Corona giver mit barn sociale problemer

Lige et svar fra en lærer. 

I denne tid er der rigtig rigtig mange hensyn, og en del af dem er ikke pædagogiske. Da vi mødte ind og skulle planlægge genåbningen, så var de sundhedsfaglige retningslinjer øverst - vi kunne ikke sige: jamen Pia arbejder bedst i grupper - desværre alle borde skal stå placeret, så alle børn er to meter fra hinanden.

Når så alle de sundhedsfaglige hensyn var opfyldt, når vi havde fulgt retningslinjerne så godt som vi kunne, så kunne vi begynde at fylde pædagogik på. Og der var der også en del ting som skulle medtænkes: SFO, når vi lavede grupperne skulle vi sikre, at alle børn også havde nogen at lege med om eftermiddagen ergo de børn, der skal i SFO skal i samme gruppe, de børn der var meldt til at være længe i SFO skulle i samme gruppe, de børn der var meldt til morgenSFO skal i samme gruppe osv osv. 

Når puslespillet var gået op, så stod vi med forskellige grupper og kunne rykke lidt rundt her og der. Så kunne vi have andre kriterier fx kendt voksen, hvem har brug for social støtte, alle skal have en klassekammerat som vi håber de kan lege med osv. 

Og så var grupperne lavet - dekretet fra forvaltningen var tydelig: der må ikke byttes rundt på grupperne for vi skal minimere smittekæderne. Så når en forælder skriver: mit barn er kommet i en gruppe der ikke fungerer, kan vi bytte. Må vores svar være: desværre det sundhedsfaglige kommer desværre i den tid i forrest række, men vi gør hvad vi kan. 

En af de ting jeg skrev ud på min egen væg på facebook, da alle vidste, at vi skulle starte var en opfordring. En opfordring til forældrene om at trække i bremsen, og kun kritisere og klage når det var virkelig nødvendigt (det skal jeg ikke udtale mig om, hvorvidt dit er). For børnene, forældrene og lærerne mødte op til en hverdag som var dybt forandret, og hvor sundhedsfaglige retningslinjer hele tiden står over min og mine kollegaers pædagogiske og didaktiske faglighed. Vi gør alle sammen, alt hvad der står i vores magt for at fylde de rammer ud på den bedste pædagogiske og didaktiske måde, men vi er begrænset af rammerne fx når det kommer til at danne gruppe/hold.

Et konstruktivt forslag er, at du foreslår, at din datter om ikke andet skal arbejde sammen med en anden eller måske alene i den kommende tid - gruppe og to og to arbejde er alligevel besværliggjort at kravet om to meters afstand inden for. Og så få talt med din datter om, at man ikke skal lege sammen - de skulle meget gerne være i en legegruppe på 5, så mon ikke der er en anden som hun kunne få øjnene op for? Og så når du henvender dig til lærerne, så vær konstruktiv tænk på løsninger som ikke er umulige fx bytte grupper, hvis de lige som vi har fået at vide oppe fra, at det må vi ikke. 

Og en sidste ting, lad vær at brug begreber som hader, fremskriv en historie om "hader mest". Jeg har set utallige eksempler på "hader mest" historie som vendes til "elsker mest". Dit barn hader ikke et andet barn, dit barn er usikkert i forhold til en klassekammerat, har ikke fundet en god måde omgås osv. og måske bliver de aldrig bedste venner, men de skal være klassekammerater - og det skal alle voksne omkring dem støtte dem i også forældrene. 

Abracadabra skriver:

Hvis de leger fint udenfor skolen, er der noget at bygge videre på. Skolelærerne må også se 2 piger, der fungerer nogenlunde sammen, ellers kunne det jo ikke gå. 

Jeg forstår dog din frustration. Min datter er blevet sat i gruppe med klassens bølle, der er dobbelt så stor og med en IQ på det halve. Heldigvis skal de ikke arbejde sammen, så var min datter blevet ulykkelig. 

Jeg synes, at det er helt legitimt at skrive til lærerne igen, hvis din datter igen kommer bagud i pensum, og du mistænker det sociale som forklaring. 

Tak, det er ret frustrerende. For vi har prøvet at gøre vores for at bakke om om relationen og også talt tingene op.

