mor:) skriver:
Jeg har været sammen med en gruppe børn som normalt ikke leger sammen. Jeg ser det ikke som uværdigt, vi har været sammen hele ugen og så er det jo stadig min opgave at hjælpe/guide/lege osv.
den lille drengegruppe på 5 børn jeg var sammen med fik noget godt sammen. Vi havde nogle super gode lege og ture. Jeg hørte den ene dreng fortælle sin mor at han har fået en ny ven. Hvor er det fedt at børnene har fundet ud af at andre børn (end lige dem man leger med) også kan indeholde noget spændende og godt. Så ligefrem uværdigt tænker jeg er en følelse som dit barn måske slet ikke føler, selvom han kan nok er ærgelig over bedstevennen ikke er der.
jeg kunne selvfølgelig ikke finde på at sammensætte en gruppe børn sådan at der var fire 5- årige og så en tre årige som den sidste i gruppen og lignende, men det kan blive svært at lave grupperne således at alle har deres 3 bedste venner. For de her grupper skal dækkes af den samme voksne og det bliver svært hvis et barn i gruppen møder 6.30 til 14 hver dag og et andet 10-17. Medmindre man skal arbejde 6.30-17 hver dag.
så tidsrummet børnene bliver afleveret i har også betydning men selvfølgelig skal det kunne forsvares. Altså det skal stadig være sådan at vi kan se det enkelte barn trives i gruppen.
trives dit barn ikke i det eller synes du det er synd for dit barn at bedstevennen ikke er der?
Der er ingen på hans alder tilbage på hans stue. Alle på hans alder har allerede skiftet stue. Det var meningen, at han skulle nå tilbage og lege med sin bedste ven, inden de begge skulle skifte stue (pædagogen ville sørge for, at de kom i legegruppe sammen, det var ikke noget problem), men hende vennen var den eneste, som skulle ned på den anden stue, og lige pludselig fik jeg forklaringen, at så kunne de lige så godt tage hende med det samme. Og så stod vi så her tilbage og tænkte "nå..."
Jeg forventer heller ikke, at alle børnene skal være sammen med alle deres bedste venner, bare én, hvor de ved, at der er en god relation. Min søn er ikke sådan en, der farer frem og spørger de andre børn, om de skal lege sammen. Og han har ikke lyst til at komme i børnehave. Han bliver helt mut i ansigtet, når jeg fortæller ham/forbereder ham på, at han ikke kan lege med sine venner (Altså de tre han har). Jeg har endda prøvet flere gange at tale det op, at han så kan lege med den og den, men det har han ikke lyst til, for de andre har jo selvfølgelig fået mindst én ven, så uanset hvad, så bliver han tredje hjul eller han skal lege med nogle, der er meget mindre end ham selv og nogle af dem kan han slet ikke forstå hvad siger.
Anmeld
Citér