Du har tabt dig?! Hvor er du flot det klær dig!

Det er da en kompliment. 

Hvordan vi end vender og drejer det , så er det bare ikke klædeligt at være overvægtig .

Jeg kan ihvertfald godt se hvornår jeg er pænest   og det er ikke når vægten er høj ....

Så tag det som en kompliment for at du har gjort noget godt for dig selv.

Når jeg har tabt mig, har jeg gjort en stor indsats for det, og det er noget, jeg har ønsket mig brændende. Dén kamp er jeg meget glad for, at folk anerkender, og det gør mig bestemt ikke noget, at de tilmed synes, det/jeg ser godt ud. Det motiverer mig også til at holde vægttabet. 
Hvis jeg får ros og komplimenter for fx at yde noget særligt på jobbet, bliver jeg også glad - og tænker ikke, at “øv!, normalt synes de åbenbart ikke, jeg gør det godt nok”. 
Jeg forstår ikke, det kan vendes til noget negativt at få anerkendelse for noget, man faktisk har ønsket og kæmpet for. Når folk roser mit tøj en dag, regner jeg da heller ikke med, det betyder, at jeg normalt går i grimt tøj. 

Det er da en kompliment. 

Hvordan vi end vender og drejer det , så er det bare ikke klædeligt at være overvægtig .

Jeg kan ihvertfald godt se hvornår jeg er pænest   og det er ikke når vægten er høj ....

Så tag det som en kompliment for at du har gjort noget godt for dig selv.

 

Er slet ikke enig med dig i at det ikke er klædeligt at være "overvægtig". Der er nogen der har skabt skønhedsidealer der siger tynd = smuk, tyk = grim og vi lærer fra helt små at det er sådan det er, fra alle sider. Fra voksne omkring os, fra medierne, fra slankefirmaer der vil tjene penge på os, osv. 

Jeg er begyndt at øve mig i ikke at tænke negativt om tykke kroppe, hvilket er supersvært efter så mange år med en bestemt tankegang. 

Og synes også overvægtig og undervægtig er ord der skal ud af sproget, for det signalerer at en vis vægt er rigtig og alt over og under er forkert. 

Jeg synes det er lidt tvetydigt. Som udgangspunkt vil jeg tænke det er et kompliment - du ser godt ud. Men omvendt kan det være ubehageligt at modtage kommentarer om sin krop. Især hvis man har perioder med fx stress, der giver udsving på vægten. 

For mange år siden tabte jeg mig ti kilo - jeg havde to eksaminer, jeg var ved at dumpe, min bror dødssyg, jeg havde fritidsinteresser der tog al min tid, jeg levede af kaffe og smøger og havde det ad helvedes til. Jeg husker utallige kommentarer over hvor flot jeg var efter jeg havde tabt mig, min kusine sagde endda til min mor “Er du ikke stolt af hvor meget hun har tabt sig?”. Jeg synes det var så ubehageligt; for jeg var nærmest rådden indvendig.

Så fik jeg overskud igen, min bror blev rask, og de ti kilo kom langsomt på igen. Havde det godt, men kommentarerne var nu, hov hvad er der sket, skal du ikke tabe dig igen? Øv din stakkel, at du har taget på.

I dag har jeg taget endnu mere på og ønsker at tabe mig og gør en aktiv indsats for det, og det ved folk. Derfor vil jeg i dag tage det som et kompliment, netop fordi det er noget jeg gør bevidst.

Jeg ville 100% tage det som et kompliment. Det er drønsvært at tabe sig. 
Bruger slet ikke så meget krudt på at spekulere hvad folk de mon i virkeligheden mener når de siger pæne ting til mig. 

Jeg ved godt folk mener det positivt når de siger “ Har du ikke tabt dig?” 

Men egentlig så kan jeg mærke at det træder lidt på et privatområde. Fint nok hvis det lige er ens mor/søster der lige siger det - altså den nære familie man gerne vil forklare at “ Ja jeg havde det ikke så godt psykisk med de ekstra babykilo så har forsøgt at gøre noget”. Men onkel Ole  man ser et par gange om året, nej. Der synes jeg på en eller det er grænseoverskridende at han/hun har lagt mærke til min krop, også selvom det er sagt i en god mening. 