Baseret på hendes beretning, tror jeg desværre, at de er ret gode til at skjule disse ting. Således kommer konflikterne først frit frem, når der er frikvarter, hvor hun så render alene rundt efter dramaet.

Derudover tror jeg ikke, at hun kommer til at fortælle læreren om det, som han beder om. Det kan de ikke, siger hun.

Anonym skriver:

Tak, det er ret frustrerende. For vi har prøvet at gøre vores for at bakke om om relationen og også talt tingene op.

Baseret på hendes beretning, tror jeg desværre, at de er ret gode til at skjule disse ting. Således kommer konflikterne først frit frem, når der er frikvarter, hvor hun så render alene rundt efter dramaet.

Derudover tror jeg ikke, at hun kommer til at fortælle læreren om det, som han beder om. Det kan de ikke, siger hun.

Hvad med de andre i hendes legegruppe - kunne hun få øjnene op for dem? Og måske foreslå de ikke skal arbejde sammen om skoletingene for igen, der må være andre i hendes legegruppe.

Som jeg skrev, hvor jeg egentlig troede du var den samme som en anden i tråden - så er vi mange steder begrænset i forhold til at bytte rundt på hold osv. af mange årsager - tro mig det er dybt frustrerende som lærer pludselig at have nogle rammer som alene er sundhedsfaglige om kan sætte min pædagogiske og didaktiske faglighed ud af spil fx når man danner grupper, tænker på den bedste måde at lære minus osv. 

Det betyder ikke, at vi ikke skal fylde de rammer vi har fået ud så godt vi kan, men det betyder vi nogen gange er låst. Jeg tror dog alligevel det er vigtigt, at fortælle læreren om frustrationen og høre til, hvad kan ændres i de rammer der er sat fx ikke at skulle arbejde sammen, hjælpe med lege i pauserne, så en voksen styrer, hjælpe med at styrke en anden relation til et andet barn, så din datter bliver stærk med en anden. Bruge tiden nu hvor man har færre elever til at arbejde med noget socialt.

Lige et svar fra en lærer. 

I denne tid er der rigtig rigtig mange hensyn, og en del af dem er ikke pædagogiske. Da vi mødte ind og skulle planlægge genåbningen, så var de sundhedsfaglige retningslinjer øverst - vi kunne ikke sige: jamen Pia arbejder bedst i grupper - desværre alle borde skal stå placeret, så alle børn er to meter fra hinanden.

Når så alle de sundhedsfaglige hensyn var opfyldt, når vi havde fulgt retningslinjerne så godt som vi kunne, så kunne vi begynde at fylde pædagogik på. Og der var der også en del ting som skulle medtænkes: SFO, når vi lavede grupperne skulle vi sikre, at alle børn også havde nogen at lege med om eftermiddagen ergo de børn, der skal i SFO skal i samme gruppe, de børn der var meldt til at være længe i SFO skulle i samme gruppe, de børn der var meldt til morgenSFO skal i samme gruppe osv osv. 

Når puslespillet var gået op, så stod vi med forskellige grupper og kunne rykke lidt rundt her og der. Så kunne vi have andre kriterier fx kendt voksen, hvem har brug for social støtte, alle skal have en klassekammerat som vi håber de kan lege med osv. 

Og så var grupperne lavet - dekretet fra forvaltningen var tydelig: der må ikke byttes rundt på grupperne for vi skal minimere smittekæderne. Så når en forælder skriver: mit barn er kommet i en gruppe der ikke fungerer, kan vi bytte. Må vores svar være: desværre det sundhedsfaglige kommer desværre i den tid i forrest række, men vi gør hvad vi kan. 

En af de ting jeg skrev ud på min egen væg på facebook, da alle vidste, at vi skulle starte var en opfordring. En opfordring til forældrene om at trække i bremsen, og kun kritisere og klage når det var virkelig nødvendigt (det skal jeg ikke udtale mig om, hvorvidt dit er). For børnene, forældrene og lærerne mødte op til en hverdag som var dybt forandret, og hvor sundhedsfaglige retningslinjer hele tiden står over min og mine kollegaers pædagogiske og didaktiske faglighed. Vi gør alle sammen, alt hvad der står i vores magt for at fylde de rammer ud på den bedste pædagogiske og didaktiske måde, men vi er begrænset af rammerne fx når det kommer til at danne gruppe/hold.

