Generelt laver jeg alt. Dét min mand laver er at han et par gange i måneden lige tager ukrudt i haven og slår græsset. Men det er bestemt ikke hver gang;-) og så 1-2 gange/mdr. tager han på storindkøb, men også kun fordi han elsker at købe madvarer.
Jeg står for alt andet. Jeg er hjemmegående og jeg kunne egentlig også godt tænke mig en fridag indimellem!
Af ren nysgerrighed;
Hvorfor laver du alt? Fordi du ønsker det? :-)
For mig at høre, at har du et Job 168 timer om ugen og han (måske) 50 timer?
og så en generelt tanke/undren:
At gå hjemme er i mine øjne præcis lige så meget et arbejde som at være pædagog, rengøringsservice, kok, tjener, konfliktmægler, skraldemand, indkøbscentret, psykolog, sygeplejerske, renseri osv.
Ja, de få timer/øjeblikke hvor man så kan lege ude i haven eller spille ludo med sine børn (selvvalgt), er fritid.
Men det svarer vel reelt til, de pauser man kan tilsnige på arbejdet? (Når man henter en kop kaffe, taler med en kollega, har rygepause, spisepause osv)
At det så er “lønnet” fordi manden/partneren går på arbejde, er jo et vilkår. Men hvis man vælger den løsning, så er det vel fordi, at det giver mening, at man har en “husholderske” i dagstimerne osv... så i stedet for at hyre den hjælp, så gør partneren det?
Ville man nogensinde sige: Skat, du er pædagog - så dit arbejde er mindre hårdt end mit. Du skal derfor gøre mere rent og holde hus end mig.
For hvad er hårdt? Hvem bedømmer det? Hvis man har et hårdt fysisk arbejde, så har man da helt sikkert brug for nogle flere pauser. Men man kan jo ikke få carte blance til al den fritid man ønsker.
Jeg har derfor svært ved at forstå, at 37 timers husanejde ikke er det samme som 37 timers kontorarbejde/lagermedarbejder osv.
For energien er vel den samme der lægges i arbejdet?
Jeg hygger mig meget mere på mit arbejde - jeg elsker det! Så hvis det gøres op i “hyggetid”, så skal jeg have penge for at rense toiletter herhjemme og gøre rent osv - og arbejde med socialt udsatte Skulle være gratis 