Og så synes jeg det er lidt synd at tynd er idealet. For det er det ikke. Jeg kender mange der har været FOR tynde, hvor det ikke var sundt. Det vigtigste må være hvordan folk har det indeni, og om det er med 5-10 kg på sidebene ikke vigtigt. 

Derudover, jeg synes man skal huske at det her med at kommenterer folks vægt er et ømt område. Men på en eller anden måde er det blevet i ordet at sige “ har du tabt dig?” Og samtidig også “ nu skal du vist ikke tabe dig mere” men ALLE ved at man ikke siger “ du har vidst taget på hva?” “ Nu skal du vidst ikke tage mere på”. Men man ved altså ikke hvad folk kæmper med indeni og derfor synes jeg at man skal være påpasselig med kommentarer om folks vægt, også selvom det er ment som et kompliment. 

Er slet ikke enig med dig i at det ikke er klædeligt at være "overvægtig". Der er nogen der har skabt skønhedsidealer der siger tynd = smuk, tyk = grim og vi lærer fra helt små at det er sådan det er, fra alle sider. Fra voksne omkring os, fra medierne, fra slankefirmaer der vil tjene penge på os, osv. 

Jeg er begyndt at øve mig i ikke at tænke negativt om tykke kroppe, hvilket er supersvært efter så mange år med en bestemt tankegang. 

Og synes også overvægtig og undervægtig er ord der skal ud af sproget, for det signalerer at en vis vægt er rigtig og alt over og under er forkert. 

Jamen det er du da velkommen til at mene  

Jeg synes ikke det er klædeligt , og ser absolut bedsr ud uden 10 plus kg .

Og hvis man skal droppe ordet overvægtig 

Hvad skal det så være ? 

Pluskg?  Eller er det også for krænkende? 

Jeg vil da langt hellere kaldes overvægtig frem for  at en læge fx siger fedmerelateret vægt 

Det kan sgu da også blive for  sært , og berøringsangst det hele .

Synes det er en lidt snobbet og arrogant holdning. Personligt ville jeg tage det som noget godt og jeg er altid kun selv blevet glad ved at få sådan en kommentar.

Oddi skriver:

Jeg ved godt folk mener det positivt når de siger “ Har du ikke tabt dig?” 

Men egentlig så kan jeg mærke at det træder lidt på et privatområde. Fint nok hvis det lige er ens mor/søster der lige siger det - altså den nære familie man gerne vil forklare at “ Ja jeg havde det ikke så godt psykisk med de ekstra babykilo så har forsøgt at gøre noget”. Men onkel Ole  man ser et par gange om året, nej. Der synes jeg på en eller det er grænseoverskridende at han/hun har lagt mærke til min krop, også selvom det er sagt i en god mening. 

Og så synes jeg det er lidt synd at tynd er idealet. For det er det ikke. Jeg kender mange der har været FOR tynde, hvor det ikke var sundt. Det vigtigste må være hvordan folk har det indeni, og om det er med 5-10 kg på sidebene ikke vigtigt. 

Derudover, jeg synes man skal huske at det her med at kommenterer folks vægt er et ømt område. Men på en eller anden måde er det blevet i ordet at sige “ har du tabt dig?” Og samtidig også “ nu skal du vist ikke tabe dig mere” men ALLE ved at man ikke siger “ du har vidst taget på hva?” “ Nu skal du vidst ikke tage mere på”. Men man ved altså ikke hvad folk kæmper med indeni og derfor synes jeg at man skal være påpasselig med kommentarer om folks vægt, også selvom det er ment som et kompliment. 

At “tynd” er idealet ændrer vel ikke på, at “slank” eller “mindre overvægtig” var ønsket og målet for den, der har tabt sig, og at det er opfyldelsen af dette ønske, andre anerkender og bemærker positivt? 
Jeg fornemmer lidt en splittelse her - er det sådan, at man som tidligere overvægtig opfatter det som manglende solidaritet med sit “gamle” jeg - og alle andre overvægtige - at glæde sig over sin nuværende slankhed? 

Kir skriver:

Jeg synes ikke det er et kompliment, af flere grunde. 

For det første fordi det underforstået betyder at tyk = grim. For det andet så synes jeg egentlig det er forkert at kommentere på hvad man synes om andre folks kroppe. Synes der er for stort fokus på hvordan kroppe ser ud - eller skulle jeg sige "bør" se ud. 

Tak lige mine ord som jeg så ikke skrev —-

Jeg er helt enig