Opdragelse

Du kunne også vælge og se positiv på din mand valg at konsekvent nu når jeres søn ikke kan spil computer et par dage kunne du vælge at bruge de dagen til noget fornuft og snak med drengen om hvad det er der går galt og hvad han kunne vælge at gøre i sted for det kan får længe  større konsekvent for ham når han blev ældre hvis ikke der er noget voksen der hjælper ham nu

Abracadabra skriver:

Principielt ER forældre-barn-forholdet jo meget asymmetrisk... 

Derudover kan 2 dage uden Fortnite jo blive en gave til jeres dreng - han vil formentlig have meget mere glæde af samvær med sine primære omsorgspersoner end af computerspil. Så spil I brætspil med ham eller cykl tur med ham eller lav mad med ham eller leg med ham - så får I styrket relationen, og jeres søn bliver en gladere dreng. 

Nu handlede det ikke om, hvorvidt at tiden fra fortnite var god eller ej - det handlede om reaktionen på episoden i skolen.

Anonym skriver:

Nu handlede det ikke om, hvorvidt at tiden fra fortnite var god eller ej - det handlede om reaktionen på episoden i skolen.

Og jeg nævnte vidst ingenting om, at vores relation ikke var styrket. 

Anonym skriver:

Og jeg nævnte vidst ingenting om, at vores relation ikke var styrket. 

Næh? Jeg prøver bare at få dig til at se noget positivt ved et Fortnite-forbud. Og hvis du og din mand kan få vendt denne konflikt til noget positivt for jeres barn, vil han i fremtiden måske i højere grad søge jeres hjælp og støtte, når der sker svære ting i skolen. 

Et Fortnite-forbud kan være en straf - men kan også være en belønning, hvor man bytter tid foran computeren ud med kvalitetstid med forældrene. 

Jeg kan faktisk mærke jeg bliver ret ked af, de kommentarer om, at jeg kan bruge tiden fornuftigt med min søn - det mener jeg bestemt jeg gør! At han må spille en time hver aften - og andre dage gider han slet ikke - kan jeg virkelig ikke forstå nogen kan tænke er ufornuftigt? I gennemsnit bruger vi voksne tre timer med mobilen eller anden skærm om dagen. 
jeg synes det er trist, i drejer historien i den retning og konkludere, at jeg kunne snakke med ham og fremtidige problemer. Det er i mi. Verden fuldstændig dug logisk og det gør jeg, med allemand tre børn, hver eneste dag! 
min problematik og spørgsmål lå i, hvorvidt jeg var for blødsød eller jeg havde ret i min mand var for skrap og hård i filten. 
tak for jeres svar allesammen 

Jeg synes din mand er urimelig - børn er ikke snydere, inde, forkerte osv af natur, egentlig ønsker de fleste at være en succes. 

Ja jeres søn har udeladt en ret vigtig detalje i forløbet, men måske man i højere grad skulle være nysgerrig på, hvor han udelod den end man skal straffe ham for det. Tænkte han fx ikke over, at det kunne opleves som et spark, så er der der I skal tage fat. Turde han ikke fortælle det fx pga straf så skal i måske vende blikket mod jer osv. 

Jeres søn har gjort noget som af en anden opfattes som spark i hovedet, og pointen må være at få ham til at forstå det, forstå hvordan han skal handle anderledes en anden gang og hvad han kan gøre nu. 

Men nu er straffen givet, du må foran din søn bakke din mand op og så kan I når jeres søn sover tage en snak om, hvad gør I i lignende situationer i fremtiden. 

lineog4 skriver:

Jeg synes din mand er urimelig - børn er ikke snydere, inde, forkerte osv af natur, egentlig ønsker de fleste at være en succes. 

Ja jeres søn har udeladt en ret vigtig detalje i forløbet, men måske man i højere grad skulle være nysgerrig på, hvor han udelod den end man skal straffe ham for det. Tænkte han fx ikke over, at det kunne opleves som et spark, så er der der I skal tage fat. Turde han ikke fortælle det fx pga straf så skal i måske vende blikket mod jer osv. 

Jeres søn har gjort noget som af en anden opfattes som spark i hovedet, og pointen må være at få ham til at forstå det, forstå hvordan han skal handle anderledes en anden gang og hvad han kan gøre nu. 

Men nu er straffen givet, du må foran din søn bakke din mand op og så kan I når jeres søn sover tage en snak om, hvad gør I i lignende situationer i fremtiden. 

Tusinde tak for dette brugbare svar! 
jeg er helt enig med dig - og jeg har netop både igår og idag talt med ham om, hvordan ting kan føles anderledes og forskelligt af alle. Det kunne han sagtens se og det sidste han sagde igår til mig var, at han var frygtelig ked af han gjort X ked af det og at det aldrig havde været hans hensigt. Jeg talte også med min mand om idag, at jeg er 100 på vores søn aldrig ville gøre den slags med fuld overlæg! Det ville virkelig komme bag på mig, eftersom han selv er blevet låst inde, kastet frugt i hovedet på, bananer tværet ud i hans madkasse osv osv. 

