første fortælle det til de forældre, hvis børn mit barn legede med. Hvad nu hvis de gik ind for at lege, og moren tilbød dem en småkage, skal hun ringe til dig først og tjekke?  

Så åben mund, for som sagt, de vil jo bare være søde. 

Der er 120 lejligheder... jeg kender ikke dem alle sammen. Og det er ikke kun forældrene der deler ud. Det er studieboliger til børnefamilier og folk med kæledyr. Det er dem med kældedyr der deler mest ud.

Miti's mama skriver:

Der er 120 lejligheder... jeg kender ikke dem alle sammen. Og det er ikke kun forældrene der deler ud. Det er studieboliger til børnefamilier og folk med kæledyr. Det er dem med kældedyr der deler mest ud.

Hvad med så at hold hende i nærheden jeres lejlighed? 
Men igen de gør det jo ikke for at være onde. Så hvis du synes det er voldsomt, må du jo holde hende ved jeres egen lejlighed, så du kan holde øje med hvad der sker. 

Soonmom skriver:

Hun er 5,5 år og drøner rundt på egen hånd og rent faktisk kan finde på at gå med fremmede.

Helt ærligt, det synes jeg er langt mere chokerende end at man giver fremmede børn is i gården 

Fra lejligheden (1. sal) kan jeg høre hende hele tiden, men ikke se hende. At hun gik ind i en fremmeds hjem (en ny veninde) var noget hun gjorde én gang og vi har haft nogle alvorlige samtaler om at det må man ikke. Så ved jeg hun ikke gør det igen. MEN søde sager kan hun ikke finde ud af at sige nej til - tværtimod forhandler hun sig gerne frem til at måtte tage 2...

BAE skriver:

Hvad med så at hold hende i nærheden jeres lejlighed? 
Men igen de gør det jo ikke for at være onde. Så hvis du synes det er voldsomt, må du jo holde hende ved jeres egen lejlighed, så du kan holde øje med hvad der sker. 

Hun er hele tiden lige udenfor lejligheden hvor der er en afgrænset gård. Det er der alle børnene kommer for at lege og køre på cykel - men jeg er på 1.sal og kan høre hende, ikke se hende. 

Altså nu er der kommet en del råd/løsninger, og til hver eneste siger du bare, at det ikke kan lade sig gøre, eller at du kan høre hende men ikke se hende.. 

Hvad med rent faktisk at løse problemet? Hvis hun ikke kan finde ud af at sige nej, jamen så er hun måske for lille til at rende rundt alene (hvilket jeg også vil sige, at en 5 årige er blandt 120 lejligheder).. Så hvad med at gå ud med hende og holde øje? Eller give hende et skilt på tøjet, hvor der står, at hun ikke må få noget fra fremmede + dit telefonnummer

Unicorn1 skriver:

Altså nu er der kommet en del råd/løsninger, og til hver eneste siger du bare, at det ikke kan lade sig gøre, eller at du kan høre hende men ikke se hende.. 

Hvad med rent faktisk at løse problemet? Hvis hun ikke kan finde ud af at sige nej, jamen så er hun måske for lille til at rende rundt alene (hvilket jeg også vil sige, at en 5 årige er blandt 120 lejligheder).. Så hvad med at gå ud med hende og holde øje? Eller give hende et skilt på tøjet, hvor der står, at hun ikke må få noget fra fremmede + dit telefonnummer

Jeg er ked af hvis det er misforstået, men jeg ville vide om det var mig, eller om det var mærkeligt at give slik/is/mad/whatever til fremmedes børn. 

Min løsning har hele tiden været at jeg vil få fat i dem der er i nærheden, men jeg er virkelig usikker på om det er mig der overreagerer og jeg får den smækket tilbage i ansigtet. Derfor opslaget - ikke fordi jeg forventer nogen har en magisk løsning. Men fordi jeg vil vide hvordan det blev modtaget... 

Miti's mama skriver:

Hun er hele tiden lige udenfor lejligheden hvor der er en afgrænset gård. Det er der alle børnene kommer for at lege og køre på cykel - men jeg er på 1.sal og kan høre hende, ikke se hende. 

Men hvis hun ikke kan sige fra, skal hun så være alene i længere tid på en legeplads? Det er ikke let for en 5 årig at skulle sige nej, når alle de andre siger ja. 

Har du snakket med nogle af de andre om de synes det er et problem? 

Hvis du synes det er et problem, må du jo gøre noget. Så må du tage med hende på legeplads, eller give hende et armbånd, hvor der står hvad hun ikke kan tåle. Et eller andet. 

Jeg er ked af hvis det er misforstået, men jeg ville vide om det var mig, eller om det var mærkeligt at give slik/is/mad/whatever til fremmedes børn. 

Min løsning har hele tiden været at jeg vil få fat i dem der er i nærheden, men jeg er virkelig usikker på om det er mig der overreagerer og jeg får den smækket tilbage i ansigtet. Derfor opslaget - ikke fordi jeg forventer nogen har en magisk løsning. Men fordi jeg vil vide hvordan det blev modtaget... 

Okay så er jeg med.. 

Jamen både og, vil jeg sige.. Ja det er da ret mærkeligt at give fremmede børn noget på den måde, at man gård ned i en går og giver en stor børnegruppe en masse slik eller andet.. Men hvis man har lyst til at give sit eget barn noget, og der er andre børn der, så synes jeg ikke, at det er mærkeligt.. 

Dog ville jeg nok give lidt mere læskende frugt, fx vandmelon.. Både sundt og lækkert