Far hjælper ikke til.

noder1 skriver:

Hvem siger, at det ikke er tilfældet? Jeg skriver kun hvordan JEG læser det TS skriver.  Altså er det subjektivt...

 

Jeg er helt med på, at mange kvinder kan være for meget - men derfor behøver det ikke at være tilfældet her.

Ingen af os har stået ved siden af og betragtet putte seancen. 
Hvis far er utilfreds når hun tager over (og det er ts’s oplevelse) så er det vel fordi han føler hun i den situation er for meget. Han lyder jo til at forsøge så godt han kan. Præcis lige som ts.

Bvadr skriver:

Det synes jeg er en underlig regel. Og må blankt erkende at jeg aldrig har hørt om den fra nogen fagpersoner. Hverken læge, sundhedsplejerske, jordemødre eller andet. Må jeg spørge hvad du bygger din påstand på?

Jeg tænker bestemt også at det handler om at hun mener at faren gør noget der ikke er okay. Jeg og flere andre er så bare uenige i at det er faren der er galt på den i den konkrete situation der beskrives. Hun skriver jo også at hun føler sig usikker i morrollen, så det tyder for mig at se på at hun tror at forældreskab handler om at lade barnet styre hverdagen - for eksempel hvor lang tid der skal bruges på putning. Måske går hun ind for ifavnsk tilgang, og faren ikke gør. Det kan hurtigt give konflikter, fordi det er to forskellige tilgange til det at være forælder som i bund og grund er uforenelige. Jeg ville aldrig kunne få  børn sammen med nogen der gerne vil gøre tingene på den måde, på trods af at jeg selv har visse elementer af ifanvnskhed i min tilgang til min søn. Det var et sidespor, for jeg ved jo ikke om personen i dette tilfælde rent faktisk er ifavnsk. Det kunne bare godt lyde lidt sådan synes jeg. 

Igen, jeg ved jo ikke hvor grelt det står til. Men hvis far generelt viser sin frustration sammen med baby, er det da forkert. Jeg har ikke på stående fod nogen kilder til at underbygge dette, men for mig er det almindelig sund fornuft. 

Selvfølgelig er det svært at få børn sammen, hvis man ikke er enige om opdragelsen. Men jeg mener ikke, at man er usikker på sig selv som mor, hvis man lader en baby på 5 måneder styre hverdagen. Det er da helt naturligt - og ikke noget en baby gør med vilje... Men naturligvis indretter man sig da efter så lille en baby, det bliver man da nødt til. En baby forsøger jo ikke at styre putningen - en baby har bare nogle behov

noder1 skriver:

Igen, jeg ved jo ikke hvor grelt det står til. Men hvis far generelt viser sin frustration sammen med baby, er det da forkert. Jeg har ikke på stående fod nogen kilder til at underbygge dette, men for mig er det almindelig sund fornuft. 

 

Selvfølgelig er det svært at få børn sammen, hvis man ikke er enige om opdragelsen. Men jeg mener ikke, at man er usikker på sig selv som mor, hvis man lader en baby på 5 måneder styre hverdagen. Det er da helt naturligt - og ikke noget en baby gør med vilje... Men naturligvis indretter man sig da efter så lille en baby, det bliver man da nødt til. En baby forsøger jo ikke at styre putningen - en baby har bare nogle behov

Og det er jo netop fordi en baby ikke selv er bevidst om sine "handlinger" at man som forælder skal træde i karakter og vise vejen  Det er ikke en babys behov at man bruger flere timer på at putte. Man kan ligeså godt afbryde det, tage en pause og prøve igen. Jeg siger ikke man SKAL gøre det på den måde, men det er en ligeså god løsning som at fortsætte den mislykkede putning - og det giver med stor sandsynlighed en gladere forælder med mere overskud  Jeg har generelt meget svært ved at forstå den dér tankegang om at forældrenes behov altid står i modsætning til barnets. For mig at se følges de to ting som oftest ad. At man passer på sig selv og giver sig selv mere overskud smitter af på ens barn. Og at undertrykke sine følelser ser jeg slet ikke noget positivt i. Favn dem, bær dem og vis dem. Lad børnene se at vi er mennesker og ikke robotter. Og husk at børn gør som deres forældre. Så hvis man viser barnet at man ikke prioriterer sine egne behov, jamen så lærer barnet heller ikke at prioritere sine egne 

Tjullehej skriver:

Ja —- og han er barnets far. Ikke at forklejne. Og der er ikke noget der er bedre eller ringere. 
det er to ligeværdige mennesker der sammen løfter forældrerollen.

mor er ikke altid bedst eller ved bedst.

Det siger jeg absolut ikke hun er. Men tror nu det er meget normalt at mor har den følelse

Jeg stiller lige et forsigtigt spørgsmål.  

Du skriver "han gider ikke prøve når jeg er der".. hvordan kan det være at det er en mulighed ikke at "gide"?  Har du prøvet at sige "det kan godt være, men du har ikke noget valg. Jeg har haft aben heeeeele dagen og kæmpet med trøst og putning flere gange. Nu er det altså din tur.." 

Det kan godt være du har gjort det, jeg undrer mig bare over at faderen har muligheden for bare at melde pas på den slags. I sær hvis moderen reelt gerne vil have at han deltager i den del af "festen".  

