Min mand tjener mere end mig (en del mere) nu, men tidligere vores ægteskab tjente jeg mest. Så vi deler, og der er ingen dine/mine penge.
Jeg laver nok lidt mere med ungerne end han gør, men det er fordi jeg har mulighed for at flexe min tid (og så arbejde når ungerne sover) hvor han mere er bundet til kontoret fra 8-16. Vi har 3 børn, hvor af den ene har problemer med uforudsigelighed (ikke Asbergers, men han ligner dette meget), en har generaliseret dyspraksi og den yngste skal nu igen opereres fordi hans ene testikel kravler op i maven.
Der er utroligt mange check, kontroller, undersøgelser, træning og sandplay aftaler at holde styr på, så det er mig der gør dette. Kører dem og laver aftalerne.
Men herhjemme? Der deles vi om alt. Vi har skiftevis ‘mad uge’, hvor man laver madplan, køber ind og så laver mad hver dag og den anden ordner så opvasken bagefter. Vasketøj sættes over hver morgen og lægges sammen af os begge et par gange om ugen. Vi smører begge madpakker og laver frugt (han smører maden ogjeg skære frugt) hver morgen. Han er lidt bedre end jeg til at huske haven, jeg er lidt bedre til at huske hvornår børnene var i bad sidst og hvem der trænger til at få klippet negle.
Men vi er også grundlæggende enige om at ungerne er et fælles ansvar, og at man ikke ‘har fri’ når man står som ene mand med 3 børn. Så det kan godt være min mand sidder på arbejdet fra 8-16, og jeg sidder fra 9-15, men så er det ogsåmig som aflevere flest børn og henter igen og i de timer hvor jeg står alene, så ‘tæller’ det som arbejde.
Anmeld
Citér