Corona giver mit barn sociale problemer

Jeg undervurdrer bestemt ikke, hvor meget corona påvirker vores børn. Heller ikke vores meget forældres påvirkning af corona påvirker dem 

Jeg er selv kommende lærer og jeg ser en fordel i forældre ikke må komme med ind. Jeg villr naturligvis lytte til forældrene, men ja også lige se tiden an

Jeg ville som lærer ikke bare se tiden an, men jeg ville heller ikke ændre grupper. 

Jeg ville derimod være på i pauserne, hjælpe med at sætte en leg i gang som involverede hele legegruppe, så de skabte gode historier sammen. Og ja så ville jeg da give en pause for decideret samarbejde om faglige ting hvis der handler om en elev, der både var usikker på det faglige og det sociale samspil. 

Jeg ville lytte til eleven, men vælge en konstruktiv vej og ikke flyt gruppe vej 

lineog4 skriver:

Jeg ville som lærer ikke bare se tiden an, men jeg ville heller ikke ændre grupper. 

Jeg ville derimod være på i pauserne, hjælpe med at sætte en leg i gang som involverede hele legegruppe, så de skabte gode historier sammen. Og ja så ville jeg da give en pause for decideret samarbejde om faglige ting hvis der handler om en elev, der både var usikker på det faglige og det sociale samspil. 

Jeg ville lytte til eleven, men vælge en konstruktiv vej og ikke flyt gruppe vej 

Enig, det er en bedre løsning. Men jeg synes bare jeg mangler om dymnamikken mellem det

Anonym skriver:

Hej alle

Min datter på 10 år er dybt ulykkelig. Hun er tilbage i skole og klassen er delt op i to hold.  Desværre er hendes venner ikke på hendes hold.  

På hendes hold er til gengæld en pige, som hun skændes med dagligt. På skolen er de konkurrenter hjemme er ok. Leger tit sammen men kan ikke finde ud af det på skolen.

Lang historie kort. Jeg har skrevet til skolen og prøvet at få dem til at løse det, men de vil bare have de to piger til at løse deres problemer  ved at være endnu mere sammen. Og komme til lærerne når der er problemer, hvilket de aldrig har gjort.. de tvinges til at være makre i dansk og matematik.

Min datter er langt bagud og vi har under coronakrisen fået hende med i alle bøger. 

Men hun græder dagligt og jeg er sikker på, at hun kommer bagud igen. 

Hvad f... gør vi forældre nu? 

Hjælp piger??

Jeg forstår din frustration. Min datter på knap 7 er heller ikke kommet i legegruppe med nogle hun 'har noget med', hvor mange af de andre veninder er kommet i gruppe sammen, og grupperne er måske gældene frem til efter sommerferien. Jeg har så ondt af min datter, som bare kan stå at se på, at hendes bedste venner leger sammen, og hun kan ikke være med. Så jeg ved godt hvor du kommer fra. Jeg er sikker på, at det kan påvirke relationer børn imellem negativt. Det er synd og skam. 

Tal med din datters klasselærer. Anerken, at du ved der ikke er let for dem som skole heller, men at du er nervøs for din datters trivsel. Du skal stå op for din datter, og tale hendes sag. Kram til dig og din datter 

Jeg ved ikke hvordan det er min datter er kun 5 år li nu. Man tænker hvorfor se på det som at være snydt for dem at de ikke er samme med deres bedste venner?

