Manglende øjenkontakt - 10 mdr.

Hej alle

Vores Markus på 10 mdr. er en meget, frisk og energisk dreng, der netop er startet indfasning i vuggestuen. 

Én af de første dage i vuggeren bemærkede en af pædagogerne at det var svært at få øjenkontakt med ham. Vores sundhedsplejerske har ikke bemærket noget usædvanlig i den retning, men de seneste to dage kan vi godt selv se, at det er svært at få og efterfølgende bevare øjenkontakt med Markus.

Dog skal det siges, at når han ligger ned og bliver skiftet er der fin kontakt og han reagerer på vores ansigtsmimik.

Skal vi være bekymrede eller er Markus bare en frisk dreng, der har for travlt med at udforske verden til at gide at se på far og mor?

Ser frem til at høre om jeres egne erfaringer.

mvh

Pandaen.

Det er noget jeg tænker, at I virkelig skal træne nu meget intenst, og hvis I og/eller vuggeren stadig oplever, at det er svært at få øjenkontakt med ham, så skal I have PPR ind over. 

det er møghamrende svært at vurdere sådan noget selv, især fordi man har følelserne med i det.

Du kan også lige høre pædagogen igen, hvad de mente. Hvis det er en af de første dage, kan han have været overvældet - det er jo en stor omvæltning at starte et nyt sted. Hør om de mente der var andet end dét. Og så tag det derfra.

Hvor skulle du øve det, som en anden forslår??

Det er jo ikke det samme som at gå eller tale.

Nogle mennesker synes bare at øjenkontakt er mere grænseoverskridende end andre. Og nogle af den gruppe er autister. Men om din søn så var autist ville det da ikke gavne at stresse ham ved at påtvinge øjenkontakt. Din søn bliver ikke mere eller mindre autist af at have dårligere øjenkontakt en gennemsnittet. Hvis han viser andre tegn, kan du jo senere få en udredning.

Må indrømme jeg ikke fatter det råd overhoved. 

Få evt tjekket hans syn ved en øjenlæge min nevø ville ikke holde øjenkontakt og det viste sig han var langsynet som mange børn er men vokser fra 

Tjullehej skriver:

Hvor skulle du øve det, som en anden forslår??

Det er jo ikke det samme som at gå eller tale.

Nogle mennesker synes bare at øjenkontakt er mere grænseoverskridende end andre. Og nogle af den gruppe er autister. Men om din søn så var autist ville det da ikke gavne at stresse ham ved at påtvinge øjenkontakt. Din søn bliver ikke mere eller mindre autist af at have dårligere øjenkontakt en gennemsnittet. Hvis han viser andre tegn, kan du jo senere få en udredning.

Må indrømme jeg ikke fatter det råd overhoved. 

Hvorfor så ikke citere mig og spørge  

Få evt tjekket hans syn ved en øjenlæge min nevø ville ikke holde øjenkontakt og det viste sig han var langsynet som mange børn er men vokser fra 

Børn fødes langsynede :-) så det er alle børn, jo mindre de har en øjensygdom. Synet normaliseres først i løbet af 4-6 år :-) Så det burde som sådan ikke have en indflydelse, tænker jeg. 

Vi går i øvrigt på Rigshospitalets børnespecial øjenlæger Hver 3. Måned, da vores barn har en sjælden genetisk fejl, som kan sidde på synet. Og her har jeg spurgt ind til netop dette. :-) hun har +1 og +2 (4,5År) og det er inden for normalen for hendes alder. 

Børn kan sagtens fokusere, selvom de er langsynede. De skal kunne have øjenkontakt med forældrene for at få tilknytning. - det er dybderne i billedet, som er problemet. Derfor deres afstandsbedømmelse kan være så dårlig. 

Men selvfølgelig altid en god ide, at få tjekket øjnene. Nogle børn har jo synsvabskeligheder fra de er små. Men så er det som en bygningsfejl, eller nærsynethed. Så jeg ville også få hans øjne tjekket :-) 

EKAB skriver:

Det er noget jeg tænker, at I virkelig skal træne nu meget intenst, og hvis I og/eller vuggeren stadig oplever, at det er svært at få øjenkontakt med ham, så skal I have PPR ind over. 

det er møghamrende svært at vurdere sådan noget selv, især fordi man har følelserne med i det.

Fint  så beskriv hvorfor du tænker af det er en god ide at træne det intenst.

At han ikke rigtig vil med pædagogen,  tænk er jeg er normalt da han ikke kender dem så godt .

Men  når du skriver,  at I selv  har svært ved det  - så tænker jeg at I evt skal kontakte jeres sp eller læge , og lige få en vurdering af en prof som kender jeres barn .

Det er jo svært som forældre selv at vurdere om der er noget galt , og man kan godt gå lidt i panik - man vil jo gerne have alt er lige efter bogen. Og det er ikke rart,  når de ikke fx går,  kravler , spiser grød eller kigger alle direkte ind i øjnene lige " når de skal" 

Men " bogen" kan komme i mange udgaver  - så ro på indtil i ved om der er noget at være bekymret over . 

Det er altid en god ide at starte ud med at få tjekket hans syn. 

Derefter kan med måske med tiden finde ud af om der er videre grundlag for udredning, som regel i samarbejde med PPR. 

Jeg har selv en dreng på 4 med en form for autismespektrumforstyrrelse. Han har også nedsat øjenkontakt, selvom det er blevet bedre med tiden. Vi har decideret trænet det, efter råd fra PPR. Han er selvfølgelig stadig ikke som andre børn, men kvaliteten af hans øjenkontakt er blevet lidt bedre. Vi fik at vide at de ting andre børn gjorde helt naturligt af sig selv, skulle vi hjælpe ham med (kommer og viser en noget og søger øjenkontakt, fælles opmærksomhed, mm.). Det var noget med at sidde og holde legetøj og spændende ting op foran ansigtet når vi snakker, så han får lyst til at kigge på vores ansigter, mm.

Vi vidste altid at han var anderledes end andre børn. Han var meget sensitiv med sanseintegrationsforstyrrelser, taktilsky og meget bagud i sin sociale og emotionelle udvikling. Han har også haft store udfordringer mundmotorisk, og havde meget svært ved at lære at spise, osv.... han er stadig meget restriktiv med hvad han spiser, og det skal helst have den ''rigtige'' konsistens (blød mad som boller, leverpostej, osv.). 

Det kan være svært at se udfordringerne hos ens eget barn, så det altid en rigtig god ide at lytte til de fagpersoner der er omkring ham, og som oplever ham i andre sammenhænge end I gør derhjemme. Vi har også lillebror på 2 år, som er helt gennemsnitlig, og da vi fik ham, blev det meget mere tydeligt at storebror var anderledes. Når det er sagt, så behøver det ikke at være verdens undergang.  Vi har to mega skønne (og nemme) drenge, som vi aldrig ville lave om på.