At lave ting med børnene hver for sig

Hold da helt op... Jeg er TIT afsted med børnene uden min mand og omvendt. Vi gør det der nu bare passer ind og det er slet ikke noget vi holder regnskab med overhovedet. Det vigtigste er at børnene får en hyggelig tur. Jeg har endda været i London med min dem store uden far og yngste og vi skulle have været i Rom i år. Har også planer om at rejse alene med begge børn på et tidspunkt når den yngste er gammel nok. Og det handler ikke om at min mand ikke må eller  ikke vil med, men bare hvad vi nu synes 

Nu læste jeg så lige resten af tråden. Og vil sige som de andre, at du skal tænke dig godt om - for den måde at leve på  går ud over dine børn, det er bare ikke konsekvenser du kan se her og nu. De kommer senere.

Og jeg ville aldrig kalde ham familiemenneske. I mine øjne er et familiemenneske ikke en, der opfører sig sådan. Kom væk eller søg hjælp sammen med ham. 

Anonym skriver:

Men jeg tager ikke afsted med børnene. Hvis det er så meget bøvl og ramaskrig  

Føler ikke, at jeg må/kan tillade mig at gøre noget uden hans accept.... 

 

Men er jeg virkelig så forkert på det her??? Svigter jeg familien??!!!

Om noget svigter du familien ved at give din mand lov til at agere despot.

Jeg synes din reaktion er helt på sin plads og din mand er helt gal på den.

Men jeg tager ikke afsted med børnene. Hvis det er så meget bøvl og ramaskrig  

Føler ikke, at jeg må/kan tillade mig at gøre noget uden hans accept.... 

 

Men er jeg virkelig så forkert på det her??? Svigter jeg familien??!!!

Det du oplever er psykisk vold. Han styrer dig med trusler og bruger dine/ jeres børn imod dig. Hvis du gør noget imod mig så straffer jeg børnene. Hold nu kæft hvor er han ulækker. Og du ånder lettet op, fordi at der nu er ro og de sidder og ser fjernsyn..??!! Han er psykisk voldelig, og du går på æggeskaller! Skid hul i svømmehallen - det er kun et eksempel du kommer med. Du skriver direkte, at du ikke kan gøre boget uden hans accept. Er det seriøst det forhold du vil leve i? Og vise dine børn. Og at dine børn kommer med gaver   Det gør mine da også - men mest når det er noget de har fået besked på af pædagogerne til jul fx. hvis jeg må være så fri at komme en en fortolkning : de kommer med dem fordi de vi dulme ham. Hvis han er en brøkdel overfor dem som overfor dig .. så er de sikkert bange.

tag væk og sæt et krav om at han skal søge hjælp. Psykisk vold er mindst lige så slemt som fysisk vold. Og nej du gør absolut INTET galt! Han er en psykisk manipulerende nar. Og du skal beskytte dig selv.

Og nej en mand der truer sine børn og sin kone og hidser sig op på den måde er IKKE et familiemenneske. Et familiemenneske sætte familien først og ikke sig selv. 

Jeg ville meget kraftigt overveje om jeg ville leve i den familiedynamik i har!!! Får helt ondt i maven

Er du her ts?

hvordan går det???

Anonym skriver:

Ja, du har ret, men så svigter jeg jo ham. Og børnene er selvfølgelig det vigtigste men hvis det kan skabe fred og ro herhjemme ved at gøre som han har det bedst med, så er det også i børnenes tarv vel?? 

 

NEJ nej nej nej. NEJ!!! Sådan hænger verden IKKE sammen! Dine børn kan GODT mærke, at far får lov til at bestemme det hele, og at du sætter ham før dem. Kan du ikke selv høre hvor helt enormt langt ude det er, at du skriver "så svigter jeg jo ham"? Du skal ud af det forhold, og det kan næsten kun gå for langsomt. Hvis jeg kendte jeres familie, så ville jeg faktisk være derude hvor jeg ville overveje en underretning. Børn skal ikke vokse op med en utilregnelig far, og en mor der pleaser ham for at skabe fred og ro. Børn skal kunne udfolde sig, og det kan de ikke når de skal være på vagt på den måde hele tiden. Søde dig, kom ud af det forhold NU. Du nævner heldigvis ikke noget om at han slår eller kører psykisk terror på dem, så det vælger jeg at gå ud fra ikke er tilfældet. Dermed kan du trygt overlade dem til ham når de skal på samvær hos ham. Sjovt bliver det nok ikke for dem, men de vil have en kærlig og ikke mindst GLAD OG FRI mor der kan kompensere for det resten af tiden. Så søde mor, der er virkelig ingen undskyldning for ikke at komme væk fra ham. Begynd at fokusere på at give dine børn et godt liv i stedet for din mand. Din mand er voksen og må klare sig selv, men dine børn er små forsvarsløse mennesker som DU har valgt at sætte i verden, og derfor har ansvaret for bliver til glade og hele mennesker. Sæt i gang 

Anonym skriver:

Det vil jeg bestemt også gøre. Men det må/kan åbenbart kun blive når far har andre planer eller ikke er hjemme.... Men svømmehallen har desværre kun åbent fra 18-20 i hverdagene hvor far er på arbejde, så det kan desværre ikke lade sig gøre.... Så må jeg hurtig tage chancen en weekend hvor far evt skal noget....

Det var nu far jeg tænkte på. Hvis han ikke mener, at I skal tage nogle steder uden ham, må han jo "ofre sig" og tage med. 

Men jeg bliver i tvivl på mig selv og mine handlinger og valg netop når han bliver så rasende?! Hvis jeg virkelig ikke havde gjort noget galt så havde han jo nok ikke reageret sådan?! 

Jo - det er heller ikke ens skyld hvis man bliver slået af sin mand. Du leder efter rationelle forklaringer på noget der ikke er en rationel forklaring på. Han har et problem med sin håndtering af vrede.

Anonym skriver:

Men har jeg noget valg?? Han bliver jo rasende!! 

“Men han bliver rasende når jeg siger at jeg føler mig fanget og straffet. At jeg ikke må bestemme hvad jeg har lyst til. 
Ergo kan vi kun de ting vi har lyst til når far ikke er hjemme kan jeg regne ud... “ 

Prøv lige at læse det her og lade som om det er en veninde, der sagde dette til dig - hvad ville dit råd være?

Hvis du havde en chef der ofte blev rasende på dig - hvad ville du så gøre....

forhåbentlig flytte dig.

Jeg håber du læser med -det er hårde beskeder for dig at læse. Prøv at lade være med at gå i forsvar for ham og læs det som at vi faktisk er bekymrede og vil hjælpe.