Det er forsøgt rigtigt mange gange - som i riiiiiiiiiiiiiigtig mange gange! Kan jo desværre ikke tvinge manden. Jeg har nok lidt et “traume” da jeg har en søn fra tidligere forhold, hvor faren blev utålmodig, og det endte desværre ud i at han udførte vold på vores lille spædbarn, der resulterede i to brud i kroppen. Og det udnytter min nuværende kæreste måske? I og  med han sidder og bliver utålmodig med vores fælles datter, er jeg hurtig til at gribe ind og gøre det selv, da det både og synd for hende, men også giver mig flashbacks fra mit livs mareridt. Han e heldigvis ved at blive bedre til det nu

xStinepigen skriver:

Det er forsøgt rigtigt mange gange - som i riiiiiiiiiiiiiigtig mange gange! Kan jo desværre ikke tvinge manden. Jeg har nok lidt et “traume” da jeg har en søn fra tidligere forhold, hvor faren blev utålmodig, og det endte desværre ud i at han udførte vold på vores lille spædbarn, der resulterede i to brud i kroppen. Og det udnytter min nuværende kæreste måske? I og  med han sidder og bliver utålmodig med vores fælles datter, er jeg hurtig til at gribe ind og gøre det selv, da det både og synd for hende, men også giver mig flashbacks fra mit livs mareridt. Han e heldigvis ved at blive bedre til det nu

I så fald er der jo tale om en helt anden (og meget mere alvorlig) situation, end blot en far som ikke lige får lettet røven og deltager (eller en mor der ikke giver ham plads til at gøre det). I så fald er der jo tale om ting, som I bliver nødt til at forholde jer til og få bearbejdet som par og som familie, så ikke din tidligere partners vold mod jeres barn nu også kommer til at trække tråde ind i din nuværende familie og gå ud begge børn.

Og selvfølgelig kan man “tvinges” til at deltage (og sætte pris på at ens partner overhovedet kan holde ud at dele liv med én, hvis det er nødvendigt at tvinge) - det handler om at man i et voksent forhold med børn slet ikke får valgmuligheden. I sidste instans kan man jo blive vist døren, hvis man ikke tager ansvar for sine børn og/eller udnytter sin partner. 

Tak for alle jeres feedback. Her er mit sene svar.. jeg kan næsten forstå at min tekst har skabt røre i andedammen, men sagen er simpelthen klar. Jeg personligt er meget dårlig til at give fra mig eftersom at jeg grundet min opvækst - tidligere har været en STOR pleaser... dette er jeg ikke i samme grad, men når min mand direkte viser UINTERESSE for vores fælles barn, sætter jeg foden i gulvet, men ender desværre ofte i en “jeg gør det bare selv så” situaiton, som nu er blevet en vane for hele familien. Jeg har sågar prøvet at lade far putte, hvor han var engageret og jeg gik, men jeg måtte træde ind efter han bad mig om det. Dette er nu gået helt i vasket og vanen er nu dannet. Min mand siger det selv, jeg siger det og min datter udtrykker det, her er MOR BARE BEDST. Så hvordan kommer vi tilbage til 0. Fordi i bund og grund er det jo “lidt min egen skyld” eftersom min mand tog hende meget i starten da jeg var meget syg efter fødslen. 

Puttevanerne før mht jeg måtte træde ind var fordi min mand dissiderede sukkede og brokkede sig over hvorfor hun ikke bare kunne sove, samtidig med han prøvede en masse ting. Det kunne jeg bare ikke bære. Jeg er ikke en kold og kynisk skid som har brug for hjælp, jeg er bare en omsorgsfuld ung pige som ikke kan tilbyde min datter nogle familie og derfor må jeg omfavne og elske hende for alle de mennesker som skulle have haft gjort det. 

sommersummarum: min mand skal have et Los i numsen fordi han selv har udtalt at han godt ved han ikke hjælper til.. men hvordan gør jeg lige det, nu når vanen er dannet. 

• 
  
  

  Tak for alle jeres feedback. Her er mit sene svar.. jeg kan næsten forstå at min tekst har skabt røre i andedammen, men sagen er simpelthen klar. Jeg personligt er meget dårlig til at give fra mig eftersom at jeg grundet min opvækst - tidligere har været en STOR pleaser... dette er jeg ikke i samme grad, men når min mand direkte viser UINTERESSE for vores fælles barn, sætter jeg foden i gulvet, men ender desværre ofte i en “jeg gør det bare selv så” situaiton, som nu er blevet en vane for hele familien. Jeg har sågar prøvet at lade far putte, hvor han var engageret og jeg gik, men jeg måtte træde ind efter han bad mig om det. Dette er nu gået helt i vasket og vanen er nu dannet. Min mand siger det selv, jeg siger det og min datter udtrykker det, her er MOR BARE BEDST. Så hvordan kommer vi tilbage til 0. Fordi i bund og grund er det jo “lidt min egen skyld” eftersom min mand tog hende meget i starten da jeg var meget syg efter fødslen. 
  
  

  Puttevanerne før mht jeg måtte træde ind var fordi min mand dissiderede sukkede og brokkede sig over hvorfor hun ikke bare kunne sove, samtidig med han prøvede en masse ting. Det kunne jeg bare ikke bære. Jeg er ikke en kold og kynisk skid som har brug for hjælp, jeg er bare en omsorgsfuld ung pige som ikke kan tilbyde min datter nogle familie og derfor må jeg omfavne og elske hende for alle de mennesker som skulle have haft gjort det. 
  
  

  sommersummarum: min mand skal have et Los i numsen fordi han selv har udtalt at han godt ved han ikke hjælper til.. men hvordan gør jeg lige det, nu når vanen er dannet. 
  
  

ved ikke helt hvad du søger andet end det du har fået af svar. Lad ham tage over. Lad  barnet være og kræv at din mand tager over. Og tag så ikke selv over ved første suk. Jeg har sku sillet mange gange. 
hold dig på afstand dom hvis du var syg - hvis du vil tilbage til noget der ligner 0