Et konstruktivt forslag er, at du foreslår, at din datter om ikke andet skal arbejde sammen med en anden eller måske alene i den kommende tid - gruppe og to og to arbejde er alligevel besværliggjort at kravet om to meters afstand inden for. Og så få talt med din datter om, at man ikke skal lege sammen - de skulle meget gerne være i en legegruppe på 5, så mon ikke der er en anden som hun kunne få øjnene op for? Og så når du henvender dig til lærerne, så vær konstruktiv tænk på løsninger som ikke er umulige fx bytte grupper, hvis de lige som vi har fået at vide oppe fra, at det må vi ikke. 

Og en sidste ting, lad vær at brug begreber som hader, fremskriv en historie om "hader mest". Jeg har set utallige eksempler på "hader mest" historie som vendes til "elsker mest". Dit barn hader ikke et andet barn, dit barn er usikkert i forhold til en klassekammerat, har ikke fundet en god måde omgås osv. og måske bliver de aldrig bedste venner, men de skal være klassekammerater - og det skal alle voksne omkring dem støtte dem i også forældrene. 

Hov det med hader, er ikke mit indlæg!!

Min pige hader ikke..

Dit svar er meget brugbart, så meget info har vi ikke fået. Hun arbejder i gruppe med 3 piger, men de andre to er bedste venner og trækker sig fra konflikterne. 

Jeg har prøvet med konstruktivt forslag, men jo inden for de rammer,  som jeg vidste noget om.

Jeg har ikke fået noget svar. Men læreren har sat sig ned med min datter (ikke løsning jeg foreslog) og bedt dem om at arbejde mere sammen og komme til ham med konflikterne. Hun sagde intet under denne samtale,  men græder over dette nu.

Hun siger, at de i forvejen var makre i matematik og begge meget bagud. Vi blev først gjort opmærksom på dette i februar til forældrekonsultation da bøgerne ligger på skolen og har kæmpet siden.

LSS skriver:

Kan godt fornemme mit svar ikke liiige passede dig. Det er min mening! 

Det er ikke mit svar...

LSS skriver:

Jeg tænker du skal have en snak med din datter. Selvfølgelig skal holdet ikke laves om. Du skriver de leger fint sammen mm hjemme. Så jeg synes det er noget fis. 
Jeg er ‘med skolen’. Pigerne skal lære at klare det og bede om hjælp hvis de ikke kan. 

Det er jo ikke rigtig et råd, at synes, at det er noget fis. 

Det kan vi voksne jo synes,  det hjælper ikke!

Vi har masser af snakke. Og også om dette før. Konflikterne har også i fortiden været høj, men er jo tilspidset af situationen og at de nu er sammen hele tiden.

Anonym skriver:

Hov det med hader, er ikke mit indlæg!!

Min pige hader ikke..

Dit svar er meget brugbart, så meget info har vi ikke fået. Hun arbejder i gruppe med 3 piger, men de andre to er bedste venner og trækker sig fra konflikterne. 

Jeg har prøvet med konstruktivt forslag, men jo inden for de rammer,  som jeg vidste noget om.

Jeg har ikke fået noget svar. Men læreren har sat sig ned med min datter (ikke løsning jeg foreslog) og bedt dem om at arbejde mere sammen og komme til ham med konflikterne. Hun sagde intet under denne samtale,  men græder over dette nu.

Hun siger, at de i forvejen var makre i matematik og begge meget bagud. Vi blev først gjort opmærksom på dette i februar til forældrekonsultation da bøgerne ligger på skolen og har kæmpet siden.

Nej det opdagede jeg bagefter 

Jeg ved jo selvsagt ikke om de har haft samme kriterier som hos os, hvis fx alle er tilmeldt SFO har de ikke skulle tænke på det. 

Tænker lige pt må det at være glad for at gå i skole have første prioritet og ikke matematik. Det kan godt være, at de matcher godt i  matematik, men lige nu taler vi totalt ændrede forhold og nødundervisning. 

Jeg ville spørge til en samtale via telefon, og fortælle, at din datter ikke åbner munden i sådan en samtale, men bagefter græder ud hos dig. Tror det er vigtigt i denne tid, hvor børnene er utrygge (de har lige været hjemme i 4 uger, de er store nok til at forstå, at det cororna ikke er noget sjovt, hverdagen er blevet lavet om osv.), at vi voksne ikke kræver de kan en masse som forudsætter et stort overskud - og det lyder til at relationen mellem din datter og den pige kræver de begge har et stort overskud.