Jeg vil kigge på det som at være mulighed for at mit barn kan finde /lave flere venner og måske finde bedste venner i nye

Altså min pige på 5 elsker at lede med pigerne i børnehaven (som jeg er glad for. Dog ikke noget jeg kender så meget til. Da jeg altid har leget med drengene) blev mobbet af pigerne da jeg gik i folkeskolen. Først da jeg kom på min videregående uddannels jeg fandt nogle gode veninder 

Her da hun skulle i nødpassingen var der kun 2 andre og de var dreng. Jeg havde de fineste samtaler med min pige. Om hvordan man kan lege sammen. Selvom man er forskellige og hvordan man kan gå på kompromi med nogle ting når man leger (vores datter kan tiltider gode lide at bestemme lidt for meget)

Jeg har en gang hørt en psykolog sige at den måde vores børn er samme med andre Er en kopi /omdannelse af den måde vi er på som voksne. Og fra de er 8 år til 11 år lører de hvordan de kan lave relationer både nogle som er bedste venner. Nogle de ved de kun kan spille fodbold med. Nogle de kan lave opgave medm eller nogle de ved han er god til dansk. Ham vil jeg gerne være samme med til dansk opgaver.

På en måde kan man sige de lærer hvordan de lærer at lave et netværk og hvordan de kan bruge forskellige folks kompetencer 

Hjælp dit barn med at være tolerant til en visse grænse. Og tale om mangfoldighed.

Nogle har svaret med at hun skal lærer det. Jeg er enige du ved som voksen. At vi kommer og arbejder med nogle gang som vi slet ikke kan lide. Og det kommer hun helt sikkert til i sit liv. 

libramarie12 skriver:

Jeg ved ikke hvordan det er min datter er kun 5 år li nu. Man tænker hvorfor se på det som at være snydt for dem at de ikke er samme med deres bedste venner?

Jeg vil kigge på det som at være mulighed for at mit barn kan finde /lave flere venner og måske finde bedste venner i nye

Altså min pige på 5 elsker at lede med pigerne i børnehaven (som jeg er glad for. Dog ikke noget jeg kender så meget til. Da jeg altid har leget med drengene) blev mobbet af pigerne da jeg gik i folkeskolen. Først da jeg kom på min videregående uddannels jeg fandt nogle gode veninder 

Her da hun skulle i nødpassingen var der kun 2 andre og de var dreng. Jeg havde de fineste samtaler med min pige. Om hvordan man kan lege sammen. Selvom man er forskellige og hvordan man kan gå på kompromi med nogle ting når man leger (vores datter kan tiltider gode lide at bestemme lidt for meget)

Jeg har en gang hørt en psykolog sige at den måde vores børn er samme med andre Er en kopi /omdannelse af den måde vi er på som voksne. Og fra de er 8 år til 11 år lører de hvordan de kan lave relationer både nogle som er bedste venner. Nogle de ved de kun kan spille fodbold med. Nogle de kan lave opgave medm eller nogle de ved han er god til dansk. Ham vil jeg gerne være samme med til dansk opgaver.

På en måde kan man sige de lærer hvordan de lærer at lave et netværk og hvordan de kan bruge forskellige folks kompetencer 

Hjælp dit barn med at være tolerant til en visse grænse. Og tale om mangfoldighed.

Nogle har svaret med at hun skal lærer det. Jeg er enige du ved som voksen. At vi kommer og arbejder med nogle gang som vi slet ikke kan lide. Og det kommer hun helt sikkert til i sit liv. 

Jeg er enig med dig i, at det er en god ting at få nye relationer, og det skal helt sikkert fremmes, men jeg synes ikke, at det er den rette tid til det. Børnene har været holdt hjemme i mange uger, hvor de fleste ikke har set deres bedste venner. Herefter kommer de tilbage til en forandret skole og kan se frem til at være delt op i mindre hold og må så ikke se deres bedste venner/veninder i lang tid endnu, hvis man skal følge retningslinierne og ikke er kommet på samme hold.

Forestil dig at skulle sige til din datter, at det kan godt være, at hun har savnet X i lockdown perioden, men nu kan hun så se frem til at kunne se de beste venner på afstand men må ikke lige med dem i en periode, der kan vare flere måneder. Jeg tror, det er ret hårdt for et barn og kan ikke afbødes med, at det er godt at få nye relationer. Selvfølgelig kan holdene ikke laves om de fleste steder pga. sundhedshensyn, men man er nødt til at anerkende, at det også kan være en sorg for barnet.