heldigvis sagde min mand faktisk undskyld (til mig!) han forstod godt pointen i, at jeg synes det er pisse vigtigt, at væres søn fremadrettet ville turde fortælle os ting. 
munden corona, fortalte han med bævrende læbe, at han havde losset de to drenge, som har gjort ovenstående mod ham, simpelthen fordi de tog hans mad, den givende dag og trak ham ned fra den bænk han sad på. 
sådabbe informationer vil jeg gerne fremadrettet, han tør fortælle mig. For det er på ingen måde i orden han gør det - men hans bæger har jo tydeligvis været fyldt lige dén dag. 

der er ro på nu og min mand og søn er ude og køre hø ind sammen idag og kører på ATV. Så! Debatten lukker her - men jeg er oprigtig glad for din besked og opmærksomhed på, den trygge del af hele udfordringen. 
tak 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Du beskriver en dreng som ifølge dit eget udsagn har det rigtig svært socialt i klassen og har haft det i lang tid. Nu er der opstået endnu en konflikt hvor han har manglet værktøjer til at kunne håndtere situationen, og det er derfor endt med spark/skub. Jeg er nysgerrig på, hvad koblingen er herfra og så til “du må ikke spille Fortnite i to dage”. Vi er fuldkommen enige om at skub og spark er uacceptable (og at en 10-årig gerne skal vide dette), men hvad er det drengen skal lære ud fra denne straf og hvordan skal han koble dette til fremadrettet at blive i stand til at kunne håndtere problemerne i klassen på en mere hensigtsmæssig måde? 

Jeg er fuldstændig enig! 

Anonym skriver:

Tusinde tak for dette brugbare svar! 
jeg er helt enig med dig - og jeg har netop både igår og idag talt med ham om, hvordan ting kan føles anderledes og forskelligt af alle. Det kunne han sagtens se og det sidste han sagde igår til mig var, at han var frygtelig ked af han gjort X ked af det og at det aldrig havde været hans hensigt. Jeg talte også med min mand om idag, at jeg er 100 på vores søn aldrig ville gøre den slags med fuld overlæg! Det ville virkelig komme bag på mig, eftersom han selv er blevet låst inde, kastet frugt i hovedet på, bananer tværet ud i hans madkasse osv osv. 

heldigvis sagde min mand faktisk undskyld (til mig!) han forstod godt pointen i, at jeg synes det er pisse vigtigt, at væres søn fremadrettet ville turde fortælle os ting. 
munden corona, fortalte han med bævrende læbe, at han havde losset de to drenge, som har gjort ovenstående mod ham, simpelthen fordi de tog hans mad, den givende dag og trak ham ned fra den bænk han sad på. 
sådabbe informationer vil jeg gerne fremadrettet, han tør fortælle mig. For det er på ingen måde i orden han gør det - men hans bæger har jo tydeligvis været fyldt lige dén dag. 

der er ro på nu og min mand og søn er ude og køre hø ind sammen idag og kører på ATV. Så! Debatten lukker her - men jeg er oprigtig glad for din besked og opmærksomhed på, den trygge del af hele udfordringen. 
tak 

Det absolut vigtigste er, at han tør komme til jer også når han har fejlet.

Hjemme hos os har jeg indprentet i vores børn, at jeg kan blive sur selvsagt, hvis de gør noget forkert. Men kommer de og siger det, så kan vi tale om det på en god måde, mens hvis de ikke fortæller det selv, så sker der oftere, at de voksne bliver sure. 

Det betyder ikke, at de siger alt - der er stadig tidspunkter, hvor jeg skal være detektiv - for selv sagt er de også kede af der og bange, når de ved de har gjort noget forkert. Men 90% af gangene kommer de selv og fortæller, og vi kan tale om, at der er forkert og hvad man ellers kan gøre. 

Der lyder til din søn er presset i sin hverdag af den ene eller den anden årsag. Og I skal overveje, er løsningen at give ham gode strategier i forhold til at være i den hverdag, eller skal I simpelthen ændre hverdagen. Få gode snakke med skolen og træf så jeres valg.

Glad for at høre din mand og du kan få talt om det, og din søn endte med at forstå, ar hans handling blev forstået som sparket.

lineog4 skriver:

Det absolut vigtigste er, at han tør komme til jer også når han har fejlet.

Hjemme hos os har jeg indprentet i vores børn, at jeg kan blive sur selvsagt, hvis de gør noget forkert. Men kommer de og siger det, så kan vi tale om det på en god måde, mens hvis de ikke fortæller det selv, så sker der oftere, at de voksne bliver sure. 

Det betyder ikke, at de siger alt - der er stadig tidspunkter, hvor jeg skal være detektiv - for selv sagt er de også kede af der og bange, når de ved de har gjort noget forkert. Men 90% af gangene kommer de selv og fortæller, og vi kan tale om, at der er forkert og hvad man ellers kan gøre. 

Der lyder til din søn er presset i sin hverdag af den ene eller den anden årsag. Og I skal overveje, er løsningen at give ham gode strategier i forhold til at være i den hverdag, eller skal I simpelthen ændre hverdagen. Få gode snakke med skolen og træf så jeres valg.

Glad for at høre din mand og du kan få talt om det, og din søn endte med at forstå, ar hans handling blev forstået som sparket.

Min opfattelse af mine børn er netop, at de tær fortælle (i hvert fald mig!) når de har fejlet - og det ønsker jeg jo skal fortsætte 

ja, i næste skoleår tager vi beslutning om skoleskifte, hvis ikke tingene ændre sig. 
endnu en gang, tak for dit indspark