Tænker din datter skal hjælpes til en anden relation i sin legegruppe eller legegruppen skal hjælpes til at lege nogle lege, hvor de ikke bliver uvenner, og hvor en voksen måske i starten er den styrende. Og så som jeg også skrev i et andet indlæg, da jeg opdagede du ikke var den samme, måske de skulle udnytte, at der er færre børn og kravene til den faglige undervisning ikke er der på samme måde, og arbejde med det sociale - bygge en drage sammen, lave et fælles maleri hvad ved jeg?

BabyMama2016 skriver:

Okay, så en kvinde som du ikke kan fordrage ( dele har du 100% i dit liv) SKAL du være sammen med hverdag og endda på samme hold i visse timer - Det vilde du elske ......

vi kan samme med nogen mennsker andre mennsker kan vi ikke, hvorfor kan børn ikke få lov at respekteres som et normalt individ?!

helt ærligt?!

 

Min kusine og mig er veninder, men vi skal aldrig været for meget sammen, eller være på samme hold da vi har familie tam tam, da hun er syge efter at vinde over mig, og det irritere mig voldsomt og jeg bliver Rasmus modsat - Vi kan godt sammen i hverdag men vi skulle ALDRIG gå i skole sammen mm. Vi hilde være rygende uvenner! 

helt ærligt! 

det stresser hende så meget hun græder over det!

nok fordi hun er utryg og det er ikke særligt fest at vise sine sårbarheder til en som hun skændes ofte med!  

hvordan vilde DU ha det om den du hader mest skulle vide noget om dig du ikke vilde dele?!?!?!?!

Det er jo ikke anderledes end på en arbejdsplads, der kan man jo nødvendigvis heller ikke med alle, men man skal stadig arbejde sammen med dem.

Så selvfølgelig er det også en læring man skal have i folkeskolen. Så nej helt enig med læren, holdene skal ikke laves om (de er svære nok af danne i forvejen)

Soonmom skriver:

Det er jo ikke anderledes end på en arbejdsplads, der kan man jo nødvendigvis heller ikke med alle, men man skal stadig arbejde sammen med dem.

Så selvfølgelig er det også en læring man skal have i folkeskolen. Så nej helt enig med læren, holdene skal ikke laves om (de er svære nok af danne i forvejen)

Hos os må vi ikke lave holdene om pga smittekæder.

Men er nu ikke enig i, at fordi vi voksne skal kunne det på en arbejdsplads, så må børn også bare... 

Vi lærere og pædagoger som har det professionelle ansvar, har så sandelig også ansvaret for at arbejde med relationerne mellem børnene, guide dem, være den der sætter gode lege i gang fx, og arbejde med den sociale trivsel både i hele gruppen og mellem enkelte børn.

Og netop i denne tid, hvor de er kommet tilbage efter 4 til 5 uger, og så endda til en hverdag som er så anderledes end den kendte, så har vi professionelle et endnu større ansvar for at få skabt en skoledag som giver smil i ansigtet frem gråd om aftenen. Det kan tage tid, men det kan ikke affærdiges med; sådan er det også for voksne.

BabyMama2016 skriver:

Enig i at man kan prøve at se det lidt ad.... Men lige i Corona tiden.....? Hvor der er så mange ting i forvejen man stresser over?

Om jeg allerede VAR i en stresset situation så oveni skal samarbejde med en jeg ikke kan samarbejde med vilde stresse mig helt vildt.

- Når man er bagefter i skole er noget af det sværeste at være i, når man er ung, usikkerheden mm. 

Måske når Corona er forbi? Kunne man sætte dem sammen og så arbejde op deres samarbejde vilde være en rigtigt gode ide.

Tror vi undervurdere hvor meget vores børn er påvirket af alt det her Corona - Tror desværre vi ser følgerne snart

Jeg undervurdrer bestemt ikke, hvor meget corona påvirker vores børn. Heller ikke vores meget forældres påvirkning af corona påvirker dem 

Jeg er selv kommende lærer og jeg ser en fordel i forældre ikke må komme med ind. Jeg villr naturligvis lytte til forældrene, men ja også lige se tiden an