Hos os er grupperne heller ikke lavet optimalt i forhold til børnenes venner, men det har så vist sig ikke at være et problem, da de ikke holder grupperne i SFO'en, så min datter leger stadig med alle de bedste veninder både fra hendes eget hold og det andet hold i indskolingen. Vi forældre har derfor valgt, at de også godt må lege sammen i fritiden.

Jeg har en datter på 6 år. Jeg kan se på grupperne i hendes klasse, at ALLE bedstevennerne er kommet i gruppe med hinanden. Så er der så min datter, som er blevet skilt ad fra hendes to bedste venner. Og jeg synes altså, det godt kan være hårdt at se på. Jeg har prøvet SÅ mange gange som barn at være tredje hjul. At være den, som man godt kunne lege med, hvis der ikke lige var andre. Hvis der så var en, som var "mere populær" igen, så blev jeg igen tredje hjul og kun god nok, når der ikke var andre at vælge. Jeg havde en bedste ven som barn. Men jeg var åbenbart ikke hendes bedste ven. Vi legede rigtig godt sammen, men det var bare på en måde som om, det ikke var ægte, når man sådan kunne blive frosset ude i tide og utide. Jeg har prøvet SÅ mange gange at være den, der blev valgt til sidst (håber ikke, der er nogle, der stadig i skolen bruger 1. og 2. vælger, når der skal dannes grupper). Altså én ting er, at livet kan være hårdt en gang imellem, men det er virkelig trist og rigtig surt, hvis det er næsten HVER gang, der opstår en situation, at det er den samme, der skal betale prisen. At man kan sidde og kigge på, at alle de andre har fået, hvad de gerne ville have, men hvorfor skal man selv nedprioriteres sådan hele tiden?

Nu ved jeg ikke, om ts barn har oplevet sådan noget. Men nu er barnet altså kun 10 år. Og jeg kan huske mig selv i den alder. Det var ca. der, det begyndte at være RIGTIG svært!

I denne tid, hvor vi alle og ikke mindst børnene møder ind til en helt anderledes hverdag end den plejer, forventes det jo i bund og grund, at vi alle forstår og tager hensyn til hinanden, men jeg synes ikke, det virker særlig hensynsfuldt, hvis det er lærerens intention at løse pigernes konflikter midt i denne coronatid. Det er også svært for et barn at stå og se på alle de andre, som har noget trygt i form af f.eks. en bedste ven og så står man selv der og der forventes mere af mig end de andre. Jeg har ar på sjælen og det er bare SÅ vigtigt, at børnene bliver hørt. Corona eller ej. Det er i hvert fald ikke noget fis!

Det blev måske lidt rodet, men jeg mener bare, at hvis ikke vi tager børn alvorligt, som kommer hjem og er grædefærdige, så kan det give ar på sjælen langt inde i voksenlivet.

Tak for alle jeres svar. 

Efter en laang weekend og mange samtaler og tårer fra min datter,  fik jeg talt med læreren.

Vi snakkede os frem til, at dele gruppen op i mindre enheder i hvert frikvarter dvs. 2 og 2 med skiftende partner, således at de to, der har det svært sammen, f.eks  kun er sammen 1 gang om ugen, men trods alt stadig skal forsøge. Derudover skal det være aftalt, hvad der skal leges, inden de går ud.

Nu krydser vi fingre

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar. 

Efter en laang weekend og mange samtaler og tårer fra min datter,  fik jeg talt med læreren.

Vi snakkede os frem til, at dele gruppen op i mindre enheder i hvert frikvarter dvs. 2 og 2 med skiftende partner, således at de to, der har det svært sammen, f.eks  kun er sammen 1 gang om ugen, men trods alt stadig skal forsøge. Derudover skal det være aftalt, hvad der skal leges, inden de går ud.

Nu krydser vi fingre

Lyder som en rigtig god plan